Lykken er ....

I september 2007 gav Lis Sørensen to forrygende koncerter i den smukke Dansesal på Kronborg.
Her sang hun nogle af de allermest populære sange fra hendes lange karriere, og i den forbindelse blev der skabt et forrygende opsamlingsalbum.

Jeg har en veninde, som jeg snakker (læs skriver) musik med.
Men også bøgerne, kagerne, brødet, haven, naturen og livets op- og nedture i alle sine mangfoldigheder.
For snart mange år siden lærte vi hinanden at kende igennem min første blog, og siden da har vores mange breve til hinanden været en kilde en evig glæde.
I dag kom pakkeposten med en uventet gave.
Det var ovenstående CD, som nævnte veninde har sendt til mig.
Det skylder jeg hende en meget stor tak for. Det var lige, hvad jeg havde brug for på en dag, hvor helbredet netop havde skrantet, og humøret derfor var helt nede.

Lykken er en helt uventet gave.
Og lykken er en god veninde, som man har lært at turde stole på og som altid er et sted i nærheden, selvom vi bor langt fra hinanden.

I dag har jeg siddet det meste af eftermiddagen og lyttet til Lis Sørensens  "Verden er i Farver", og således kunne en ellers grå dag gå hen og forvandle sig til en dag fuld af farver.

 

Der var i øvrigt ikke mange blomster at købe i Netto i går, som jeg havde regnet med.
Til gengæld havde de netop lagt et par eksemplarer af Jo Nesø´s  nyeste bog på hylderne, og den måtte jeg selvfølgelig have med hjem, før andre fik øje på den.
Den mand skriver da hurtigere, end man kan nå at læse. Men nu har jeg den heldigvis, og jeg glæder mig til at læse bogen. Der er bare lige lidt andet, som skal læses færdigt først. Og det gør bestemt ikke noget - for lykken er også at vide, at der er en god bog, som ligger og venter på at blive læst.













 

Efterårsdag

 

 

Det er sidste dag i september, og temperaturen udenfor er lige nu 20 grader. Selvom det kan være svært at løsrive sig fra sommeren, så har efteråret en egen ro over sig.
Septemberlyset er blødt, og man nyder stadigvæk sin have. I dag har jeg ryddet lidt op i et par af bedene og gjort plads til fire Hostaer, som skal flyttes et andet sted fra. Det bliver dog ikke i dag.
Græsset trænger stadigvæk til at blive slået, men det blev heller ikke i dag. For husbond har savet et par af de gamle æbletræer af for at give et mere åbent udsyn fra terrassen af. Vi kan ikke få Himmel nok.

 

Og så vil jeg da lige vise Jer noget, som jeg købte på et loppemarked, da vi var på Sjælland. Da vi passede barnebarnet, blev der gået mange ture med klapvognen. Og i parken overfor var der den dag et loppemarked.
Der fandt jeg et hæklet tæppe, som jeg fik for 150,- kr. Fordi....det var en gammel dame, som havde hæklet det, og hun havde ikke nået at hæfte enderne på garnet bagpå tæppet, før hun døde.

Således faldt ordene, da jeg viste interesse for tæppet.
Så er det bare lige, at jeg senere et kommet til at tænke på, hvornår man er en gammel dame?
Hvad mente han mon? Er man en gammel dame, når man er 65, eller når man er 85 eller 95? Hvad gemte der sig mon bagved ordene om den gamle dame, som døde, før hun nåede at gøre sit tæppe helt færdigt?
Men nu er det havnet her hos mig, langt væk fra hvor hun boede. Og jeg skal nok hæfte ender og er iøvrigt superglad for det. Og det er katten åbenbart også. Det er i glade farver, tungt og tykt og ligger dobbelt her på stolen.