Sådan gik torsdagen

Sidste år blev de udsolgt, så for en sikkerheds skyld har jeg købt frø til sommerblomster.

Og imens jeg drømmer om sommerblomster og en have, der ligner et sted med overskud, så har Manden købt tulipaner.  

Og imens Manden købte tulipaner, så fik Konen vasket sine køkkengardiner, og bagt nogle af de sædvanlige boller. Naboens teenage-søn har også fået en pose med hjem. Fordi han har været så sød at hjælpe os igennem arbejdet med at få udvidet hønsegården. På lørdag flytter her nemlig yderligere 6 høns ind hos de nuværende beboere. Så må vi jo se, om de kan enes. 
De får i hvert fald en del af det stykke jord, hvor vi tidligere havde køkkenhave. Der vil de forhåbentlig kunne holde græsset nede. Og det er trods alt nemmere at holde høns end at slå alt det græs.

Det har været en lang dag, men heldigvis er den ikke helt forbi endnu. Her skal også lige drikkes kaffe og spise en bolle med ost. Senere er her heldigvis varmemad fra i går, og forhåbentlig noget godt i fjernsynet, som jeg ikke falder helt i søvn til.

Søndag formiddag

Søndag formiddag er gået, og jeg har nydt at arbejde lidt i haven igen.
Også selvom mine benmuskler bliver så ømme, at benene begynder af ryste under mig. Så sætter jeg mig på bænken med en kop kaffe og trækker vejret dybt ned i maven.
Må med beklagelse opgive at lave mere i haven i dag. Men i stedet for øve mig i at lære at være glad for det, som jeg har nået indtil nu.
Bagefter gik jeg ind og satte frokost frem. Der lå friske fiskefileter på køkkenbordet, som ventede på at blive stegt. Jeg erfarede, at det kunne man sagtens gøre siddende.    

Og imens satte husbond havemøblerne frem udenfor. De er også blevet vasket af, så nu kan sommertiden bare komme an.
Vi er klar til de lange lyse sommeraftener. Til at spise middag på terrassen, og se aftensolen gå ned over træerne.
  


 

Når mosekonen vågner

Da jeg vågnede i morges, lå tågen tæt over det gamle moseområde. Det uigennemsigtige bryg lå som vattotter spredt hen over landskabet.  
Stilheden blev kun brudt af et kor af fuglestemmer samt en enkelt fasan. Landskabet her fra stuens vinduer er en del af min tilværelse, og jeg elsker morgener som den her.

Efter jævndøgn

Ja, så har vi jo passeret forårsjævndøgn. Lyset har overtaget mørket, forår og sommer står nu lige foran os og venter på at blive godt brugt.

Én efter én kommer folk krybende frem fra deres stille vinterskjul, eller de kommer tilrejsende for at gense deres højt elskede sommerhus.
Man får lyst til at købe blomster og ordne bedene i haven. Klippe hækken. Slå græsset. Pudse vinduerne. Rive efterårets visne blade sammen. 
Forårsmilde vinde.
Fuglenes leg i luften.
Naturens stille hvisken.
Det er, som når man trækker tæppet væk fra et fuglebur.

Igen i dag har jeg været lidt i haven. Rodet lidt i jorden, drukket kaffe og læst i den lokale avis, som posten lige kom forbi med. Den samme stabile postmand, der trofast afleverer sin post, som han altid har gjort det.  
Man kan måske få den tanke, at det ene år ligner det andet til forveksling. Men tag ikke fejl - for det gør det slet ikke.
Børnene er blevet lidt ældre, og vi er blevet meget ældre.
Førhen blev haven udvidet, nu bliver den indskrænket. Planer er blevet ændret, drømme er blevet nedlagt for at give plads til helt andre.
Mulighedernes land har fået en anden udsigt.

Og til sommer venter vi barnebarn igen. Ældste søn og hans skønne hustru venter sig en lille prinsesse, der så bliver vores barnebarn nr. 5.  

 

En skøn havedag

 Det har været det skønneste solskinsvejr, og jeg har været i haven. Fik rodet lidt i jorden - bare ½ time for at kroppen også kan følge med. Men det skal nok komme.
Jeg har også prøvet mit nye kamera. Er ikke helt tilfreds med flere af resultaterne, men det skal også nok komme. Øvelse gør sikkert mester. Det var bare svært for de gamle ben at bøje sig helt ned til jorden for at Konen kunne fotografere blomsterne i nærbillede. Og ikke mindst var det svært komme op igen! 
Men jeg har fået masser af dejlig luft og motion, og har set at Kejserkronerne er godt på vej.    

 

I bedet langs med vejen aner man Hyacinternes lilla farve.



 Og jeg fik også plantet mine stedmoderblomster ud i et par af krukkerne.

Sengetøjet er blevet vasket og har hængt til tørre udenfor, og indkørslen er blevet revet. Så det har været en dejlig dag, min første arbejdsdag i haven i år.

Indkøbstur

I går var vi en tur på fastlandet. Vi tog bilen med for at kunne nå så meget som muligt, og vi kom da også vidt omkring. Vejret var skønt, og frokostpakken blev spist et sted ved Vindebyøre Camping. Der havde vi hele udsigten for os selv.
I Svendborg købte jeg bøger, fordi der var udsalg, og fordi det var svært at lade være. Dem vil I komme til at høre mere om senere. 
Jeg købte også primula og stedmoderblomster til et par af blomsterkrukkerne. De er bare ikke blevet sat ned endnu. 

For det vigtigste lige nu er, at jeg endelig har fået købt mig et spejlreflekskamera. Et Canon eos 500 D, som jeg selvfølgelig er superglad for. Der fulgte 2 linser med, så der er nok at gå i gang med. Nu skal jeg bare lige lære at bruge det, og heldigvis følger der en manual med på dansk.
Det kunne da tænkes, at jeg også på et tidspunkt får taget nogle gode billeder. Foreløbig tager jeg det stille og roligt og giver mig god tid.     

"Det syvende Barn"

Imens dagene kanter sig ind i foråret, så forsøger jeg at følge med. Men det er svært. For enten sker her for meget, eller også sker der så lidt, at jeg bilder mig selv ind, at jeg har tid nok. Sådan er det bare ikke.
I dag kom Biblioteksbilen forbi med en ny bunke bøger. Der er bare det, at jeg slet ikke var færdig endnu med at læse "Det syvende Barn" af Erik Valeur. Selvom jeg hele tiden har prøvet at holde tungen lige i munden og få historien til at hænge sammen, så har det taget mig længere tid end beregnet at læse bogen.

For det første, er det svært at holde styr på mennesker og de mange historier, der er indbygget i selve handlingsforløbet. Måske burde forfatteren have skrevet flere romaner end den ene, for der er stof nok til mange bøger. Og så ville jeg da have kunnet låne én bog af gangen.
For det andet, så rendte jeg ind i et par dårlige dage med mentalt spindelvæv i hovedet, hvor jeg ikke har magtet at læse. Og nu måtte jeg altså pænt aflevere bogen tilbage, selvom jeg ikke var færdig. Også selvom jeg stadigvæk føler mig nysgerrig nok til at have lyst til at læse videre. Men der var intet at gøre, for der står 14 personer på ventelisten efter mig. Så sådan blev det.

Men intet er jo så skidt, at det ikke er godt for noget andet. Til gengæld gik jeg i gang med at rydde op i et køkkenskab, og nu ligger her også en ny dejlig stak bøger og venter.

Sådan en søndag



Vågnede i nat kl. lidt i to, fordi redningshelikopteren fløj lavt hen over baghaven. Jeg synes egentlig ikke, at jeg havde hørt den, men registrerede det alligevel på en eller anden måde halvt i søvne. Der forplanter sig altid en knugende fornemmelse i ens krop, når man hører den lyd, og jeg ved, at det meste af øens befolkning har haft det på samme måde. Man bliver urolig ved tanken om, hvad der mon nu er sket. 

Vi lavede en kop kaffe og lyttede lidt til radioen, før vi sov videre. 

I formiddags blev der handlet ind i Netto. Fuglene fløjtede, og der sneg sig en lille Netto-blomst med hjem. 

Herfra hvor jeg sidder nu, kan jeg se ud i baghavens mørke. Jeg har tændt lys inde, og om lidt skal vi spise. Der står laks og rodfrugter i ovnen. Senere ser vi "Lykke" i tv, så søndagen er heldigvis ikke helt slut endnu.   

Forårsdag



Vi er gået ind i den første forårsmåned, og vejret i dag har da bestemt levet op til kalenderen.

Jeg gik ud for at fjerne gammel vinterjord fra potterne og måske også rode lidt i haven. Men endte i drivhuset med hækletøj og kaffekop. Der var langt over 20 grader, og det var så livsbekræftende at mærke Solen skinne igen på de vinterblege kinder.

Senere kørte vi til det lille lokale Plantecenter, fordi jeg var helt sikker på, at det var meget vigtigt at sætte stedmoderblomster i et par af krukkerne. NU. Men ak - ingen forårsblomster endnu, kun tomme hylder. Så jeg væbner mig med tålmodighed lidt endnu og laver bare noget andet imens. 

Under alle omstændigheder sidder jeg her til aften tilbage med solbrændte kinder efter et par dejlige timer i drivhuset.  

   

Livets å....

Min bevisthed har været slået fra som et fladt batteri, og jeg har ikke kunnet koncentrere mig om at skrive. 
Har haft et epileptisk krampeanfald på turen, og et til hjemme. Det første skyldes de mange lys, som ramte mine øjne fra storbyens biler i nattemørket. Det andet skyldes simpel træthed og udmattelse. Den 90-årige fødselsdag, vi var til, den var virkelig også en hård nød at knække, for her mødte jeg "spøgelser" fra en fortid, jeg helst vil glemme - og også havde glemt.
Måske har jeg efterhånden brugt tid nok på at ærgre mig over det nu, og kan skrive lidt på bloggen igen. Men ærgerligt var det altså, for nu er det ellers gået så godt længe. Meget længe endda. Derfor har jeg i mange sammenhænge gået rundt på min ø siden vi kom hjem - uden at kunne finde mig selv. Lysten til mere af alt var forsvundet. En forfærdelig forestilling, der ikke kunne helbredes med plastre eller dyre cremer.    


Roen i hverdagen er endelig ved at nå mig igen, og jeg magter nu at se tilbage på hyggelige og givende dage sammen med mine børn. De har endnu en gang været så fantastisk søde, og vil gøre alt det bedste for mig. De trives og lever et godt liv allesammen, så der er virkelig intet at brokke sig over, hvad det angår. Jeg er meget heldig. Nu sidder jeg bare tilbage og savner dem, velvidende at jeg aldrig selv ville kunne trives i storbyen. Men heldigvis varer det ikke så længe, før vi ser et par af dem her på øen igen.   


De foregående dage i tavshed har virkelig også hjulpet til med atter at få begge mine ben solidt plantet på jorden. I går fik jeg bagt franskbrød og lavet mad til et par dage. Den overvældende fysiske og psykiske lammelse, der følger med, når jeg er socialt sammen med mange mennesker i flere dage af gangen, den forsvinder lidt efter lidt. Så selvom glæden ved børn og børnebørn kan synes at opleves kort, kan den måske alligevel være det hele værd.