mandag den 27. juni 2011

Sidste dag med hund

I dag er vores sidste dag med hund. Det er definitivt vores allersidste dag i livet med en hund i huset.  Hvis man kan bruge ordet ”heldigvis” i den forbindelse, så kan husbond mærke forandringer fra ryggen helt ned i benet. Det bekræfter os kun i, at hunde-beslutningen er den helt rigtige.
Dagen i dag startede med solskin og kaffe udenfor. Samson blev luftet i snoren, og jeg vandede de morgenfruer, som jeg såede foran huset i forårets spæde lys, og som nu er tæt på at springe ud.
Weekenden blev brugt på rengøring. Køleskabet og gæsteværelset trængte til en større omgang. Det kunne jo sagtens være, fordi de to yngste har meldt deres ankomst her på øen fra på onsdag af. Det bliver dejligt at se dem igen.
Men først – skal vi altså lige en tur til Jylland i morgen for at aflevere Samson til hans nye familie. Og nu glæder jeg mig – for når beslutningen er taget, og vi har svært ved at give ham det, han skal have – så bliver det godt at få det overstået. Jeg glæder mig også til at møde hans nye forældre, som vi kun kender fra nettet. At Samson får et godt nyt hjem kan jeg takke bloggen for. Var jeg ikke begyndt at skrive på min gamle blog i sin tid, så var Samson måske blevet aflivet. En mærkelig tanke – fagre nye Verden. I gamle dage måtte naboen eller familien hjælpe, eller hunden aflives. Nu er Verden blevet meget større….eller meget mindre??

Jeg er ked af, at jeg ikke får kommenteret så meget rundt omkring hos Jer andre i øjeblikket. Men lige for tiden er her ikke mange kræfter eller tanker at gøre godt med.

torsdag den 23. juni 2011

God Sankt Hans aften

Pludselig opdager jeg, at der er gået et par dage. Ved ikke lige hvor de seneste dage er blevet af, men de er i hvert fald ikke blevet tilbragt i haven. Det er længe siden, græsset er blevet slået, og hækkene trænger til at blive klippet. Der er ukrudt i bedene, og visne blomster som trænger til at blive klippet af.  Foran huset ville det hjælpe med en kost -  helst en uden Heks på. Bare en af dem som kan feje, efter at husbond har brugt brænderen til at fjerne ukrudt imellem stenene med.
Alligevel kan vi ikke lade være med at elske vores sted.

Når Solen går til hvile, og når Mosekonen brygger sin drik, vil jeg nyde min Sankt Hans aften her i haven. Vi vil tænde bål til ære for Heksene. For husk nu på, at det ikke er et henrettelsesbål. Formålet er blot at skræmme de onde Ånder væk. Jeg har selv stor respekt for Hekse, og lukker dem med glæde og tiltro ind i mit liv. De er blot ganske almindelige mennesker, som har en speciel intuition og fornemmelse overfor andre mennesker og dyr. De lever i pagt med naturen og tilbeder naturen og de åndsvæsener, som er heri. Ofte mærker jeg jo selv, hvor meget naturens energi kan hjælpe mig. Der er så meget magi derude, hvis vi blot forstår at være stille og mærke efter.

Til almindelig orientering står Solen nu op kl. 4.33 - og går ned kl. 21.50. Nyd de lyse og lange dage så længe det varer. Gem fornemmelsen godt et sted, hvor du kan finde den frem til vinter.
God Sankt Hans aften.
 
 

fredag den 17. juni 2011

Blinker i slowmotion

Vi bliver desværre nødt til at skille os af med Samson. En tung men nødvendig beslutning.  Til gengæld får Samson en ny og dejlig familie, som vil tage sig godt af ham. Herom mere senere. Den kære vovse skal afleveres til sin nye far og mor i slutningen af måneden, hvor vi skal til Jylland for at aflevere ham.

Husbonds ryglidelse er blevet markant dårligere, han er nu i gang med nogle undersøgelser, som kan klarlægge, hvor slemt det står til.  Men ingen tvivl om, at smerter og bevægelighed med tiden kun vil blive værre og værre. For snart 15 år siden - dengang han fik sin diagnose - fik han at vide, at lidelsen en dag ville lamme ham totalt, men man tror jo bare aldrig, at den dag kommer. Hvorom alting er, så fortæller ryglægerne nu bl.a., at han helt og aldeles bør undlade at gå tur med hunden. Hvilket vi måske nok havde på fornemmelsen. For efter Samsons ankomst her til matriklen, er det bare blevet værre og værre.
Derfor går det en smule tungt med at blogge for tiden, humøret er ikke lige, hvad det burde være.
Husbond har altid elsket sine gåture med hunden. Han gik om morgenen, før andre var stået op, og på de gåture fik han sine allerbedste tanker og visioner. Det er på gåturene, han har fundet styrken til at komme videre, når alting har set allermest sort ud med mig og min sygdom.
Det er hunden, som har fået ham ud og gå, og den der har lyttet til, hvad han har haft brug for at fortælle. Han var virkelig så glad for at have fået hund igen, og glæden var gensidig. Ingen tvivl om, at den var fars hund.

Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget andet. Samson får en ny og god familie, som lige står og mangler en ny hund. Deres egen elskede hund er blevet gammel og har gigt. Så Samson skal nu bo på landet, hvor der er masser af plads til at røre sig på. Vi ånder lettet op på hans vegne og siger tak til dem, der snart skal overtage ham.

Manden og Konen, de holder snuden oven vande og svømmer videre.
Set i bakspejlet var vi lige sent nok ude, da vi bestemte os til at nedlægge køkkenhaven og de største blomsterbede.
"Hvis vi ikke ændrer retning, ender vi der, hvor vi er på vej hen."
(kinesisk ordsprog)
Ingen ved helt endnu, hvor vi er på vej hen.

onsdag den 8. juni 2011

Ingen ord

Det går så stærkt. Haven forandres fra dag til dag, og der er så meget at opleve derude.
I går aftes sad jeg længe ude, imens skumringen bevægede sig ned over lyset. Vi fik hverken torden eller regn her i går. Regnvejr det har vi til gengæld nu. Store men stille regndråber siler ned, så jeg ikke behøver at vande blomsterkrukker i de næste par dage.
Jeg har sat mig ned i drivhuset med en bog i skødet. Er kun lige inde for at hente kaffen og skrive et hurtigt blogindlæg. For tiden er her hverken lyst eller tid til andet - derfor må bloggen holde en kort sommerpause.

søndag den 5. juni 2011

Helt perfekt

Jeg kan ikke gengive virkeligheden bedre end det her, for det magter mit apparat ikke. Men jeg kan garantere, at lige udenfor min hoveddør er det sommer. Her er så smukt, at man næsten kan tabe pusten.
Et ualmindeligt skønt syn af valmuer på marken, der får mange turister til at stoppe op for at fotografere. Jeg kan høre dem sukke af begejstring og jeg kan se, hvordan de gør sig umage med at indstille kameraet korrekt. De læner sig op af cyklerne eller sætter sig på deres rygsække et lille øjeblik.
Helt alvorligt har jeg overvejet at starte en kaffebar! Måske bare et lille bord med en termokande samt et glas til alle mønterne!
For at gøre det hele perfekt, så hørte jeg rent faktisk Gøgen forleden dag. Den har slået sig ned i et træ ganske tæt ved i år.