Efterårstid

Så har jeg endelig fundet tiden til at skrive lidt igen.
Efteråret er da skønt, og uanset hvad der sker og ikke sker her, så producerer haven stadigvæk smukke roser. Det er nu ikke, fordi jeg har orket at lægge så meget energi i haven, for tankerne har været optaget af andet. Men jeg har da samlet valnødder og har lige bagt en stor portion boller fyldt godt op med de sunde nødder. De smager godt på morgenbordet med ost ovenpå.

De sidste mange dage har luften stået stille, og alting har været gråt i gråt. Fugtigheden kryber ind i knoglerne som en tyv om natten.
I morges blev her tændt godt op i brændeovnen, for at dejen kunne hæve foran brændeovnen. Men det var lige ved at blive for meget. Det lille hus var tæt på at koge over, og det var Manden og Konen også. Nu er jeg færdig med bagningen, og vinduer og døre er blevet åbnet på vid gab. Kattene er smuttet ind og ligger nu på sofaen og hygger sig. Alting ånder af fred og afslappethed.

Alligevel kan jeg ikke lade være med at være lidt melankolsk.

Billederne er fra 2008

For i dag skriver vi den 30.oktober, og det er underligt ikke at være travlt optaget af at rydde op i køkkenhaven for at gemme og sylte.
Vi har været så godt som selvforsynende igennem 25 år, og jeg har da hele tiden været klar over, at alting har sin tid...men det behøvede jo bare ikke at være nu.
Da en af naboerne kom forbi i foråret, sagde han:
- Nå, gider I ikke mere.
Det gjorde mig ked af det, for der er ikke noget, vi hellere ville end at fortsætte. Vi kan bare ikke mere, orker ikke engang af kravle rundt på alle 4, som vi gjorde det forrige år.
Men efteråret er da skønt alligevel, og den nedlagte køkkenhave er trods alt kun en del af livets undertekster. Det husker jeg hele tiden mig selv på. Så nu sidder jeg og nyder duften fra de nybagte valnøddeboller, og er glad for, at jeg endelig kom i gang med at skrive igen. I løbet af eftermiddagen vil jeg tage en rundtur rundt omkring hos Jer andre.

Morgenkoldt

Selvom dagene er smukke, så er det jo blevet morgenkoldt nu, og det første vi gør om morgenen, er at tænde op i brændeovnen.  I går havde frosten for første gang lagt sin fine hvide hinde hen over græsplænen. Egentlig var det et smukt syn, selvom et par af stauderne, pludselig viste sig fra den forfaldne side. Men heldigvis er der stadigvæk mange, som skaber glæde, bl.a. mine roser, som jeg stadigvæk nyder at tage ind til vaserne.

Jeg har også hentet det sidste persille ind til fryseren, for her i huset holder vi meget af persillesovs hele året igennem.
Men ellers er dagene stille og så rigeligt fyldt op af dagligdags ting, og det mest sindsoprivende jeg har lavet er en æblekage!  Her findes heller ikke mange blog-ord i min hjerne lige nu, for jeg er konstant udmattet og træt. Og sådan må det så bare være i et stykke tid endnu.

Stjerner

Det har været koldt i nat, for her var dug på vinduerne i morges. Her var også koldt i går aftes, hvor vi gik ud i mørket omkring kl. 22 for at se efter stjerneskud. Efter sigende skulle danskerne jo netop i aftes have udsigt til at se en udsædvanlig stor sværm af stjerneskud.
  
Vi tog vores tykkeste trøjer på og søgte tilflugt i drivhuset. Og Stjerner var her mange af, de smukkeste klare Stjerner på den kulsorte Himmel. Selvom Månelyset generede lidt, kunne man tydeligt se Stjernerne.
Men ingen stjerneskud til os, selvom vi sad i en halv time, før jeg fik det for koldt. 
Jamen, skidt da med det - man kan jo sagtens sende ønsker ud i rummet alligevel. Og vi kom da ud. Vi fik rejst os fra stolen og kom ud i den skønne nat. Månen var utrolig smuk, og vi oplevede et af de små øjeblikke, hvor alle tanker og følelser kun er koncentreret om een ting. 
    

En dejlig weekend

Nu er der snart gået en hel uge, og lige pludselig bliver det jo weekend igen. Men jeg har lige skullet bruge et par dage på at få udbrændthedens symptomer ud af kroppen efter nogle skønne dage. Så det har slet ikke gjort mig det mindste, tværtimod. 
Sidste weekend havde vi besøg af det yngste barnebarn sammen med hans far. Vi har nydt hvert eneste øjeblik og glæden ved hinanden med masser af grin, snak, leg, mad, dyr og ture ned til Havet. 

Vi har smidt sten i vandet, og vi har spillet bold. Vi har gået små gå-ture for at lytte efter dyr og traktorer. Vi har samlet æg hos hønsene, og vi har undret os over formerne på skyerne. Vi har læst en masse bøger. Vi har spist lagkage på forskud, fordi Guldklumpen fyldte 2 år i går. Og når vi nu ikke kan komme til ham, så var det jo herligt, at han kom til os.
En skøn og dejlig weekend, hvor vejret viste sig fra sin bedste side. 

Nu er farmoderen tilbage til sin hverdag igen.
Regnen styrter ned, og dråberne på de små ruder spærrer næsten for udsynet til haven.  I dag har vi måttet bide i det sure æble og tænde for oliefyret. Imens jeg sidder stille og nyder, at varmen breder sig langsomt i hele huset, kan jeg så undre mig over, hvad der skete med mellemste-sønnen? For han har da selv lige været en pludrende og glad 2-årig lille knægt. Nu er han lige pludselig blevet en skøn og varm far til sin lille søn. Hvad i alverden skete der lige?