Magisk morgenstund

 

Det var en smuk og tåget morgenstund. Somme tider kan naturen være fuldstændig magisk, og det føles som om, man er trådt direkte ind i et vidunderligt eventyr.
Et eventyr befolket af Alfer, Elver, Hekse og Trolde. Jeg så dem desværre ikke - men jeg er helt og aldeles overbevist om, at de er der et eller andet sted. For hvis man giver sig rigtig god tid, kan man høre dem hviske.

 

Og nu til noget helt andet ....

Altså - nu må jeg virkelig tage mig sammen og slippe tankerne omkring filmen fra i tirsdags. 

Derfor kommer her nu en lille beretning.
Den foregår hen over morgenbordet et sted langt ude på landet. En Mand og en Kone sidder og spiser de sædvanlige boller med ost på, samtidig med at de lægger planerne for dagens gøremål. 

- Nu vil jeg gå ud og skære grenene af juletræet, siger Manden, og ser virkelig ud som om, han er godt og grundig træt af julen.

- NEEJ, skriger Konen. - Hvor skal jeg så hænge alle julehjerterne?
Hun ser for sit indre blik en nøgen træstamme, der stå midt i stuen juleaften.

- Nå nej - jeg mente bare de nederste grene, ler Manden. - Bare så træet passer ned i juletræsfoden.
Og så griner de begge to - og glemmer helt at det var en mørk dag i går og et surt vejr i dag.

Malergården

 

 



 

På Sjælland var der én bestemt ting, som vi havde sat os for at opleve, udover

at besøge familien. Og det var Malergården i Odsherred, som specielt jeg i mange år har drømt om at komme til at opleve.

 

Kunstmaleren Sigurd Swane købte i midten af 1930-erne et forfaldent husmandssted med en skøn beliggenhed med udsigt over Lammefjorden. Her fandt han de landskabsmotiver, som han havde ledt efter og flyttede derfor med hele sin familie til Odsherred. Det forfaldne husmandssted blev revet ned og bygget op på ny, og her skabte familien så deres helt eget paradis. De skabte et lille selvforsynende samfund og der blev brugt kampesten og genbrugsmaterialer til genopbygningen. De 3 børn gik ikke i den offentlige skole, men blev undervist hjemme.
Dengang var sønnen Henrik Swane 5 år gammel.
Malergården blev i 2005 åbnet for publikum.
 
Men allerede i 2003 besøgte fotografen Henrik Swane vores ø, hvor han holdt et fantastisk foredrag. Det var egentlig søsteren, maleren Gerda Swane, der var blevet inviteret, men hun var desværre blevet syg i mellemtiden.
 
Så kom Henrik - og vi blev alle sammen bjergtaget.
En lidt skæv eksistens og en enspænder, som pludselig stod der og fortalte så levende om familien Swanes liv med en utrolig talestrøm.  Samtidig med at han udfoldede sin egen specielle personlighed som fotograf og menneske. Henrik var kejtet og elskelig, og han stod trippende på stedet iført sin røde baskerhue og med 2 forskellige træsko på.  
Han sagde, at hans fødder var ligeglade, det var kun udseende. Og han gik lige godt i dem uanset farven. 
Og hans fotografier var originale og anderledes beskåret, end man er vant til.

Men Malergården blev altså et rigtigt kunstnerhjem med atelier, kunstudstillinger og litterære sammenkomster. Med et utal af værelser og med malerier alle vegne. Sigurd Swane blev en af de betydeligste danske kunstnere i det 20.århundrede. Han fandt sin stil som landskabs- og portrætmaler.
Og mange kendte personligheder har slået sig ned på Malergården i en periode, bl.a. forfatterne Thit Jensen, Martin A. Hansen og Valdemar Rørdam, imens Sigurd Swane malede deres portrætter.

Henrik Swane døde i 2011, og hvis du er blevet interesseret, så læs evt. HER., hvor jeg fandt en rigtig god beskrivelse af ham.
  
Der er mere endnu at fortælle om selve Malergården - så jeg fortsætter nok min beretning en anden dag. Men hvis man har fået nok nu, så kan man jo bare springe det indlæg over! 


   
 

Rådyr

Nu hvor der er blevet høstet, så kan man nemmere få øje på dyrene.
Derfor lykkedes det et rådyr med sit lille lam at fange min opmærksomhed igennem vinduet i morges.

De stod der længe.
Så længe, at jeg både nåede at lave kaffe og dække morgenbord uden at vi generede hinanden.
Hvis billedkvaliteten ikke er så god, er det sikkert fordi, køkkenvinduerne trænger til at blive pudset!

  
   

Solnedgang fredag aften

Solnedgang fra hoveddøren fredag aften. Himmelfarver.
Naturen er en dygtig kunstner,  for selvom man ofte ser på det samme billede, så er det alligevel aldrig ens.

Morgenstundens magi

De magiske øjeblikke eksisterer. Jeg nyder f.eks. de stille morgener i fulde drag. I dag skinnede Solen tilmed, så jeg lavede en hurtig kop kaffe og satte mig til at skrive mine Morgensider. For de eksisterer stadigvæk - selv når jeg siger, at jeg ikke skriver, så bliver morgensiderne skrevet. De er medicin for sjælen.
 
I dag skrev jeg om lykke, om hverdagens lykke. Om solopgangen og om stilheden her, som er så ubeskrivelig.
Det er stadigvæk ikke lykkedes for mig at sætte de rigtige ord på stilheden. Ingen støj og forstyrrende elementer, kun duften fra kaffen samt den svage lyd fra blyanten, der glider hen over mit papir. Uanset hvor meget umage, jeg gør mig, så kan jeg ikke fornemme andet. Hele verdens baggrund er stille her, og et enkelt dryp fra vandhanen kommer som en stor overraskelse. Jeg har prøvet på at beskrive den stilhed igen og igen - og så kan det jo kun være fordi, den betyder så meget for mig.
Kom til at tænke på, hvor mange morgener, jeg efterhånden har filosoferet over sådan en fredelig og blid morgenstund. Det er blevet til mange, og de har alle sammen været lige magiske.