Måske en anden dag!

Efter en hyggelig valgaften hjemme, hvor vi sad alt for længe oppe for at følge slagets gang, så kom jeg lidt sent op denne morgen.
Alligevel knasede græsset under fødderne, da jeg gik udenfor - så det må have været en kold nat.
Skyndte mig at redde den sidste lille morgenfrue ind fra kulden. Den har det bedst i mit køkkenvindue.

 

Det har hele tiden været min mening at lave æggepaté i dag.
Ikke til jul - men bare til os to gamle, fordi hønsene har lagt alt for mange æg.
Bagefter havde jeg store planer for strygetøjet.
 
Strygetøjet blev bare ikke til noget.
For imens var gemalen blevet færdig med at male et par af væggene i køkkenet, og jeg havde lovet at stille på plads på de åbne hylder bagefter.
Den ene hylde tager så den anden, ligesom kluden på den ene nips-ting tager kluden videre til den anden. For derefter at vandre videre til køkkenskabene ud- og indvendigt, og til sidst ligger man også og rydder op under køkkenvasken. 
Pludselig ser man så sig selv i gang med den helt store køkken-rengøring, hvilket absolut ikke var meningen. Men skønt at få gjort.
Og nu er jeg absolut for træt til at stryge i dag.
  

2.hold - samt opskrift

 

 

Der gik lige et par dage igen. 

2 ænder er nu blevet lagt i fryseren, efter at de blev godkendt og finpillet af mig. Resten tog gemalen sig af, og billederne vil jeg skåne Jer for. Men jeg kan i hvert fald sige så meget, at de har haft et godt liv, og at de garanteret ikke har været stresset på noget som helst tidspunkt.

Så var der også lige lidt rengøring, som jeg skulle klare, samt nogle køkkengardiner, der skulle vaskes og stryges.

Bagefter kom der andre reoler op i min afdeling af stalden, som jeg skulle flytte hele mit vinterforråd over på - i form af dåser, grønt, saft, juice o.s.v. 

Så langt, så godt ....   

 

Og i dag blev det næste hold æbleskiver bagt.

Nogen har spurgt efter opskriften - den kommer her. Ved ikke lige hvor den oprindelig stammer fra, men engang har jeg åbenbart skrevet den af et sted fra, og jeg har ikke brugt andre opskrifter siden:  

(der bliver ca. 50 æbleskiver ud af denne portion)

 

10 æggeblommer

2½ dl. fløde 13% (jeg bruger madfløde)

lidt salt og 2 spsk. sukker

reven skal af en øko-citron

1 lille smule kardemomme samt lidt vaniljesukker

250 gr. mel

125 smeltet smør

10 stiftpiskede æggehvider

 

Æggeblommer, mel, fløde, salt, sukker, kardemomme, vanilje og citronskal piskes sammen.

(de tørre ting blandes og piskes i æggeblommerne skiftesvis med fløden)

 

Det smeltede smør tilsættes- og dejen piskes glat

 

Lige inden stegningen vendes de stiftpiskede æggehvider i dejen

 

Bages med lidt smør på en ganske alm. æbleskivepande

Hullerne fyldes ca. 3/4 op med dej og de vendes gerne flere gange under bagningen.

 

 

 

 

Første hold æbleskiver

Så blev sæsonens første æbleskiver bagt. Et par poser til fryseren og resten til i aften. En anden dag bliver der lavet flere, for de bliver som regel spist med stor glæde, når familien kommer i juledagene.
Sidste år havde jeg dog så ondt i benene, at jeg måtte sidde på en stol, imens jeg bagte æbleskiverne. Men vi har gaskomfur - og derfor var der ved at gå ild i Konen, køkkenrullen, Konens hår og meget meget mere. Stolen var for lav, eller komfuret for højt!    
Derfor købte jeg en elektrisk æbleskivepande i Netto i januar måned. Da den dengang var på tilbud, så mente jeg, at den måtte være vejen frem. 
Vidunderet har så stået i skabet lige siden, og jeg har glædet mig til at afprøve den.

Det blev så i dag.
Men ak ak - sikke dog en elendig tingest.
Æbleskiverne blev ikke runde,- hullerne i apparatet er for små til, at resultatet ligner æbleskiver - varmelegemet for lille til at holde apparatet varmt. Kort sagt - æbleskiverne blev elendige ....
Derfor skyndte jeg mig at hente den gode gamle pande frem igen. For sådan en fra de gode gamle dage, det ved man da, hvad er.
Og i år kan jeg jo sagtens stå op. Så hvad var det nu også lige for noget pjat at prøve på at lave om på noget, som altid har fungeret.
Derfor blev de fleste æbleskiver bagt, som de altid er blevet bagt.

   

Der var en, der var to, der var tre....

På lørdag er det Mortensaften.
Og fordi andesteg er så populær en spise på den aften, så er der nu en And mindre i andegården.
I dag tog vi den første, og de andre aner slet ikke, at det snart er deres tur til at gå samme vej.

Renset efter alle kunstens regler - vejer den 3 kg. Men når den er økologisk, så vil kødet til gengæld ikke indholde ret meget fedt, som kan smelte af under stegningen.
Derfor vil der være lige så meget kød tilbage, som hvis det var en almindelig og meget større And, samtidig med at det vil mætte mere.
Nu ligger skroget i køleskabet og venter på at blive fin-pillet i morgen, fordi det er nemmere, når kødet er helt koldt.
Hvem på billedet der hedder Morten - det ved jeg ikke. Billedet blev taget i forgårs.


  

Dagen i dag...

Grisen er født, opvokset, kløet bagved øret, og slagtet på øen.
Derfor var stegen skæv, mør, saftig, knasende og velsmagende.
Udenfor har dagen været som efterår,
selvom datoen siger sommer.
Indenfor har duften været som juleaften.

Da jeg tog stegen op af fryseren i går og lagde den til optøning i køleskabet, skulle man næsten tro, at jeg på forhånd vidste, hvordan vejret ville blive i dag. Nemlig lige præcis velegnet til flæskesteg med tilbehør á la juleaften.

Marmelade-træning

Efter en god nats søvn ser det hele meget lysere ud. At Solen så også skinner, så jeg kan bevæge mig ud i haven, det hjælper bestemt også. Humøret er i hvert fald bedre end forleden, og der er blevet ryddet godt op i rodet oppe i hovedet.
Dagens første kop kaffe blev indtaget udenfor sammen med fuglefløjt og sommerdufte. Nu er jeg lige blevet færdig med en meget lille portion rabarber/jordbær marmelade. Jeg er temmelig stolt af mig selv, fordi jeg kunne finde ud af at lave en lille portion. 500 gram rabarber og 500 gram jordbær.
Tidligere skulle alt altid laves i så store mængder, at det halve kunne have været nok. Det var vigtigt at vise, at jeg magtede det hele på ingen tid. En super-kvinde og en super-mor! Så blev det meste iøvrigt alligevel foræret væk til sidst, fordi vi ikke selv kunne nå at spise det.
Men nu er jeg blevet ældre, og er snart folkepensionist. Så jeg er gået i skarp træning med at lære at lave små portioner af gangen, både når det gælder syltning og bagning. På den måde virker det meget mere overskueligt, og jeg bliver ikke helt så træt, inden jeg overhovedet når at få begyndt. Så hellere lave lidt oftere og nyde processen. Den her marmelade har i hvert fald været en ren fornøjelse at lave, og jeg glæder mig til at smage resultatet.

Claus Meyers Almanak

Jeg har længe været i tvivl - skulle jeg mon investere i Claus Meyers store Almanak? Men nysgerrigheden vandt, så for et stykke tid siden købte jeg bogen, og ikke et eneste øjeblik siden har jeg fortrudt.

Bogen er først og fremmest imponerende i sin størrelse. Den er så stor, at man bør have den liggende på en bestemt plads indenfor rækkevidde, for at den bliver brugt. Den er simpelthen for stor til bare at hente ud på køkkenbordet.  Men den er også imponerende med alle sine smukke billeder af den danske natur samt billeder af nogle af de retter, som bliver nævnt.
Opskrifterne er bygget op i måneder, uger og dage. Den har sæsonopdeling af råvarer med tips til opskrifterne.
Der er tips til aftensmaden, frokosten og morgenmaden. Der er opskrifter til desserterne, småretterne, pålæg samt syltning, drikkevarer, brød og kager. Der er klassiske gamle danske retter, og der er mere fremmedartede forslag. Alting med Meyers forkærlighed for sæsonens gode råvarer.
Bogen er virkelig en madbibel uden lige, som følger årets gang dag for dag og fører læseren ud i naturen og ind i køkkenet. Den er gennemført og fyldt med interessante informationer om de forskellige råvarer, og det er retter, man får lyst til at lave. Her får jeg så lyst til igen at nævne de mange smukke billeder.

Almanakken er bestemt en imponerende opskriftsamling, og selvom jeg ikke er nogen egentlig mad-nørd, forudser jeg, at bogen kan inspirerer mig i resten af mit liv. Jeg nyder at bladre i den, læse opskrifter og se billeder samt til at blive klogere på små ting, jeg aldrig før har anet. Forny tingene eller gøre dem nemmere.
Men den giver mig først og fremmest lyst til at gå i køkkenet. Nu ligger den fremme på købmandsdisken i spisestuen. Et næsten 700 siders mesterværk, hvor du principielt har madplan til et helt år eller mere. Det er bare at gå i gang.