lørdag den 12. april 2014
Alting har sin tid
Det er med vemod, jeg skriver dette indlæg:
Min første blog begyndte jeg at skrive i maj måned 2007.
Der er nu gået 7 år, og det er blevet til utallige indlæg fra min hånd samt endnu flere hjertevarme kommentarer.
Men nu bliver jeg desværre nødt til at indse, at overskuddet til at blogge ikke længere er der. Energien og helbredet har svært ved at følge med.
Og når en blog begynder at føles mere som en byrde end en fornøjelse, så er det tid til at lukke og slukke. Desuden er der stadigvæk rigtig mange ting i mit virkelige liv, som jeg gerne vil have tid og energi til, og det kniber det somme tider gevaldigt med.
Derfor må MOSEKONEN lukke og slukke og sige tusind tak for denne gang.
Tak for alle Jeres dejlige kommentarer, som jeg altid har glædet mig over at modtage. Det har virkelig været 7 fantastiske og meget givende år, som jeg altid vil se tilbage på med stor glæde.
Om jeg vil begynde at blogge igen, når jeg har fået gravet dybere ned i den virkelige verden, det ved jeg ikke endnu. Det må fremtiden vise. Foreløbig tak for denne gang.
Abonner på:
Opslag (Atom)