GODT NYTÅR - og hvad 2012 bragte

Så er Manden og Konen atter alene i hytten.
Efter 10 dage med mennesker i huset, så føles her pludselig stille. Nisserne er gået i skjul, og børn og svigerbørn er nu rejst hjem. Og selvom juledagene har givet kludder i de daglige kendte rutiner, så har de alligevel været et dejligt glimt af lys og farver. Men nu er her stille ....

Jeg startede i går med haven. Tog kameraet omkring halsen og genoptog min daglige havevandring.
Og imens jeg gik rundt der og ledte efter lydene, der så pludseligt var forsvundet, så tænkte jeg over, hvad jeg skulle skrive på bloggen om det gamle og det nye år.  
Hvordan det kommende år bliver er jo umuligt at spå om.
"Først når vi er ved enden af historien, ved vi mere, end vi ved nu". Således begynder H.C.Andersens eventyr om "Snedronningen", og det kan man vel også sige, når et nyt år starter. 

Derimod ved jeg nu, at 2012 blev det år, hvor vi mistede børnenes farfar. 
Men det blev også året, hvor vores femte barnebarn blev født.
Det har været et år, hvor jeg dagligt som mor har kunnet gå og glæde mig over mine voksne børns egen trygge tilværelse. Deres lykke, sundhed og de valg, som de selv har taget. Og det er der selvfølgelig en hel speciel grund til, idet jeg for snart 20 år siden fik fortalt på sygehuset, at jeg aldrig ville komme til at opleve at se mine børn blive voksne.
Netop derfor må det altid med i mine betragtninger, når jeg ved årsskiftet ser tilbage.

År efter år er der selvfølgelig sket ændringer i Mandens og Konens eget liv, men i 2012 har der ikke været de helt store.
Der har været lidt med helbredet, og det har været medvirkende årsag til, at man har lært at lade tingene tage den tid, som de behøver. Men det er vel ikke så galt.
Der har været tanker oppe om at flytte i senior-boliger, men de tanker satte kommunen brat en stopper for ved at bremse for byggeriet.
Til gengæld blev det så det år, hvor vi faldt til ro med tanken om at blive boende i huset længe endnu, og derfor kunne begynde at se fremad igen imod den tredje alders glæder her. Vi nedlagde den ellers højt elskede køkkenhave, fjernede et par af bedene, lukkede 1.salen af til daglig, og fik bedre varmefordeling i huset.
Alt i alt kan jeg kun sige, at 2012 har været et godt år.

Når jeg så kigger frem imod 2013, så ønsker jeg fred, sundhed, lykke, kreativitet, visdom og samvær.
Men samtidig har jeg en stille bøn om, at vi allesammen vil kunne magte at være os selv. I en verden, hvor pænheden og de små hvide løgne alt for ofte dækker over en følelse af utilstrækkelighed, har jeg et meget stort ønske om, at vi kan stå ved os selv. At nøgleordene må blive ærlighed og medmenneskelighed. 
Det var, hvad jeg gik og tænkte ved min tur rundt i decemberhaven.  

Mine læsere ønskes et rigtigt godt nytår. Både dem jeg kender, og dem jeg ikke kender, ønskes et lykkeligt nyt år.  At få lov til at være en del af denne blog-verden, det giver helt bestemt et ekstra spark. Alle Jeres egne gode indlæg giver inspiration til en tur rundt i haven eller bare det at gå en tur. Til at læse en bog, lære at hækle, strikke en strømpe eller bage en kage. Og tusind tak for det.
GODT NYTÅR.






   
 
   

Se - det hjalp

Dagen i går blev en såkaldt skyggedag. En af de dage, som ingen gider høre om og allermindst mig selv. For jeg vil være rask og frisk og bliver så irriteret hver gang, hjernen slår fra, og kroppen går i baglås. Har lyst til at skrive en hel masse bandeord, men lader  pænt være for ikke at skræmme mine læsere væk. Desuden bliver ingenting jo bedre af det. 

I dag gik jeg til gengæld i gang fra morgenstunden af, for Konen var stadigvæk irriteret, og julen hang langt ud af halsen.
 - Ud med skidtet, tænkte hun. Lukkede munden og pakkede al julepynten væk. Også juletræet er væk nu. Tilbage står kun de juledekorationer, der ikke er brændt ned.
Heldigvis er her også et stk. herlig søn tilbage på matriklen endnu - og ham vil jeg hellere end gerne holde fast på så længe som muligt.
Senere skulle vi til Netto for at købe ind. Der var foråret lige pludselig til at få øje på....
Se - det hjalp så meget, at planer om bøger, der skal læses, projekter der skal skrives, og håndarbejde der skal laves, lige pludselig står i kø.
   

2.juledag

Vi gik en tur. Jeg trak huen ned omkring ørerne og tørklædet helt op til næsen.

Havet er som et åndehul, og lyden fra vandet overdøver næsten alt.
Men ikke mere end at far og søn sagtens kan gå og hygge sig med at få ordnet hele verdenssituationen imens. De var også søde til at vende om, da de mærkede, at Konen var ved at blive træt.
Hvor var det dejligt med lidt kold og frisk luft.
  

Roen har sænket sig

Den 23.dec. kom lige sne nok til en snemand. At han så havde tabt
hovedet dagen efter gjorde ikke spor, når bare man vidste, han havde været der.
Og senere - da det var blevet helt mørkt udenfor - da bankede det på terrassedøren. Det var Julemanden, som havde sat en sæk med gaver udenfor døren. Der var en enkelt gave til os hver i sækken.... jow jow, vi har en meget betænksom julemand her på egnen, og det gjorde ikke spor, at man ikke nåede at se ham. Hovedsagen var, han nåede at komme her forbi. For han har jo travlt sådan en julemand, derfor er ikke altid, man kan nå at få øje ham. Og vi hørte jo allesammen godt, at han bankede på. 

Skønne dage har det været.
Ænderne blev gode, og flæskestegen næsten ikke spist. 
I dag var så julefrokosten med de traditionelle tarteletter fyldt med aspargessovs og kylling, samt den varme leverpostej og frikadellerne.  
Børnene er her endnu. Forspiste, hjælpsomme, glade og smilende.  
Den lille Guldklump er lagt i seng, og de unge mennesker spiller Matador, som var dette års mandelgave.
Imens puster Manden og Konen ud. Hvilket helt nøjagtigt betyder, at Manden er faldet i søvn foran fjernsynet, imens Konen har sat sig ved computeren med den gode kaffekop og en skål juleslik tæt ved siden af. 
Julefreden har sænket sig.  

Glædelig Jul

Verden gik ikke under, så vi kan godt ånde lettet op.
Julen er ikke aflyst.
Derfor vil jeg ønske mine læsere samt deres familie og andet godtfolk en rigtig glædelig Jul.

Her er juletræet lige blevet pyntet, og der er fred og ingen fare. Sønnerne besøger gamle venner, som også er landet på øen i anledning af Julen. De søde unge mennesker benytter altid lejligheden til at mødes på kryds og tværs, og det er bare hyggeligt, at de holder ved. 
Manden og Konen de benytter lejligheden til at slappe af. 
Jeg ønsker Jer en rigtig dejlig Jul.   

Vintersolhverv

Jeg har tandpine...eller rettere sagt, så har jeg det ikke alligevel. Det er min medicin, der generer mit tandkød, lige så snart det bliver koldt udenfor. Men det føles altså som tandpine i hele den ene side af munden, og den eneste kur er at blive inde i varmen.
 
Selvom jeg efterhånden også er ved at være godt gammeldags træt, så lykkedes det mig alligevel at få lavet dekorationer i formiddags. Ikke fordi jeg behøvede - men fordi jeg faktisk godt kan lide at lave dem.
Og så ikke flere julerier nu. For i morgen vil jeg bare slappe af og pleje mig selv, inden de to yngste kommer på fredag.
På fredag er det også Vintersolhverv.
Det er årets korteste dag. Der er noget magisk over datoen, som er den sidste dag i mayaernes kalender. Normalt plejer Manden og Konen at fejre dagen ved at tænde bål i haven, men jeg tror nok, vi springer over i år og bliver inde i varmen med Konens ømme tænder.  
Det vigtigste er jo også bare at være opmærksom på, at det er lysets dag, og at dagene herefter igen bliver længere.
Lyset vender langsomt tilbage, og jeg glæder mig grænseløst til mere lys.
Jeg glæder mig til fuglestemmer og de første grønne spirer.
Jeg glæder mig til at komme mere ud, og jeg glæder mig til alt andet end tandpine og det tunge og kolde vejr, som det har været i dag.



 

Inden midnat

Lige med ét blev det søndag aften igen, og i morgen går vi så ind i den sidste uge før jul.
Nu mangler jeg blot juledekorationerne samt de sidste indkøb. I dag kom et par bekendte forbi for at ønske Manden og Konen en god jul. Jeg fik ros for mine småkager, imens husbond fik ros for de nyvaskede vinduer.  

Ind imellem juleforberedelserne er der blevet læst i "Hypnotisøren", fordi bogen skal læses færdig inden jul. Filmen kommer her i biografen imellem jul og nytår, og man skal jo helst ha´ læst bogen, inden man ser filmen. Ikke omvendt. 
På tirsdag venter der mig også en anden spændende biograftur. Nemlig "Hope Springs" med Maryl Streep og Tommy Lee Jones. Jeg tror, det er en film, som vil bringe store smil frem hos sit publikum og glæder mig.

I går morges talte jeg så på Skype med mit bare 5-måneder gamle barnebarn. Hun sad på skødet af sin far og kiggede på skærmen med sine dejlige mørke babyøjne, imens hendes farmor ivrigt prøvede på at lave teater med et par hånddukker. Gad vide hvad sådan et barn mon tænker eller tror? Og jeg gad også godt vide, hvordan verden ser ud, når hun engang er på min alder? Det får jeg af gode grunde aldrig af vide, og tør næsten heller ikke tænke på det.

Nå - men nu er klokken næsten blevet midnat, men man nåede da lige at skrive et indlæg med de seneste opdateringer, inden denne søndag lukker helt ned. 
  

Besøg





Der er ikke så mange ord i dag, så jeg lader billederne tale for sig selv.

De er taget igennem stuevinduet sidst på eftermiddagen. 

 

Skumringstanker

  

 

Imens lyset forlader dagen, ånder Konen lettet op.
For da herren i huset var blevet sendt ud for at handle i går, gik bilen pludselig i stå. Heldigvis var den så hensynsfuld, at den stoppede tæt ved værkstedet.
I dag har jeg så gået rundt med et skræk-senarie i hovedet, bestående af endeløse timers buskørsel efter de sidste madvarer til jul.
Jeg forestiller mig nemlig altid det værste. Sikkert fordi livet af og til har kørt mig temmelig meget rundt i manegen. Der har været lidt for mange oplevelser - og næsten altid i december måned. Så selvom det "bare" handler om en bil denne gang, var jeg tæt på at tabe pusten.
Det viste sig heldigvis, at det var der slet ingen grund til. For bilen bliver færdig i morgen.
 
Julen lever endnu, og jeg vil så gerne, den bliver god. De sidste mange år har den nemlig været noget skidt med sygdom hos den ene eller den anden. Alt for ofte er december måned blevet skrevet ind i min historiebog med store vrede bogstaver. 
Men sådan skal det ikke være i år, hvor tre af sønnerne samt den enes kone og vores 3-årige guldklump af et barnebarn, har valgt at tage den lange vej til øen. Så jeg arbejder mig stadigvæk stødt og roligt frem imod målet og nyder forventningens glæder.
De gaver, som skal sendes med posten, er blevet pakket ind i dag. Julekortene er skrevet, og jeg streger mere og mere ud på listerne. 

 

Julefred



 

Jeg er her endnu. Har bare ikke haft tid til at skrive på bloggen, fordi julen står lige udenfor og banker på min hoveddør.

I går fik vi sne for første gang i år, men til gengæld er det meste smeltet væk i dag. I morges vågnede jeg ved lyden af Vinden, der susede udenfor. Det udendørs juletræ står i dag med sin tændte lyskæde og rokker fra side til side. Men inde i huset er der varmt og godt at være, og jeg priser mig lykkelig for den nye varmepumpe. Hukommelsen er godt klar over, hvor koldt her ellers ville have været i køkkenet på sådan en dag som i dag. Vinden arriverer direkte ned fra de åbne marker overfor, kun for at ramme ind imod køkkensiden på det lille hus. Den allerførste vinter, hvor vi boede her, måtte vi sætte plastic indvendigt for vinduerne, og alligevel sneg blæsten sig igennem hver eneste sprække på muren og gennem de gamle vinduer, således at ens hår næsten løftede sig fra hovedet. Men nu 18 år efter - er her både andre vinduer, isolering i væggen samt en varmepumpe. Det er ren luksus.

 

Men tilbage til julen.

Den sidste and ligger i fryseren. Jeg har bagt flere æbleskiver, og der er blevet bagt endnu et hold småkager. Julerengøringen stopper først, når jeg selv siger stop, og det er ved at være tæt på. Jeg har kogt kyllinger til julefrokostens tarteletsovs, og kødet ligger parat i den store fryser. Der er ved at være fyldt op i boksen, så i denne tid spiser vi helst noget, som fylder meget. Ville også gerne have plads til brød og boller.

De fleste julegaver blev klaret over nettet - de sidste bliver købt lokalt. I år har julen været sat i system. Og det hjælper mig helt bestemt igennem en tid på året, hvor jeg normalt er meget træt.

Til gengæld levner december måned ikke særdeles meget energi til at fotografere og skrive. Men jeg håber og tror da stadigvæk på, at jeg også snart magter at kommentere lidt hos Jer andre igen. 

 

I skrivende stund sidder jeg altså ved spisebordet i køkkenet. Husbond gik i seng igen med hovedpine, og jeg benytter lejligheden til at skrive. Kaffen og ostemaden står ved siden af mig, og jeg befinder mig selv i en tilstand af glæde og fred.    

1.december

 

 

Så blev det atter den 1.december. Det er koldt udenfor, og mørket har forlængst lagt sig tæt omkring det lille hus. Jeg sidder og ser tilbage på en dejlig dag.

En dag som fint rammer julen ind med sine mange traditionelle julemarkeder og butikker som har haft længe åbent. Lokale produkter og hjemmelavede julelækkerier, bla. chokolade, bolsjer, småkager, urtesalt, the og meget meget mere. 

Manden og Konen har været på opdagelse hele dagen blandt de mange spændende ting. På Havnen besøgtes den smukke skonnert "Fylla" med julebelysning, kaffe og æbleskiver, samt en snak i skibets hyggelige kahyt.

Nogle af stederne var vi gæster, andre var vi direkte involveret i.

 

På sådan en dag kan man jo ikke vandre rundt med et kamera omkring halsen. Derfor ingen billeder, selvom motiverne har været mange.

For alle havde virkeligt forsøgt at gøre meget ud af det, gøre hinanden glade selvom det er mørke og kolde dage.

Her ved dagens slutning er Konen fuldstændig tappet for energi. Der er ikke flere ord i mig. Og i morgen venter der endnu et julemarked.