Forårshaven

Der er kommet knopper på mine Hortensia. Ja, i virkeligheden har de jo nok været der et stykke tid, uden at jeg har lagt mærke til dem. Der sker så meget i haven lige nu, at det kan være svært at følge med.

Og så har jeg nok været mere opmærksom på, at purløgene vælter op flere steder. Forleden fik vi kartoffelmad med purløg, og i dag kom søndagsfrokosten til at bestå af æggekage med bacon, purløg og tomat. 

Morgenstundens magi

De magiske øjeblikke eksisterer. Jeg nyder f.eks. de stille morgener i fulde drag. I dag skinnede Solen tilmed, så jeg lavede en hurtig kop kaffe og satte mig til at skrive mine Morgensider. For de eksisterer stadigvæk - selv når jeg siger, at jeg ikke skriver, så bliver morgensiderne skrevet. De er medicin for sjælen.
 
I dag skrev jeg om lykke, om hverdagens lykke. Om solopgangen og om stilheden her, som er så ubeskrivelig.
Det er stadigvæk ikke lykkedes for mig at sætte de rigtige ord på stilheden. Ingen støj og forstyrrende elementer, kun duften fra kaffen samt den svage lyd fra blyanten, der glider hen over mit papir. Uanset hvor meget umage, jeg gør mig, så kan jeg ikke fornemme andet. Hele verdens baggrund er stille her, og et enkelt dryp fra vandhanen kommer som en stor overraskelse. Jeg har prøvet på at beskrive den stilhed igen og igen - og så kan det jo kun være fordi, den betyder så meget for mig.
Kom til at tænke på, hvor mange morgener, jeg efterhånden har filosoferet over sådan en fredelig og blid morgenstund. Det er blevet til mange, og de har alle sammen været lige magiske.    

Sol, stemning og dvælen

Det sker, man bliver træt, når der pusles i haven. At musklerne bliver ømme, og ryggen gør ondt. Så er det vigtigt at holde pause.
Videnskaben siger, haven er helbredende.
Hvis det skal fungere, må man indse, at haven ikke altid behøver at være perfekt. Det er jeg stadigvæk ved at øve mig i. 
Vi skal huske kunsten at dvæle - som vistnok betyder noget i stil med at opholde eller sinke. Standse op og lade sig sinke af det væsentlige.
Det var netop, hvad jeg havde brug for i dag, da jeg ordnede det lille bed op imod vejen. Der var bare ingen bænk i nærheden til at sætte sig på, og hvad gør man så?
Man kalder såmænd på Manden, som fælder et træ, for at Konen kan få noget at sidde på. En træstub til at sidde på og dvæle ved, det var da lige det, jeg stod og manglede.

Senere kørte vi ind for at handle, og lagde straks mærke til, at bådene endelig begynder at dukke op i havnen. Der var Sol, der var liv, der var mennesker og duften af saltvand. Samt den helt specielle stemning, som man kun finder ved en lystbådehavn.

  
Og i aften skal vi så have varme hveder, som ikke bliver hjemmebagte i år. Til gengæld har vi verdens bedste bager i nærheden.
Sådan skal en god forårsdag være.

Den indre gartner

Så er der ro i huset igen, pludselig er her stille.  
I går fik jeg støvsuget på begge etager efter hundehår og småbørnsfamilie.  Vasket sengetøj og .... ikke mere. I dag har jeg ordnet badeværelserne, og husbond har vasket gulvene.
Alting ligner næsten sig selv igen. Der er dog ikke blevet kræfter til haven endnu, selvom det gode vejr af og til har trukket gevaldigt i mig. Kun et par billeder er det blevet til, fordi farverne gør mig glad i låget på trods af træthed.

I eftermiddag vil jeg så prøve på at finde min indre gartner frem. Bare en lillebitte gartner, som kan ordne lidt i haven. Fjerne gamle kviste og et par vildfarne græstotter. Men allermest dufte, sanse, drømme, se og skabe stemning til den kommende havetid.   

Fortid og nutid

Der løber en stor og fed hare frem og tilbage på marken, som om foråret har gjort den ekstra kåd. I en stille stund sidder jeg i mit køkken og funderer over ugen, som snart er gået.

Først fik vi besøg af en af mine tidligere kollegaer. Hun og jeg har ikke set hinanden i 15 år. Jeg havde næsten glemt, at jeg engang har haft et rigtigt arbejde! Før jeg blev kronisk syg og i den tid, som jeg i dag kalder for "mit tidligere liv." Som kommunal dagplejer.
Under alle omstændigheder har det været et hyggeligt besøg fra gamle dage. Her er blevet drukket mange kopper kaffe og snakket mere, end jeg normalt gør på et helt år! Vi har grinet, og vi har grædt, og er blevet helt enige om, at livet er noget mærkeligt noget. Det har været en tidsrejse tilbage i tiden. Minder som jeg fuldstændig havde fortrængt, de er blevet trukket op til overfladen igen. Mentalt hårdt .... men sjovt. Virkelig.
Frisk luft fik vi også masser af, for vi kørte øen rundt på kryds og tværs. Solen skinnede fra en klar og skyfri Himmel, nogen havde holdt hånden over os med hensyn til vejret.

 

Torsdag tog veninden så hjem - og fredag formiddag ankom ældste-sønnen til solskinsøen. Sammen med kone, mindste barnebarn og deres skønne hund. Det er rigtigt hyggeligt at have dem her, selvom jeg må indrømme, at jeg godt kunne have brugt en dag mere imellem de to besøg. Til gengæld er de unge mennesker utrolig søde og stille, og de gør alt, hvad de kan for at hjælpe til.

Nu er det søndag. Vejret er skønt, blomsterne springer ud, og en hare har som sagt opdaget, at det er blevet forår. Vi har hentet morgenbrød hos bageren, har gået tur med hunden, og den lille prinsesse leger fint på gulvet. Så kan man da absolut ikke forlange mere af livet.

 

Ændret kropsholdning!

 

Jeg hænger yderst på skrivebordsstolen, for jeg har fået ondt i ryggen. April måned er som regel så gavmild, at den giver overivrige havemennesker et hold i ryggen.
Så nu går jeg rundt som en gammel Kone med stok. Næsen rammer næsten gulvet, og jeg vralter som en And på grund af smerter i ryg og nakke.

Sådan var det også i går. men det lykkedes alligevel at få bagt et par kringler. For I husker nok kringlen fra dengang Søren Ryge besøgte Anne Margrethe i Hirtshals. 
Da dejen skulle æltes med hånden, så satte jeg bare skålen med dej på en stol, således at den passede til min kropsholdning! Husbond fik så fornøjelsen af at rulle dejen ud. Resultatet vinder ikke på skønhedsværdien, men den smager til gengæld himmelsk.
 
Her ligger stadigvæk hvide klatter af sne rundt omkring i landskabet. Som tilfældige skumsprøjt, der er strøet hist og pist. Men Solen skinner jo alligevel, og der er mere kringle. Så jeg drikker kaffe og spiser kringle på terrassen.