De fødte optimister!

Så fik vi ællinger igen, og i år var de store allerede ved ankomsten.
Sidste jul havde vi ikke selv dyr i fryseren. Derfor sad vi og tyggede i et par ænder, som jeg havde købt i supermarkedet, og det var ikke nogen god oplevelse, når man har prøvet andet.  
Så nu prøver vi selv igen. Den dag ællingerne blev bestilt, må vi bestemt have haft en af vores gode dage! For det er da meget muligt, at jeg kommer til at fortryde det, når de skal plukkes, men den tid .. den glæde. Lige nu er de bare ufattelig søde.

I går var husbond atter på øjenklinikken på Odense Sygehus, han blev hentet kl. 5 om morgenen, og var hjemme igen kl. 18. Lægerne klør sig stadigvæk fortvivlet i håret, fordi de ikke aner, hvad der er galt. Synet er godtnok blevet bedre, men ingen forstår hvorfor. Ingen grøn stær, ingen svulster i hovedet, ingen synlige blodpropper, kun en lidt doven synsnerve, som ikke betyder noget. Så - flere undersøgelser om en måned igen.
Foreløbig kom der dog een god melding ud af turen. At han gerne må køre bil. Lovmæssigt er der ikke noget, som forhindre ham i det. Så nu er det bare lige at vænne sig til at dreje hovedet anderledes end tidligere på grund af det indskrænkede synsfelt, og så er vi dem, der er kørt. Først og fremmest trænger vi i den grad til at få køkkenskabene fyldt op igen. 

Fremtiden er nu

En æra er forbi, men om et par uger starter en ny.

Dommedagsprofeter havde spået døden for de små biografer, og mange har også været nødt til at lukke i forbindelse med digitaliseringen. Heldigvis er det lykkedes for lige så mange at finde på en udvej.

Det gjorde VI OGSÅ HER - takket være en lille kreds af ildsjæle. Det betyder, at man nu roligt kan se frem til at blive godt underholdt og få hornhinden ætset af store filmoplevelser. Om et par uger åbner vi igen, for så er biografen blevet digitaliseret. 
Bestyrelsen har fået samlet pengene ind. I den forgangne uge er de gamle spoler blevet fjernet, og operatørrummet står nu foran en mindre ombygning.
En dag ud i fremtiden vil vores børnebørn grine højt af dette her syn. - Sådan kan man da ikke vise film, vil de sige!
Men jo, det kunne man. Og vi er også nogle stykker, som kommer til at savne det. Alt besværet med fragtmanden, de tunge løft af spolerne for at få dem op på plads, og koncentrationen for at få sat filmstrimlen rigtigt på. Den kvælende varme i det lille rum, og ikke mindst den høje summende lyd fra de store spoler, imens filmen kører.
  

Høsten - og den stille fryd.

Lidt stemningsbilleder fra dagen i dag.

Landmændene arbejder til langt ud på natten for at få høsten i hus.
Da jeg åbnede et køkkenvindue i morges, da var marken udenfor blevet høstet  færdig i nattens mulm og mørke. Rundt omkring var der travlt i går - og der er travlt i dag.
August måned har været god ved os i år. Solen skinner stadigvæk, og man kan ikke andet end være grundlæggende tilfreds.

I lørdags skulle vi selvfølgelig se DR2. Vi fik besøg af en kær bekendt. Spiste en improviseret og god middag. Bagefter satte vi os godt tilrette for at se fjernsyn.
Tusind tak til DR for et fantastisk og sandfærdigt billede af det lille ø-samfund. Vi er begejstret for alt, vi så. Og særdeles heldige fordi vi får lov til at være en del af det hele.
Det var et fabelagtigt godt program, der har mindet os allesammen om, hvorfor vi holder så meget af præcis den her plet på jorden. 
Jeg håber, at I så udsendelsen.  

Fiskehejre i mosen

I morgen aften, lørdag kl. 20, starter DR2 en ny serie med Anne Hjernøe og Anders Agger, som nu skal på ø-eventyr. De fleste af os har jo nok set de tidligere udsendelser om De danske badehoteller og De danske slotte. 
Nu gælder det altså øerne, og i morgen drejer det sig om min ø. Anne og Anders skal ud og se, hvad øerne gemmer på af saft og kraft.Bare til almindelig orientering - uden at jeg selvfølgelig kan garantere hverken for kvalitet, sandhed eller indhold i nævnte udsendelse.

Men det jeg ville nu, var ellers at vise billeder af Fiskehejren, som lever nede i mosehullet bag haven. 
Igennem det meste af sommeren har vi set den dagligt. Den har garanteret levet godt af alle de frøer, som vi lyttede til først på sommeren.
Det er bare ikke lykkedes mig at få et fornuftigt billede af dyret. Hver gang jeg hentede kameraet, så var fuglen fløjet!
I formiddags var jeg (manden) heldig, han fangede den også i luften.
Men han tog også 71 billeder for at få et par stykker, som kan bruges.

Tur på havnen

På trods af formiddagens meget mørke og efterårsagtige vejr, tog vi en tur til havnen. Helt spontant pakkede vi kaffe og kamera sammen i stedet for den rengøring, som ellers var planlagt til i dag.

Havnen hører ikke til de allerstørste, men der sker alligevel altid et eller andet. Selvom de fleste turister er væk nu, så mødte vi alligevel en, som hellere end gerne ville snakke. En pensioneret sømand fra fastlandet, der drømte om at kunne slå sig ned her. Han havde været her længe på sin båd, og fortalte at han var blevet helt afhængig af den fred og ro, der hersker, og det at tingene ikke altid kører i højeste gear.
Så vi gav os tid. Lyttede, gav gode råd, og drak kaffe. Og imens mændene snakkede færdigt, så afprøvede jeg forskellige indstillinger på mit kamera. 
Det blev til en halvgrå forestilling, for Solen ville ikke komme frem.  

Det blå Hav

Formiddagen har stået på lidt græsslåning samt en tur til Havet. Af gode grunde er det alt for længe siden, vi har været der.
Men da husbond så sagde, at han syntes, han havde det bedre i sine øjne og bestemt mente, han sagtens kunne køre - så var jeg den, som straks var hoppet ud i bilen. For nu har vi jo gået og tullet rundt her hjemme det meste af sommeren.
Så der sad vi, længe - med en åbenbaring af en udsigt over det blå Hav, og den lige så blå Himmel. Blevet fyldt op med gode energier samt en helt naturlig træthed. Det var ren magi. 
En middagslur blev nødvendig, men synet af Havet sidder stadigvæk bagved mine tunge øjenlåg.   

Bakke op - og bakke ned

I morges blev fødderne våde, og det dugvåde græs lignede til forveksling rimfrost. Men snart fik Solen magt, så indtil nu har dagen derfor stået i havens tegn. Det store staudebed i midten mangler stadigvæk en kærlig hånd.
  
Men i går var det til gengæld en helt særlig dag, for der fik vi besøg af Pia fra  Pigen fra landet  og hendes Allan.
De var på øen for en kort weekend-visit, og havde været så søde at love Manden og Konen at kigge forbi til en kop havekaffe.
Bakke op og bakke ned knoklede de to arme folk sig frem på cykel i bagende solskin fra den ene ende af øen til den anden,... bare for at finde frem til vores adresse. Men det havde heldigvis ikke været svært - det sagde de i hvert fald.

At skrive blog kan føre til mange dejlige oplevelser, og det her var bestemt en af dem. For det blev selvfølgelig til en helt utrolig hyggelig og givende eftermiddag. Vi snakkede og grinede som om, vi altid havde kendt hinanden. 
Livet er rart, når mennesker mødes og nye og behagelige bekendtskaber opstår.
I går blev til en af de dage, som er værd at samle på.
Og så - kommer der lige et billede af tomheden efter, at de havde forladt os igen. 

For desværre skulle de videre. Men hvem ved - måske kigger de forbi en anden gang, men så gerne i lidt længere tid, for der var da meget mere at snakke om endnu.

Det syvende barn

"Som læser skal man holde tungen lige i munden både fordi romanen elegant bevæger sig frit i tiden, men også fordi fortællerfokus skifter fra kapitel til kapitel, men er man bevidst om dette, får man til gengæld også garanteret en læseoplevelse af de få."
Således skriver man om bogen "Det syvende Barn" et sted på Litteratursiden.dk.

Da jeg i sin tid lånte bogen på biblioteket, måtte jeg aflevere den ulæst tilbage, fordi jeg ikke kunne nå at læse bogen færdig. Samtidig vidste jeg heller ikke helt, hvad jeg skulle mene om den. 
Jeg havde svært ved at holde styr på personerne og handlingen. Bogen fangede mig ikke, og jeg blev irriteret over min egen langsommelighed - eller hvad man nu skal kalde det.
Men den må jo have rørt ved et eller andet alligevel. Bogen har nemlig rumsteret i mine tanker lige siden, så derfor har jeg nu købt den. 
Og denne gang har jeg tænkt mig at give mig god tid til at læse. For samtidig må det jo indrømmes, at der er en helt særlig glæde ved at læse en ny bog, som man selv ejer.  



   

blomster, blomster, blomster

Det er ikke fordi, bloggen er ved at udvikle sig til at være en ren haveblog, men i øjeblikket bliver det altså mest til billeder fra haven. Så må alle de andre ting vente, til vejret bliver dårlige og dagene mørkere.
Så her kommer lige et par billeder fra det ene bed, taget under dagens havevandring.

En af mine ynglingsblomster er absolut marmelukærmerne, og de blomstrer så smukt lige nu. I foråret såede jeg en lang række, men det er kun den sidste del af rækken, der er kommet op i år. Normalt er det ellers en nem blomst at have med at gøre, men måske har forsommeren været for kold eller våd. 
Til gengæld glæder jeg mig så dobbelt, og netop derfor blev de dagens højdepunkt.

Lige her og nu ....

Hverdagen går videre, imens vi venter på nyt fra øje-fronten. Haven er stadigvæk stemningsfuld og fyldt med gode energier, selvom jeg da godt har lagt mærke til, at mørkningen kommer tidligere og tidligere. Men på en eller anden måde, så virker det også hyggeligt.

Jeg passer haven, så godt jeg kan. I pauserne drikker vi kaffe på terrassen, som selvfølgelig ikke bliver helt færdig lige nu. Men da sagtens kan bruges, som den er - vi har faktisk haft meget glæde af den.
Manden og Konen trives i deres egen lille fredfyldte verden, selvom savnet efter at se den lille ny umiddelbart virkede stort. Det er der stadigvæk - men jeg har accepteret at forholde mig til det.  
Husbond har slået græs i dag - eller rettere sagt noget af det.
Han satte to høje pinde over for hinanden, og i hver ende af haven - og så gik han efter den modsatte pind. Ellers kan han ikke se, hvor han har slået, og rækkerne ville blive skæve med høje græstotter her og der. Den kniber gevaldigt med at se tæt på og nedad. Så hellere langt.
På den her måde fungerede det næsten. Når han så var nået ned til den anden ende af haven - hvor den anden pind stod - så rykkede han pindene, således at de passede til græsslå-maskinens bredde. 

Tidligt i morges vågnede jeg og blev med eet opmærksom på stilheden. En kendt og fredfyldt fornemmelse af, at øen står stille igen.
Pludselig er her næsten mennesketomt, og de fastboende skifter automatisk gear. Ferietiden er ved at være slut, og de fleste turister er rejst hjem nu. 
Os, der bliver tilbage, vi ser på hinanden og siger, som vi plejer at gøre. At det er dejligt, når de kommer - men sandelig også godt, når de er taget hjem, og vi bliver os selv igen. Så vil der atter være varer nok på hylderne i forretningerne, plads på færgerne og på de små gader i byen. 
Og så glæder vi os jo alligevel til næste år, når de vender tilbage med nyt liv.

Tja .... livet går sandelig sin stille gang, uanset hvad jeg ellers slår mig selv oven i hovedet med af bebrejdelser og bekymringer. Derfor kan jeg jo lige så godt vende mig imod det, der er lige her og nu. 

Også en god grund til at gribe sit kamera og gå ud og tage en hel masse billeder. Alle billederne er fra i dag.

 

  

Formiddag i solskin

Det kan være koldt, og det kan blæse, men blomsterne i haven gør alligevel, som de plejer. De folder sig ud og blomstrer, som de altid har gjort.
Hele formiddagen har jeg været i haven. Fik ordnet i indkørslen foran huset, hvor ukrudtet havde hobet sig op under husbonds sygdomsfravær. Allerede før kl. 8 var jeg ude, og det har været en skøn morgen og formiddag i solskin. 

Fuldmånen

Ifølge kalenderen er det først Fuldmåne i morgen. Men i går aftes lyste den så meget, at man ikke kunne undgå at bemærke det. Det lykkedes mig også at tage et billede.
Ved fuldmånetid er jeg nattevandre. Månelyset virker dragende, og det forstyrrer min normale ro og min søvn. I aftes sad jeg udenfor på bænken. Alene, og godt pakket ind i tæpper. Lod mig fange af Månens lys og betragtede denne smukke kugle på Himlen. Samtidig sagde jeg pænt farvel til juli måned, velvidende at vi nu langsomt nærmer os de mørke tider. Men hvor var det mon lige, at den sommer blev af? Der skete så meget, og alligevel så lidt.