Magisk morgenstund

 

Det var en smuk og tåget morgenstund. Somme tider kan naturen være fuldstændig magisk, og det føles som om, man er trådt direkte ind i et vidunderligt eventyr.
Et eventyr befolket af Alfer, Elver, Hekse og Trolde. Jeg så dem desværre ikke - men jeg er helt og aldeles overbevist om, at de er der et eller andet sted. For hvis man giver sig rigtig god tid, kan man høre dem hviske.

 

Lykken er ....

I september 2007 gav Lis Sørensen to forrygende koncerter i den smukke Dansesal på Kronborg.
Her sang hun nogle af de allermest populære sange fra hendes lange karriere, og i den forbindelse blev der skabt et forrygende opsamlingsalbum.

Jeg har en veninde, som jeg snakker (læs skriver) musik med.
Men også bøgerne, kagerne, brødet, haven, naturen og livets op- og nedture i alle sine mangfoldigheder.
For snart mange år siden lærte vi hinanden at kende igennem min første blog, og siden da har vores mange breve til hinanden været en kilde en evig glæde.
I dag kom pakkeposten med en uventet gave.
Det var ovenstående CD, som nævnte veninde har sendt til mig.
Det skylder jeg hende en meget stor tak for. Det var lige, hvad jeg havde brug for på en dag, hvor helbredet netop havde skrantet, og humøret derfor var helt nede.

Lykken er en helt uventet gave.
Og lykken er en god veninde, som man har lært at turde stole på og som altid er et sted i nærheden, selvom vi bor langt fra hinanden.

I dag har jeg siddet det meste af eftermiddagen og lyttet til Lis Sørensens  "Verden er i Farver", og således kunne en ellers grå dag gå hen og forvandle sig til en dag fuld af farver.

 

Der var i øvrigt ikke mange blomster at købe i Netto i går, som jeg havde regnet med.
Til gengæld havde de netop lagt et par eksemplarer af Jo Nesø´s  nyeste bog på hylderne, og den måtte jeg selvfølgelig have med hjem, før andre fik øje på den.
Den mand skriver da hurtigere, end man kan nå at læse. Men nu har jeg den heldigvis, og jeg glæder mig til at læse bogen. Der er bare lige lidt andet, som skal læses færdigt først. Og det gør bestemt ikke noget - for lykken er også at vide, at der er en god bog, som ligger og venter på at blive læst.













 

Jævndøgn

Så kan havefolket godt finde skovl og rive frem igen. 
Jeg er godt tilfreds med det halve bed, som jeg nåede i formiddags, for bagefter lavede jeg også varm mad til et par dage. Så nu behøver jeg ikke at spekulere på det i morgen.   
I morgen vil jeg nemlig ud og købe blomster. Masser af blomster i alle mulige farver og former. Bare for at fejre den lyse tids tilbagekomst.  

For i dag er det jævndøgn.
Fra nu af er dagene længere end natten. Den nordlige halvkugle, hvor vi befinder os, hilser sommerhalvåret velkomment. Og i løbet af de kommende 3 måneder, vil dagslængden øges med yderligere 5 timer. Hele 5 timer mere har vi nu at glæde os til.

Timerne går ....

 

God mandag morgen til alle.
Rundt omkring på øen er får og lam kommet på græs. En lys stemning af forår ligger tæt hen over landskabet. Flere har allerede slået græsplæne for første gang i år - men det synes jeg er lige optimistisk nok. Det kan tids nok komme.
Der er ikke så mange ord i mig, for tiden rækker slet ikke til alt det, som jeg gerne vil, så jeg springer hurtigt videre til noget andet. 
 


  

Smukke dage

 

Et vidunderligt vejr i dag. 
Sidste år ved samme tid, lå der store snedriver ude foran huset, og i år er jeg allerede begyndt lidt i haven.
Har ordnet et enkelt bed og ryddet mere op i drivhuset.
Nu lover de ændringer i vejret - men bare ikke her.

 

I dag drak jeg kaffe på terrassen, da benene trængte til en lille pause. Sugede fornemmelsen af forår og solskin helt ind i hjertekulen.    
   

Og i går var vi ved Havet. 
Det smukke Hav, der ustandselig forandrer sig, således at man aldrig bliver træt af at se på det. Jeg kunne sagtens sidde der i mange timer af gangen, det er den bedste balsam for sjælen.   
Billederne er taget ikke langt fra, hvor vi bor. Man kan sagtens gå, hvis man altså har gode ben. Sådan et par supergode gå-ben - som jeg ikke er den lykkelige ejer af. 
Men det er gamle damer jo sjældent. Til gengæld er der nogen, som er så heldige at have en mand, der altid gider at køre. Og det har jeg.


    

Smukke martsdage

Efter mine tidligere meget uheldige billeder så kommer her lige en stribe fra i går.



Det er koldt om morgenen. Græsset knaser under fødderne, men lyset falder fantastisk smukt ned over landskabet. Hvis det ikke var, fordi man er så kuldskær, som jeg er, så burde man virkelig drikke sin første kop kaffe udenfor. Måske i mit næste liv!!

 

Det blev først sidst på dagen at kom vi af sted på den køretur, som var aftalt. Men det gjorde ikke noget, for lyset og landskabet ventede.

 

I Marstal var der stille.

 Jeg tænker, at de små påskelam er tidligt på færde i år?

 

Vi kørte længe rundt, og jeg tog mange billeder. Alt for mange. 

 

Manden og Konen endte med at blive trætte og sultne, og derfor kørte de til sidst hjem. Med aftensolen lige i øjnene. Det var en lang dag med havearbejde og grundig sæbebehandling af det nye gulv.

Jeg gemmer resten af billederne til en anden gang.

 

Morgenstund



Jeg var på tur med kameraet i går - herom senere.

 

Lige nu vil jeg bare sige, at det er en dårlig idé at lade sit kamera blive ligge på bordet med den lange linse på. Min eneste undskyldning er, at vi kom sent tilbage og var meget sultne! Derfor blev kameraet bare liggende, hvor jeg lagde det!

Men da jeg så skulle skynde mig at fotografere ud igennem vinduet tidligt i morges, så var der ikke tid til at skifte linse. For rådyr venter ikke.  Desuden lå morgentågen endnu tæt hen over haven, og tågen venter heller ikke. Derfor  kan jeg kun beklager disse uskarpe billeder.

 

Men det var da forsøget værd, og i virkeligheden vist også sådan, at det hele så ud.





Gulv og firkanter

Jeg har lukket mig inde på kontoret. Helt alene - og der opholdt jeg mig også det meste af dagen i går.
Ikke fordi jeg har gjort noget, som jeg ikke måtte... men fordi der hamres og saves ude i køkkenet.
Så der ville jeg alligevel bare gå i vejen.
Og mændene derude de lyder virkelig som om, de hygger sig gevaldigt alene. Der er noget særligt imellem mænd, som laver noget sammen. Noget som indbefatter rockwool, en sav og en boremaskine. Samt en masse regnestykker for at beregne de rigtige længder på brædderne.

  
Men det ser ud som om, at de bliver færdige inden frokosttid i dag. Og jeg sidder og glæder mig.
Har fået ryddet op på mine hylder og fundet gamle projekter frem igen. Ting, der var lagt væk, og som jeg ellers havde opgivet. Bl.a. en masse oldemorfirkanter, som jeg aldrig fandt ud af at hækle sammen. 
Sådan er jeg endt - med fastmasker. Jeg er ikke tilfreds, men må nok accepterer, at det er det, jeg kan. Ved ikke, hvad jeg ellers havde forestillet mig, men nok noget mere elegant af en slags.