Viser opslag med etiketten Finurligheder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Finurligheder. Vis alle opslag

fredag den 15. juni 2012

Vanskelige høns


Det er en fin dag med tørvejr i dag. Jeg har været tidligt oppe. Lidt før kl. 6 sad jeg udenfor og lyttede til Gøgen, som var den eneste lyd, der kunne høres, udover småfuglene. Hønsene sov endnu. 

Men de der høns - de er altså blevet underlige. Når mørket har sænket sig over matriklen om aftenen, så bliver de stædigt udenfor. De vil absolut ikke længere gå ind på deres pinde i hønsehuset, men lægger sig i stedet for til at sove på jorden udenfor i hønsegården. Og tror mig, når jeg siger - at Manden og Konen har prøvet på at lokke dem ind på mange forskellige måder. På det punkt har vores fantasi været ufattelig stor. 
Nu gider vi ikke mere. Vi giver op, og lader dem blive ude. Så ka´ de selv være ude om det, ka´ de, hvis nu ....

Til gengæld lægger de mange æg. Efter jeg har givet væk til venner og bekendte, står jeg ofte tilbage med alt for mange æg. 
Så i de sidste par dage er der blevet lavet is, chokolademousse og æggepaté.
Ægge-tingene hober sig op i frysere, så vi må snart ud og købe en fryser mere.