mandag den 12. december 2011

Beklager

Beklager du gik forgæves.
Bloggen er midlertidigt lukket på grund af sygdom.

søndag den 4. december 2011

Årstidsforvirring






Efter nogle dage med rusk og regn, fik vi endelig et lille glimt af Solen at se i dag. I mit hoved har der været tåge, så det er et par dage siden, jeg har været udenfor. Men når Solen så endelig skinner, og træerne står stille, er det jo nærmest ens pligt at kigge lidt til haven.
Hvis det ikke var fordi, der står nisser i min stue, og dagene er mørke, skulle man tro, at foråret lå lige omkring hjørnet. Men måske springer vi helt vinteren over i år. Vintergækker, krokus og en enkelt hyacint er i hvert fald på vej til at ville springe ud.


Den sidste tid har været lidt turbulent, og nætterne fyldt med alt for mange vågne timer, så derfor har jeg opgivet at få lavet en adventskrans i år. Men i dag fik jeg endelig flikket lidt hurtigt sammen, som ligner noget, der skal være sådan! Og i dag hygger vi os så ellers bare inde med brændeovnens varme, bog, kaffe og småkager.