Intet kom til at gå som planlagt. Hvis det var, så havde jeg opdateret bloggen for længe siden.
Men husbond fik problemer med sine øjne, og derfor har jeg måttet tage lidt mere fat her hjemme, end jeg ellers normalt gør - og magter.
Men husbond fik problemer med sine øjne, og derfor har jeg måttet tage lidt mere fat her hjemme, end jeg ellers normalt gør - og magter.
En morgen, da gemalen vågnede, kunne han pludselig ikke se med sit ene øje. For at det ikke skal være lyv - var det endda det, som altid har været det bedste.
Efter et besøg hos lægen gik alting stærkt, og andre ting blev ligegyldige. En overgang havde lægerne ligefrem mistanke om en tumor i hjernen, hvilket heldigvis viste sig ikke at være tilfældet. Men i løbet af en uges tid, valfartede vi imellem sydhavsøen og Odense Sygehus 6 gange, og følte os som et par gamle vagabonder på evig rejse.
De mest nærliggende ting er blevet undersøgt, og lidt mere. Alligevel er det ikke lykkedes at finde frem til årsagen endnu, så i løbet af august måned skal han til flere undersøgelser.
Derfor har Manden og Konen været fyldt godt op med bekymringer og træthed, og bloggen har ikke haft førsteprioritet.
Jeg har også selv haft problemer med min epilepsi, for selvfølgelig kommer der en reaktion på et tidspunkt. Vi var jo pludselig der, hvor jeg selv i sin tid er blevet truet på livet. På samme afdeling og i samme mr-scanner.
Heldigvis er vi faldet lidt til ro igen nu, for det er i det mindste ikke blevet værre, tværtimod har han fået en slags kikkertsyn. Derfor har jeg fået lyst og overskud til atter at skrible lidt på bloggen. Det skrevne ord er stadigvæk en dejlig lystbetonet hjælp, når man skal sætte små kasser på nye mentale hylder. Og samtidig tvinges man til at lægge mærke til alle de skønne ting, som sker hver eneste dag. Ord og billeder har magi.
Efter et besøg hos lægen gik alting stærkt, og andre ting blev ligegyldige. En overgang havde lægerne ligefrem mistanke om en tumor i hjernen, hvilket heldigvis viste sig ikke at være tilfældet. Men i løbet af en uges tid, valfartede vi imellem sydhavsøen og Odense Sygehus 6 gange, og følte os som et par gamle vagabonder på evig rejse.
De mest nærliggende ting er blevet undersøgt, og lidt mere. Alligevel er det ikke lykkedes at finde frem til årsagen endnu, så i løbet af august måned skal han til flere undersøgelser.
Derfor har Manden og Konen været fyldt godt op med bekymringer og træthed, og bloggen har ikke haft førsteprioritet.
Jeg har også selv haft problemer med min epilepsi, for selvfølgelig kommer der en reaktion på et tidspunkt. Vi var jo pludselig der, hvor jeg selv i sin tid er blevet truet på livet. På samme afdeling og i samme mr-scanner.
Heldigvis er vi faldet lidt til ro igen nu, for det er i det mindste ikke blevet værre, tværtimod har han fået en slags kikkertsyn. Derfor har jeg fået lyst og overskud til atter at skrible lidt på bloggen. Det skrevne ord er stadigvæk en dejlig lystbetonet hjælp, når man skal sætte små kasser på nye mentale hylder. Og samtidig tvinges man til at lægge mærke til alle de skønne ting, som sker hver eneste dag. Ord og billeder har magi.
I den sidste uges tid har vi haft besøg af de 2 yngste sønner, som har hjulpet med græsslåning og småreparationer. De er lige rejst hjem, og Manden og Konen er atter alene. Det har været smadder hyggeligt at have sønnerne her i en hel uge.
Turen til Sjælland har vi desværre været nødt til at aflyse. Mere om det en anden dag ....
Turen til Sjælland har vi desværre været nødt til at aflyse. Mere om det en anden dag ....
Lige her og nu kan vi ikke gøre så meget andet end at vente og se, hvor denne her nye udfordring vil hen med os, men forhåbentlig viser det sig at være en storm i et glas vand. Ellers må man jo korrigere kursen lidt.
