Hvad med Kevin?

Egentlig så burde man jo først og fremmest fortælle lidt om Pinsen. Om udelivet, vejret, og hvad vi ellers har oplevet - men jeg bliver altså lige nødt til at skrive om en film først. En film, som vi så for en uge siden i øens lille biograf, og som jeg har ikke fået ud af tankerne endnu. Får det nok heller aldrig.  


Filmen hedder: Hvad med Kevin?

Den er basseret på bestselleren ”We need to talk about Kevin”. En psykologisk thriller, der handler om en psykopat.  - Kan man blive født som psykopat? Spørger jeg mig selv om bagefter. Det er en chokerende, rystende, grusom, uhyggelig og kvalmende psykologisk film. Anmelderne kan ikke blive enige om den er makværk eller et mesterværk. Men for det meste har den fået gode anmeldelser.   Hvis vi havde siddet hjemme foran Tv’et, så havde vi nok slukket indenfor de første 10 minutter. Men – nu sad vi altså i biografen og blev pænt siddende og fandt os i det.

Hvor er jeg dog glad for det. For når man først har vænnet sig til stilen og er kommet lidt ind i filmens handling, bliver man fanget af den. Selvom den af og til er blodig, så er den ikke uhyggelig eller direkte voldsom. Den er stærk – men den er også medrivende på den gode måde.

Den handler om en kvinde, som forsøger at forlige sig med sit ægteskab og sin moderrolle. Barnet bliver aldrig et ønskebarn, fordi moderen føler, at det er grunden til, at hun må give afkald på alt for meget i sit liv.  Samtidig er Kevin et barn, som det er vanskeligt at holde af og endnu sværere at elske. Det er en hjerteskærende og chokerende fortælling om at blive mor til et monster.

Da sønnen er 15 år gør han noget ganske utilgiveligt. Og så er det jo, at man kan spørge sig selv, om det er moderens skyld – eller om et menneske virkelig kan blive født som en psykopat. Under alle omstændigheder er drengen i hvert fald noget af en mundfuld lige fra fødslen af. 

Efter min mening er det en god film. For når man ser en film, som man går og tænker over længe efter, så er det et mesterværk. Jeg er glad for, at jeg fik set den, og den vil helt sikkert komme med på den positive liste over film, der huskes.

God Pinse

"Til pinse, når skoven bli'r rigtig grøn,
så skal vi derud hver en gårdmandssøn,
og så er det skikken nu her til lands
at svinge de piger i lystig dans.
Trala-la, la-la, la-la, la-la, ....  "
(ukendt forfatter)
Således sang min mor til Pinse, da jeg var barn.

Senere - da jeg blev en ung pige - skulle jeg gerne til fest Pinse-lørdag. For at festen var god, skulle den helst vare lige indtil Pinse-Solen dansede tidligt søndag morgen.

I dag har jeg været alene hjemme, og har nydt det. Gjort rent, vasket tøj, bagt, og tullet rundt i haven med mit kamera om halsen.
Jeg har taget en masse billeder (eller mange) fra haven, og de gør det svært at holde sig fra bloggen.
Så her viser jeg lige et par af billederne (eller mange)



I den forløbne uge har jeg været i biografen 2 gange, læst 2 bøger færdig, været til Regatte, på udstilling, og på besøg. Og på mandag skal jeg på fotoudstilling.

Men alt det må jeg vente med at berette om - for nu er det Pinse, og I ønskes  en god Pinse derude.



Når jeg blir´ gammel ....

Jeg har fået ny udsigt. På mosejorden bagved det nederste af haven, går der nu 2 heste. Man kan holde øje med dem oppe fra huset af.
Men de kan skam også nydes tæt på. For dernede lavede vi lige en havebænk forleden dag.  

Når Søren Rye´s ryg og ben behøver havebænke, så gør vores vel også.
Og den står lige tilpas til, at hestene og jeg kan blive rigtig gode venner i løbet af sommeren. 
Vi har planer om flere bænke rundt omkring. For bænke er gode, når man vandrer rundt og behøver et hvil - det siger Søren Rye, og det er helt sikkert rigtigt.

"Når jeg blir´ gammel,
så vil jeg sidde på en bænk...."
synger Gnags.

Jeg kan ikke alt det, som Gnags synger om i sin sang. 
Men jeg kan sidde i Solen, drikke rødvin eller urte-the. 
Sidde sammen med dem, jeg holder af.
Se på solnedgange og ta´ imod duglette perlestænk.

Ja - og så kan man jo også tale med hestene og håbe på, at de lytter.

(og så holder jeg lige en uges blog-pause, fordi tiden ikke slår til)  

Søndag

Dagen har været perfekt til at sætte sig i haven, og først sidst på eftermiddagen gik jeg ind for at se en stump af barnedåben.
Vinden har været blid, der er sat heste ud på markstykket bagved haven, og jeg har befundet mig i mit eget vingesus. Søndagen har været, som søndage er bedst.    

Men jeg lovede da vist lige at vise lidt af, hvad jeg købte forleden dag hos blomsterhandleren.
Der er Løjtnantshjerte og Storkenæb - noget til krukkerne samt 3 forskellige slags krydderurter, som ikke er blevet plantet endnu.

Fårene

Da vi kørte i går, var der flere ting, som fik os til at standse op.
Fårene, som man ihærdigt prøvede på at lokke ombord i det lille fartøj, der sejler dem ud til en af de små grønne øer. Det lykkedes til sidst, så der går de nu og har det godt indtil den 1.oktober.  

Måske findes varmen i havbunden?



Enten er vandet blevet varmere, eller også er ællingerne bare hårdføre?

Vi har været i byen for at handle i dag. Det var så heldigt, at vi havde kaffen med, således at vi kunne holde her et øjeblik for at nyde udsigten.
Indkøbsturen tog næsten 4 timer, fordi der kom flere oplevelser til på vejen. Det vil komme i et senere indlæg - foreløbig skal jeg lige nå at have plantet de blomster, som jeg "kom til at" købe. Hvem i alverden skal mon vande dem hele sommeren??? Nu tror jeg virkelig, at jeg må styre min iver.

Udsigten for i dag

Syrenerne blomstrer langs med vejen, og jeg har fået lilla udsigt fra mit køkkenvindue.  
Når man nu har fjernet tulipanerne i sin have, ser den derimod en lille smule farveløst ud, så i dag skal der sås marmelukærmer. Det er en gammeldags blomst, som får så mange blomster, at man knap kan nå at plukke dem. (billedet er et par år gammelt)

Manden i huset har fødselsdag i dag, og Konen har lavet en lagkage, som står parat i køleskabet. Selvom vi ikke får gæster, kan man vel godt hygge sig lidt alligevel. Sådan er planerne lige nu - men planer er jo til for at kunne ændres.  

Varme- og vandløs ....

Jeg varmer vand i en gryde, fordi oliefyret er gået i stykker. I de sidste par timer har husbond prøvet på at reparere det selv, men det lader ikke til, at han kan. Så nu bliver der ringet efter hjælp.

Derfor står formiddagen på etagevask, og derefter på sysler, som ikke indbefatter varmt vand eller varme. 
Da vejret er surt i dag, bliver det sikkert også kun til et kort besøg i haven. Til gengæld kan man hækle lidt og samtidig prøve på at finde en slags system i farverne på det projekt, som jeg er ved at hækle. For det er faktisk meningen, at det på et eller andet tidspunkt skulle komme til at ligne noget, som minder om et barnevognstæppe. 

En af dagene

Der er taget æblegrene ind, og de er sat i en vase. Det har været en lang formiddag i haven. Med solskin og ukrudt. Man er træt, man er svimmel og har ondt, og alting virker uoverkommeligt ....
Somme tider kan man godt få lyst til at flytte sig - som om man var en trækfugl.

Men så sker der noget.
Fugleflokke der flyver op, kaffe der bæres ud, blomstervaser der fyldes, og frøer som kvækker højlydt fra mosehullet.  
Svaler, som har fundet sin sædvanlige plads og atter flyver ind og ud af vognporten. Grønne farver, solopgange og uforstyrrethed.
Sådan har søndagen været i dag.

 

Weekend - og billeder

I løbet af ganske få minutter kan Himlen forandres dramatisk. Imens vi sad i køkkenet og spiste aftensmaden i går, kom jeg til at se ud i horisonten. Måtte lige ud og tage et par billeder, inden regnen kom. Og det gjorde den ganske kort tid efter. Også i den grad.

I dag har Solen vundet over skyerne, kun blæsten er irriterende. 
For jeg ville gerne ud. Havde tomat- og agurkplanter stående. 6 agurker og 3 tomater, sammen med 3 Hostaer til et lille nyt bed - og så lidt flere blomster til krukkerne. 

Nu er de blevet plantet på trods af blæsten, og så venter vi bare på noget mere varme. 

Da morgenen startede lidt tungt i dag, så kan man jo passende tage sig et par hvil, imens man venter på, at planterne vokser. Mere er der vel ikke at sige om den sag - andet end at jeg går og tager mange flere billeder, end jeg har brug for.

Fortsat god weekend. 

Agathe Christie

Jeg havde optaget en dokumentarudsendelse om Agathe Christie, og i går fik jeg set den.
Et lille kig ind i Krimidronningens liv. Kun et kig - for hun var kvinden, som evnede at forblive et meget privat menneske igennem hele sit liv.
At hun er klassiker indenfor puslespils-krimien, er der vist ingen tvivl om. Det er ikke bøger, man læser, hvis man forventer social indsigt eller sproglig kvalitet, men til gengæld er de underholdende og hyggelige at læse.
Hvis man er heldig, kan krimierne endda også få de små grå hjerneceller i gang med at tænke: - Hvem, hvordan og hvorfor?

Pludselig er jeg så kommet i tanke om, hvorfor mit noget yngre jeg engang holdt af at læse hendes bøger. Både fordi de var afslappende - men også fordi jeg læste dem som en indre film. Jeg blev så optaget af mordgåden, at jeg glemte alting omkring mig. 
Og nu fik jeg så helt lyst til at læse dem igen. For måske er de også gode, selvom man er blevet ældre - eller måske netop derfor?
Derfor vil jeg skynde mig at bestille et par af bøgerne på biblioteket for at se, om det jeg fornemmer er rigtigt.
Udsendelsen om Agathe Christies liv kan man gense HER.

Morgenstund

Allerede klokken lidt over fem var husbond ude og gå tur. Han havde ondt i ryggen, og en gåtur plejer at hjælpe. Imens vågnede jeg tilbagetrukket i stilheden.
Der er udsigt til en god dag. Ude i det fri. 
Men først skal kaffen og de varmede boller nydes nede i drivhuset. Jeg venter på at kunne høre Gøgen nede fra mosen, for den plejer at være her nu.

Duft-snebolle

Duft-snebollen springer ud nu, den er så smuk. Billederne kan slet ikke gengive farven og duften.

Lys i vinduerne

Vi har haft levende lys i vinduerne for at mindes Danmarks befrielse for 67 år siden. Det er tid til stille eftertænksomhed.
Under krigen havde man hængt mørklægningsgardiner op for at beboelseskvartererne ikke skulle være lysende mål for eventuelle bombefly. Da befrielsen kom, blev gardinerne straks hevet ned og erstattet af stearinlys i vinduerne som symbol for friheden.
Og da jeg er vokset op med en far og en mor, som har fortalt mig meget om krigens tid - så glemmer jeg det aldrig.
Håber du har husket at sætte lys i vinduerne.   

"En Kongelig Affære"

I går aftes var vi i Biografen.
Vi så "En Kongelig Affære", og filmen var akkurat lige så god, som de fleste fortæller. Måske lidt for længe om at komme op i gear - men et stykke medrivende Danmarkshistorie. Mads Mikkelsen - var først som Mads Mikkelsen plejer at være. Først når han kommer ud til yderkanten af sine roller, beviser han, hvor stor en skuespiller, han er. 

På turen ind til Biografen måtte vi holde tilbage for en Fasan, der hårdnakket nægtede at flytte sig væk fra vejen.

På turen hjem måtte vi holde tilbage for 2 Rådyr, der ikke lod sig skræmme af bilens forlygter hen over kørebanen, men blev stående med sine store forbavsede rådyr-øjne. 

Og jeg havde selvfølgelig ikke mit kamera med - for det gør man jo ikke, når man "bare" skal i Biografen.

Så hjem og spise varme hveder - og glæde sig over, hvad man har oplevet.

(Af en eller anden grund har indlægget forkert dato på - det er derimod skrevet den 4.maj)

Solskinsdag

Dagen forsvandt udenfor.
En smuk morgen fuld af fuglesang og den trofaste fasan, som kommer forbi næsten på klokkeslet.
En solskinsdag fuld af blomster og farver samt huse, som pludselig bliver fyldt med sommerhus-folk.
 - Hvor i alverden har de dog været hele vinteren, tænker jeg. Men er alligevel glad for at se dem igen i god behold.
Lidt ukrudt er blevet fjernet, og lidt blomster er blevet plantet.
Jeg har villet skrive, men blev optaget af så meget andet. Og nu er klokken næsten midnat, så derfor nøjes jeg bare med at vinke farvel til en dejlig dag.