søndag den 24. februar 2013

Og hvordan går det så lige?

Jeg er her endnu og har bestemt ikke helt opgivet bloggen.
Og inden jeg går videre...så undskyld, hvis et eller andet går galt i mine kommende skriverier, men jeg sidder altså her med en helt ny stationær computer med Windows 8 på. Den er svær at hitte ud af... når man er mig, som ikke engang har en mobiltelefon eller en iPod - eller hvad det nu alt sammen hedder. Det er svært at følge med, når man er en gammel Kone uden nogen stor eksamen!
Men intet er jo helt så skidt, at det ikke er godt for noget andet....for imens jeg har holdt skrivepause, er muligheden for at sætte billeder ind på bloggen vendt tilbage helt af sig selv.  
I torsdags blev der pløjet på marken overfor. Da var jeg udendørs for første gang i en måned. I dag stormer det en halv Pelikan, og her er bittesmå snefnug i luften. Så jeg bliver inde og kæmper videre ved skrivebordet.
Det er sikkert god hjernetræning. Computeren har stået her et stykke tid, uden jeg har magtet at gå i gang, fordi januar og februar har været fyldt med skavanker. Jeg har bl.a. haft et par væmmelige krampeanfald med efterfølgende svimmelhed og "nedsmeltning" af hjernen, samt den invaliderende træthed, der er så svært at beskrive. Spøgelser fra den hjernesvulst, som har fulgt med mit levede liv i nu 20 år. 
Jeg og min hjerne har nu fået hvile nok, jeg føler mig ved mine fulde fem igen. Tænkte derfor, det var ved at være tid til at prøve den nye computer. På tirsdag skal jeg bare lige til Odense for at få kontrolleret medicin - men det ændrer sandsynligvis ikke på noget. Det er bare medicin - og vi kan forhåbentlig få en god tur ud af dagen. Derfor tager jeg chancen og skriver et indlæg på bloggen nu.   

I et lyst øjeblik er der købt stedmoderblomster til krukkerne foran hoveddøren. De stod ude i går, men i dag er de inde i gangen. Dagens kuldegrader og blæst er nok mere, end de kan klare.