Ulidelig varme

Stilhed og Sol
Varme og Tørke
Træthed og Kvababbelse  

Her er lidt stille på bloggen, og hvis nogen har fået regnvejr, så er det i hvert fald ikke her.

 



I morges stillede jeg vækkeuret til lidt før kl. 6. For selvom det er fuldstændig udenfor årstidens gøremål, så skulle der bages boller. Inden klokken var blevet 9, var her derfor blevet bagt 4 portioner til fryseren. Det var jo bare om at få det gjort, inden varmen totalt fik overtaget min hjerne og min krop. 
Og der var altså ikke mere brød i fryseren nu. Desuden skal vi have mennesker til formiddagskaffe på torsdag, som plejer at sætte pris på hjemmebag. Og da jeg er en ret stædig person, så jeg ingen anden udvej.

 

Vejret har heller ikke ligefrem givet en lyst til at gå i haven.

De gange, hvor jeg har gjort forsøget, de er alle endt med, at jeg er blevet svimmel og dårlig. På trods af, at jeg har drukket saftevand, indtil min mave skvulpede. Men med vanddrivende epilepsimedicin er det måske ikke så mærkeligt, at man altid bliver utilpas i varmen. Jeg ved det jo godt, men bliver alligevel lige overrasket hver gang! 
  
Så haven får altså lov til at være have, og i stedet for er rullegardinerne blevet trukket ned i stuen om eftermiddagen. Her vil Solen ellers stå lige ind og varme rummet op til ulidelig temperaturer.
Og der har jeg så siddet musestille inde i de sidste par dage. Derfor heller ingen billeder fra alt det, som foregår ude lige nu. 
Men jeg har strikket og læst. Har fået strikket et par sokker til vinter, og er snart færdig med at læse "En velbevaret hemmelighed" af Kate Morton. 
En god bog, som (varmt) kan anbefales.

  

Hverdag igen

Så er sønnen blevet kørt til færgen, og bagefter benyttede jeg lejligheden til at se ind på biblioteket. Kom selvfølgelig ud med en stor stak bøger under armen, selvom jeg har flere liggende hjemme af mine egne, som jeg faktisk glæder mig til at læse. Men længe leve optimismen!
Og imens jeg har været mest optaget af andre ting, så er der sket ting og sager rundt omkring i haven.
Stokrosen i hjørnet er f.eks. ved at vokse hen over taget.
 

Mine Hortensiaer er sprunget ud.

 De små Hostaer, der blev sat i foråret, de har fået blomster.

Morgenfruerne ved terrassen bagerst i haven er blevet en smule vilde, og græsplænen en smule langhåret. Men de to ting klæder hinanden.

Her til aften er jeg alene. Der er længe åbent i byen, så gemalen står i tombola for Røde Kors. Jeg derimod - læner mig tilbage i sofaen, varmer en usund frossen pizza, og slapper så bare af. Hvis man er rigtig heldig, er der måske noget i fjernsynet, som ikke er en genudsendelse. Ellers har jeg jo mine bøger.

Solen er gået ned og Månen stået op



Solen er gået ned og Månen stået op.
Møllen her, som kan ses for enden af vejen, er ofte målet for en af mine små aftenture. Her breder udsigten sig ud nedenfor de bløde bakker, der bølger af korn og kløver. Hvis man strækker sig lidt, så kan man også se Havet. Det går helt godt med mine vandrestave. Vi har fundet rytmen.
I går aftes gik jeg alene. For selvom man nyder at have sine kære omkring sig, så kan sådan en enspænder som jeg have godt af lidt solovandring.
I aftes sendte vi en svigerdatter af sted, efter hun har beriget os med at være her i et par dage. Næstyngste bliver til i morgen. Og jeg skal da lige love for, at vi har hygget helt igennem. Vi har grillet og snakket til langt ud over min sædvanlige sengetid, hvilket vil sige til langt over midnat. Set hinanden i øjnene og nydt nærværet.
Og alt imens er Solen gået ned, og Månen er stået op og har funklet ned over hele landskabet. Vi har lyttet til fuglenes aftensang samt hørt brølene fra et par lamaer, som bor på en landejendom et stykke herfra. I går så og hørte jeg den første flok gæs, som trak sammen. Det er tidligt at tænke på efterår, men jeg tror, at der var ca. 8 stykker.
  

I morges vågnede jeg så ved lyden af en Fasan, der kaldte i baghaven. Min første indskydelse var irritation over at blive vækket alt for tidligt. Men så besindede jeg mig og kom i tanke om, hvilke vidunderlige aftener, det har været. Lavede en kop kaffe og satte mig ud på terrassen, hvor jeg kom til at forstyrre en hare på marken midt i sit morgenmåltid. 
Det hele er en fastholdelse af et langt nu, hvor sansningerne spiller på alle taster.

 

     



Regnvejr, please ....

Stokroser

Tallerkensmækker

 Morgenfruer

og Marmelukærme

Alle de gode gammeldags blomster, som jeg forbinder med en have på landet.

I min verden er de det, der giver haven den sjæl, som jeg gerne vil have frem.

Men de græder allesammen efter vand nu. Vi er holdt op med at vande, for så vil det ende med, at brønden løber tør for vand nu. I givet fald ville vi ikke kunne komme i bad, og jeg kan ikke få min elskede kop kaffe om morgenen. Ingen af delene ville være særlig rart, hverken for os eller omgivelserne - så please, regnvejr kom snart.

 

Her er så stille, så stille. Om et øjeblik vil gemalen hente en af sønnerne nede ved færgelejet. Jeg har allerede sat maden i ovnen, fordi jeg godt kan lide at være i god tid. Det giver ro i sjælen og krop og sind tid til at hvile.

 

 





Moder-tanker og drivhus

Ja - så er Manden og Konen lige alene igen et par dage, før næstældste vender tilbage til barndomshjemmet for endnu en lille visit.

Det glæder bare mit moderhjerte SÅ meget, at de unge mennesker, som er opvokset her på øen, de stadigvæk samles flere gange om året.
Uanset hvor i landet, de nu hver især har slået sig ned. Fundet bolig, er under uddannelse og evt. har stiftet familie - så holder man stadigvæk kontakten ved lige. Man holder stadigvæk "øje" med hinanden på afstand, og nyder de stunder, hvor man mødes over fælles interesser. Fuldstændig som det var, da man endnu boede hjemme i det lille ø-samfund.
Jeg tror virkelig på, at dette sammenhold vil vare ved lige indtil de alle sammen er blevet gråhårede... og deres egne børn for længst er flyttet hjemmefra.
Vi har alle brug for en relation. Og det kunne jeg skrive meget mere om, men foretrækker at vende tilbage til emnet en anden dag. For det var egentlig slet ikke det, jeg ville skrive om, da jeg satte mig.
....

Lige i øjeblikket sker der ting og sager i drivhuset. Og så er det jo svært at lade være med at fotografere og sætte billeder ind på bloggen.
Derfor bliver jeg åbenbart ved med at sætte stikket i kontakten igen, selvom det egentlig var min helt alvorlige mening at holde en meget lang sommer-blogpause.
Men man har jo en mening, indtil man blogger en ny!

Egentlig troede vi, det var ganske almindelig agurker, der tidligt blev sat nede i drivhuset. Men det viste sig at blive til små skoleagurker. Kan godt huske nu, at begge dele stod imellem hinanden i butikken, så vi er sikkert kommet til at tage de forkerte. Men skidt med det -  for de smager også godt. Og alle de mange, som vi ikke kan nå at spise nu, de kan også skæres i skiver og gemmes i fryseren til agurkesalat til vinter. Fuldstændig som med almindelige agurker.
Desuden tager jeg små søde sherry-tomater og peberfrugter ind. Alt sammen vellykket og i store mængder. 
Det skønne vejr bliver nydt i pauserne imellem hus- og havearbejdet.
Udsigten er ikke helt, som den har været de andre år. For der plejer at gå 2 heste på marken bagved haven. Men i år går der hele 3 store flotte heste. Husbond har lovet at sørge for, at de får vand hver dag. Hvilket er en opgave som også han har meget stor glæde af.

   

Sommer-magi

De 2 yngste sønner er her på ferie. Yngste har været her en uge, men tager snart videre rundt i landet. Der er mange ting, som skal nås, inden man skal tilbage på Universitetet. 

Næst-yngste bliver heldigvis en uge mere. Lige nu har han indtaget mit køkken. Han bager brød i lange baner. 6 lange flutes og 2 store madbrød, som skal spises på en picnic med vennerne. Her dufter himmelsk af nybagt brød, og selvfølgelig har vi fået lov til at smage.  

Men ellers hygger vi os og nyder stilheden og nærværet med hinanden. I aften har de unge mennesker inviteret Manden og Konen ud og spise. Så vi lader op til en dejlig aften.

 

Jeg læser .... 

   

for jeg fandt en dejlig bog på biblioteket, som jeg lige er begyndt på.

Efterfølgeren til "Chokolade" og "Chokoladeheksen". Den første måske mest kendt for filmen fra år 2000 med Johnny Depp og Juliette Binoche i hovedrollerne.

Man mærker straks, at forfatteren også i denne her roman fortsætter den magiske dimension. "Chokolade" var jeg vildt begejstret for at læse i sin tid, og kan stadigvæk huske, hvor mange kopper kakao der blev drukket under læsningen.  

Vianne bor nu sammen med sin Roux og sine to døtre på en flodbåd. Lige nu og her er de i Paris - men hun evner stadigvæk at fornemme sine medmenneskers hemmeligheder og drømme.

I denne her bog tager hun os så med tilbage til den gamle landsby, hvor hun møder gamle venner fra dengang. Men byen har ændret sig ....

Jeg er lige begyndt på bogen, har store forventninger og fornemmer heller ikke, at man bliver snydt. Jeg er kun nået til side 50, men er allerede fanget dybt ind i magien.

 

 

Krydstogtskib

Selvom øen ofte modtager meget store sejlskibe, er det intet mod det fartøj, der i morges ankrede op i byen.
Et krydstogtskib ankom kl. 07 med omkring 600 passagerer om bord.
Da skibet ikke kunne gå til kaj, blev passagererne bragt i land i mindre både, og herefter ventede bus- og cykelture til lokale seværdigheder. Præcis kl. 12 lettede det så igen anker og satte derefter kursen mod Hamborg.

Husbond skulle først til syn med bilen i dag, men bagefter skyndte vi os, således at vi kunne nå at få et glimt af skibet.

Imponerende! Men personligt er jeg glad for ikke at være med, for jeg ville garanteret fare vild ombord.