Beklager

Beklager du gik forgæves.
Bloggen er midlertidigt lukket på grund af sygdom.

Årstidsforvirring

Efter nogle dage med rusk og regn, fik vi endelig et lille glimt af Solen at se i dag. I mit hoved har der været tåge, så det er et par dage siden, jeg har været udenfor. Men når Solen så endelig skinner, og træerne står stille, er det jo nærmest ens pligt at kigge lidt til haven.

Hvis det ikke var fordi, der står nisser i min stue, og dagene er mørke, skulle man tro, at foråret lå lige omkring hjørnet. Men måske springer vi helt vinteren over i år. Vintergækker, krokus og en enkelt hyacint er i hvert fald på vej til at ville springe ud.

Den sidste tid har været lidt turbulent, og nætterne fyldt med alt for mange vågne timer, så derfor har jeg opgivet at få lavet en adventskrans i år. Men i dag fik jeg endelig flikket lidt hurtigt sammen, som ligner noget, der skal være sådan! Og i dag hygger vi os så ellers bare inde med brændeovnens varme, bog, kaffe og småkager.

- Det er svært at spå

Nu står her kun en ganske lille julekasse tilbage, det er den, som skal bruges til juletræet. De andre er tomme og båret op på loftet. Der kan de nu hygge sig sammen med alle spøgelserne, lige indtil de skal fyldes op igen efter jul.

År efter år...de samme handlinger, og gudskelov for det. Det giver en form for tryghed og stabilitet i ens tilværelse. Og selvom jeg ikke altid synes, at jeg orker, når jeg begynder på at julepynte, så ender jeg med at blive tilfreds. For når først det står der, glæder jeg mig over, at det også er lykkedes denne jul. - Sådan, siger jeg til mig selv. 

Men når man er en langsom pensionist, er der også andre ting, som bør gøres i god tid. Og selvom vi ikke bliver så mange hjemme den kommende juleaften, skal den sædvanlige mængde småkager bages alligevel. I går bagte jeg den første portion, senere kommer der flere til.   

Ligesom de foregående par år, minder jeg mig selv om, at jeg engang kom til at sige, at hvis jeg ikke længere bagte småkager, så kunne familien godt bestille pladsen til mig på plejehjemmet.
Jeg har lige siddet og regnet på det, og fandt ud af at til næste år - så vil det være 50 år siden, jeg bagte kagerne for allerførste gang. Så jeg satser bestemt på at tage næste år med, og helst et par år mere!
Man skal bare være klar over, at...
 - Det er svært at spå, og især om fremtiden, som Storm P. sagde. 

Vind og vejr

Husbond er kørt ned til Havnen, for at se om det kan lykkes for færgen at lægge til. Den havde store problemer tidligere. Det blæser nemlig meget mere nu, end det gjorde i formiddags, da jeg tog dette billede på vej til julemarkedet. Traditionen tro har vi besøgt det lokale julemarked i formiddags. Også traditionen tro, så vi købte de gode klejner ved bager-boden, og den hjemmelavet julemedister ved slagter-boden. Ellers gik der såmænd et par meget hyggelige timer med lokal snak om vind og vejr.

Ellers er det lidt småt med julehumøret i år. Men det skal nok komme, når alle nisserne har fundet deres pladser. Nu er jeg i hvert fald begyndt at sætte frem, og så vil resten af nisserne blive sat frem i morgen.
Foreløbig vil jeg hygge mig med min bog og lyden af stormen, som raser udenfor. Der er en besættende stemning ved sådan en stormende og mørk aften, hvor blæsten får husets gamle brædder til at knirke og give uhyggelige lyde fra sig. Og for at forstærke den stemning, så har jeg valgt en uhyggelig og hæsblæsende bog af Karin Slaughter. Normalt ville hun nok være lidt for rå efter min smag - men ikke i aften.       

Jul - eller bare foråret?

Mandens og Konens helbred driller alt for meget. Bekymringerne vandrer omkring fremtiden, imens vi stædigt prøver at holde fast i nutiden. Indtil der er helt afklaring på husbonds skavanker, så nøjes vi med at ændre det, som der kan ændres noget ved. 
For timerne flyver og bliver til dage, som bliver til uger, der bliver til måneder med ærgelse over alt det, vi så gerne vil, men ikke kan. Men man kan da i det mindste gøre sig umage med at få det allerbedste ud af det hele. Og det synes jeg faktisk, at vi gør. 

I mørkningen gik jeg en tur i haven for at få en smule frisk luft, og få højnet humøret lidt.  Der fik jeg øje på en lille gnist af foråret. At tænke sig... en måned før jul, så stod foråret lige omkring hjørnet.
Jeg tog lidt af det med ind, og nu står de smukke forsythiagrene ved siden af brændeovnen i stuen. Det kan man da kun blive i bedre humør af. 
Jeg har iøvrigt tænkt mig at sætte julepynt op i weekenden, men har da aldrig før prøvet at pynte op med nisser dansende omkring helt nye udsprungne forsythiagrene.      

Margit Sandemo´s Livsglæde

Selvom Margit Sandemo har skrevet et utal af bøger, så tror jeg, at de fleste kender hende bedst fra "Sagaen om Isfolket". De 47 forskellige bøger i serien har gjort hende til Nordens mest solgte forfatter med et oplæg på 37 millioner bøger.  
I april 2011 udkom så Margit Sandemos længe ventede selvbiografi "Livsglæde". Jeg var spændt på at læse den, men måtte pænt vente, indtil biblioteket fik den hjem. Og det blev så nu.

I bogen kommer man helt ind under huden på barnet/pigen/kvinden/og den pæne ældre dame. Man bliver klogere på, hvad der har inspireret hende til at skrive så mange fantastiske historier.  
Romanforfatteren Margit Sandemo fortæller om sit eget dramatiske og indholdsrige liv, bl.a. flere voldtægter og oplevelsen af at have overnaturlige evner. Bogen er en dramatisk rejse gennem et liv fyldt med barske, sjove, sørgelige og spændende oplevelser, og den er mindst lige så spændende som alle hendes andre bøger.

At læse biografier er altid en fornøjelse. Jeg synes selv, det er fornøjeligt og inspirerende, at læse om andres liv og levned. Men at læse en, som er skrevet af en nu 85-årig dame, det er bare helt fantastisk. 
Allerede som 7-årig begyndte Margit Sandemo at se syner, hvilket førte til, at hun senere flere gange blev indlagt på et psykiatrisk sygehus. Hun påstår selv, at det var de meget tidlige overgreb imod hende, som førte til evnerne på det synske område. 
For overgrebene fortalte hun ikke om til nogen. Hun lærte derimod at leve med dem alene ved at finde sin egen måde at overleve alt det forfærdelige på. Det er barsk læsning for sarte sjæle. 
Meget senere fik hun heldigvis et godt liv - men først som 40-årig begyndte hun at skrive. I historierne kunne hun forsvinde fra denne verden, og gå ind i et helt trygt land. Og det var lige, hvad hun havde brug for. 

Margit Sandemos livshistorie tog mig i sit greb og holdt mig fast, jeg blev meget optaget af hendes meget stærke livsfortælling. Hvis man kender bare lidt til Sandemo´s bøger, så kan bogen bestemt anbefales. Og kender man hende ikke, så får man rig lejlighed til det her.

Skrøbelighed

Når man bliver nødt til at erkende, at man ikke længere magter de store portioner på een gang, er det klogt at begynde i god tid. Her skal bruges mange æbleskiver til jul, og derfor er jeg begyndt nu. Den første portion blev lavet i dag.

Og så må jeg vist hellere give bloggen et par ord med på vejen igen.

Kort fortalt, har Manden været en tur på Rygcentret i Middelfart. Denne gang handlede turen om nakkeproblemerne - næste gang vi tager turen, handler det om ryggen. Een ting af gangen. Vi tog hjemmefra kl. 7 om morgenen, og var hjemme igen kl. 21 om aftenen. Selve turen var hyggelig nok, men siden da har vi begge to ligget underdrejet.
Det er noget skidt, for han bliver mere og mere bevægelseshæmmet, og fremtiden må lige pludselig tages op til revision. Udfordringen ligger i ikke at se det hele med negative briller, men at lade glasset være halvt fyldt.

Når livet føles skrøbeligt, findes der ikke noget meget bedre end en tændt brændeovn med lune æbleskiver på toppen. 2 mennesker, kaffe på kanden og den nyeste cd med Poul Krebs på anlægget. Den kom jeg nemlig til at forære mig selv på turen til Middelfart forleden.
"Der er noget ved alting", synger han. 
For der er jo noget ved alting, og selv den mindste lille sætning kan blive til en god historie. Så er der selvfølgelig også det, der bare ikke er noget ved, uanset hvor meget man prøver. 
Poul Krebs har fantastiske tekster på sine helt nye sange. 

   

Når det er mørkt

I går ved aftentide kørte vi ned til Havet. Vandet er jo stort set det samme om dagen som om natten. Et stort dejligt stykke af bølger - og så stilhed. Men vores egen oplevelse af Verden forandres, når det er mørkt.

Alle burde prøve at være på landet sådan en sen aften. Gå ud ad mørke uoplyste veje, mens Vinden suser i træerne og der kun er et ganske svagt måneskær til at vise vej.

Vi parkerede så tæt på Havet, som vi overhovedet kunne, for at jeg fik mulighed for at tage et billede med hjælp fra lyset på bilens forlygter.

En smuk nat, hvor ens bekymringer bliver mindre synlige.  

Vi mødte slet ingen genfærd eller mistænkelige personer, og bagefter var det dobbeltskønt at komme hjem til den varme kaffe og trygheden indendøre. 

  

Nattemørket

Dagen er snart forsvundet helt ude i horisonten. Jeg fandt et par latyrus tidligt i morges, som stod op ad husmuren, og de måtte straks ind i vasen for at forskønne dagens gråvejr. Vi har da fået lavet en del i dag, men alting er ligesom foregået i halvmørke.  

Jeg sidder nu ved spisebordet og ser ud i mørket. Gardinerne er ikke trukket helt for endnu, der er ingen fare for, at her kommer nogen forbi og ser ind til mig. Her er mennesketomt, stille, og mørkt som i en kulkælder. Jeg har altid været så stolt af vores buldermørke, og min mening har været den, at det er skønt at bo helt uden lysforurening. Her ses kun Måneskin og Stjerner om natten. Hvis man skal ud, så må man enten tage en lommelygte med, eller kende vejen mere end godt.

Og det har virkelig også været skønt. Men jeg må da indrømme, at efterhånden som jeg er blevet ældre, længes jeg efter en lille smule lys derude i nattemørket. Måske bliver man mere mørkeræd med årene. Det er muligt, men foreløbig vælger jeg at elske mit buldermørke lidt endnu.    

Efterårstid

Så har jeg endelig fundet tiden til at skrive lidt igen.
Efteråret er da skønt, og uanset hvad der sker og ikke sker her, så producerer haven stadigvæk smukke roser. Det er nu ikke, fordi jeg har orket at lægge så meget energi i haven, for tankerne har været optaget af andet. Men jeg har da samlet valnødder og har lige bagt en stor portion boller fyldt godt op med de sunde nødder. De smager godt på morgenbordet med ost ovenpå.

De sidste mange dage har luften stået stille, og alting har været gråt i gråt. Fugtigheden kryber ind i knoglerne som en tyv om natten.
I morges blev her tændt godt op i brændeovnen, for at dejen kunne hæve foran brændeovnen. Men det var lige ved at blive for meget. Det lille hus var tæt på at koge over, og det var Manden og Konen også. Nu er jeg færdig med bagningen, og vinduer og døre er blevet åbnet på vid gab. Kattene er smuttet ind og ligger nu på sofaen og hygger sig. Alting ånder af fred og afslappethed.

Alligevel kan jeg ikke lade være med at være lidt melankolsk.

Billederne er fra 2008

For i dag skriver vi den 30.oktober, og det er underligt ikke at være travlt optaget af at rydde op i køkkenhaven for at gemme og sylte.
Vi har været så godt som selvforsynende igennem 25 år, og jeg har da hele tiden været klar over, at alting har sin tid...men det behøvede jo bare ikke at være nu.
Da en af naboerne kom forbi i foråret, sagde han:
- Nå, gider I ikke mere.
Det gjorde mig ked af det, for der er ikke noget, vi hellere ville end at fortsætte. Vi kan bare ikke mere, orker ikke engang af kravle rundt på alle 4, som vi gjorde det forrige år.
Men efteråret er da skønt alligevel, og den nedlagte køkkenhave er trods alt kun en del af livets undertekster. Det husker jeg hele tiden mig selv på. Så nu sidder jeg og nyder duften fra de nybagte valnøddeboller, og er glad for, at jeg endelig kom i gang med at skrive igen. I løbet af eftermiddagen vil jeg tage en rundtur rundt omkring hos Jer andre.

Morgenkoldt

Selvom dagene er smukke, så er det jo blevet morgenkoldt nu, og det første vi gør om morgenen, er at tænde op i brændeovnen.  I går havde frosten for første gang lagt sin fine hvide hinde hen over græsplænen. Egentlig var det et smukt syn, selvom et par af stauderne, pludselig viste sig fra den forfaldne side. Men heldigvis er der stadigvæk mange, som skaber glæde, bl.a. mine roser, som jeg stadigvæk nyder at tage ind til vaserne.

Jeg har også hentet det sidste persille ind til fryseren, for her i huset holder vi meget af persillesovs hele året igennem.
Men ellers er dagene stille og så rigeligt fyldt op af dagligdags ting, og det mest sindsoprivende jeg har lavet er en æblekage!  Her findes heller ikke mange blog-ord i min hjerne lige nu, for jeg er konstant udmattet og træt. Og sådan må det så bare være i et stykke tid endnu.

Stjerner

Det har været koldt i nat, for her var dug på vinduerne i morges. Her var også koldt i går aftes, hvor vi gik ud i mørket omkring kl. 22 for at se efter stjerneskud. Efter sigende skulle danskerne jo netop i aftes have udsigt til at se en udsædvanlig stor sværm af stjerneskud.
  
Vi tog vores tykkeste trøjer på og søgte tilflugt i drivhuset. Og Stjerner var her mange af, de smukkeste klare Stjerner på den kulsorte Himmel. Selvom Månelyset generede lidt, kunne man tydeligt se Stjernerne.
Men ingen stjerneskud til os, selvom vi sad i en halv time, før jeg fik det for koldt. 
Jamen, skidt da med det - man kan jo sagtens sende ønsker ud i rummet alligevel. Og vi kom da ud. Vi fik rejst os fra stolen og kom ud i den skønne nat. Månen var utrolig smuk, og vi oplevede et af de små øjeblikke, hvor alle tanker og følelser kun er koncentreret om een ting. 
    

En dejlig weekend

Nu er der snart gået en hel uge, og lige pludselig bliver det jo weekend igen. Men jeg har lige skullet bruge et par dage på at få udbrændthedens symptomer ud af kroppen efter nogle skønne dage. Så det har slet ikke gjort mig det mindste, tværtimod. 
Sidste weekend havde vi besøg af det yngste barnebarn sammen med hans far. Vi har nydt hvert eneste øjeblik og glæden ved hinanden med masser af grin, snak, leg, mad, dyr og ture ned til Havet. 

Vi har smidt sten i vandet, og vi har spillet bold. Vi har gået små gå-ture for at lytte efter dyr og traktorer. Vi har samlet æg hos hønsene, og vi har undret os over formerne på skyerne. Vi har læst en masse bøger. Vi har spist lagkage på forskud, fordi Guldklumpen fyldte 2 år i går. Og når vi nu ikke kan komme til ham, så var det jo herligt, at han kom til os.
En skøn og dejlig weekend, hvor vejret viste sig fra sin bedste side. 

Nu er farmoderen tilbage til sin hverdag igen.
Regnen styrter ned, og dråberne på de små ruder spærrer næsten for udsynet til haven.  I dag har vi måttet bide i det sure æble og tænde for oliefyret. Imens jeg sidder stille og nyder, at varmen breder sig langsomt i hele huset, kan jeg så undre mig over, hvad der skete med mellemste-sønnen? For han har da selv lige været en pludrende og glad 2-årig lille knægt. Nu er han lige pludselig blevet en skøn og varm far til sin lille søn. Hvad i alverden skete der lige?             

Morgengæs

Man skal være hurtig til at gnide søvnen ud af øjnene, når gæssene højlydt flyver hen over matriklen i den tidlige morgenstund. Jeg havde næsten opgivet at få et billede, og slået mig til tåls med, at der er rigelig nydelse til mig i at ligge under den varme dyne og lytte med på koret.  
Men i morges snød jeg dem, og var hurtig til at gribe kameraet. Jeg fik en masse billeder af Himmel uden gæs....og et par enkelte af Himmel med gæs. De flyver hurtigt de bæster - og Konen er knap så hurtig om morgenen.

solopgang

Også i dag var solopgangen storslået, og jeg nød udsigten oppe fra 1.salen af. Det bliver endnu en af de skønne sensommerdage. Vi har en besøgsaftale i eftermiddag, som vi glæder os til, men først skal der lige vaskes lidt tøj og ordnes et par vinduer.
I øjeblikket er her ikke så meget tid til at blogge, for energien bliver brugt andre gode steder. Så jeg venter lige lidt...   

  

En smuk efterårsdag

Det har været en af de dage, hvor jeg vågnede udhvilet i morges. At Solen så samtidig skinnede, gjorde jo heller ikke noget.

I går tog vi for alvor hul på vejen imod vinteren. Det var efterårsjævndøgn, og dagene bliver nu kortere og mørkere, sikkert også en smule koldere. Haven bærer tydeligt præg af at være midt i efterårstiden, men der er stadigvæk en masse at glæde sig over. De gyldne farver og den bløde Sol er en fryd for sjælen. 

Jeg fik lagt mange nye blomsterløg, og et par af bedene fik den allersidste overhaling for i år. Det var slet ikke så slemt, da jeg først kom i gang, og hønsene var glade for ukrudtet. I dag er det lige før, jeg fortryder, at jeg har nedlagt så mange af blomsterbedene. Men vi kan jo altid starte forfra til foråret og grave noget at græsset op igen!  

Langsomt men sikkert.

I dag har der været brug for en længere gåtur, fordi vi begge to mærker begrænsningerne. 

I går var jeg på Odense Sygehus for at få kontrolleret min medicin, og det blev en lang køretur for manden, som måtte køre trods hovedpine og ondt i ryggen.

Kontrollen af min medicin har altid været meget lemfældig. Men nu ser det virkelig ud som om, at det endelig er lykkedes at få fat i en læge, som fremover vil have sin snor i mig. Det blev til en god samtale, og nu tager vi så det hele derfra. Jeg slap heldigvis for en tur på laboratoriet, men fik lov til at få taget blodprøverne her på øen, så må tiden vise, om der virkelig er en god forklaring på min evige træthed.

Til gengæld kunne vi så nå noget andet, når vi nu alligevel var kommet på fastlandet. Jeg fik f.eks. købt fødselsdagsgave til Guldklumpen, det mindste barnebarn, han skal have bondegårdsdyr. Vi købte også et par dvd-film samt de to bøger af Jo Nesbø, som jeg manglede. 

Og i dag har vi så indrettet os i nuet. Med gåtur, cykelløb i tv, kaffe og strikketøj. Her strikkes stadigvæk sokker i små størrelser, langsomt men sikkert. 

Jeg får ikke kommenteret så meget hos Jer andre lige nu, men vender snart tilbage...langsomt men helt sikkert.    

     

  

Duften af vinter

Hele huset dufter kraftigt af flæskesteg. Det har det gjort hele dagen igennem, for vi har spist varm mad tidligt. 
Sådan gør de fleste på landet, men vi gør det kun om vinteren. Og hvad er så mere nærliggende end at bruge valgdagen som skæringsdag til vinter-madplanen. Den spisetid passer iøvrigt også mig bedst, for jeg har flest kræfter at gøre godt med først på dagen, og skulle der blive nogen tilovers, kan de jo passende bruges til en spadseretur senere.
Først når det bliver forår igen, vil der nu atter blive lavet om på det, for til den tid skal jeg forhåbentlig tilbringe mere tid i haven. Bevares, der er stadigvæk en del, som skal gøres, men ikke i samme grad som til foråret.  
Så vi lægger altså ud med flæskesteg i september - ikke med valgflæsk - men med langtidsstegt flæskesteg med sovs, kartofler og rødkål.  

Imens stegen stod i ovnen i formiddags, var Manden og Konen på skolen for at stemme. To kryds på samme dag, skulle vi sætte. Her stemmes samtidig ja eller nej til, om øen skal være en del af en sydfynsk Nationalpark. Så det bliver dobbelt spændende her, og selvom man ikke kender resultatet endnu af hverken det ene eller det andet, kan man jo godt på alle måder prøve at gøre dagen til en festdag.    

Hverdagslykke

Efter gårsdagens blandene oplevelser, så trængte vi til motion og frisk luft. Og da vejret jo er smukt i dag, bestemte vi allerede tidligt at køre en tur.
Vi ender ved Havet i septembersol. Husbond var ude og soppe, og han ærgrede sig over, at han ikke havde taget badebukser med. Jeg kunne nok nære mig, for jeg er ingen vandhund.
Men at sidde på en stor sten og betragte i stilhed, det kan jeg bruge. Havet så vidunderligt glimtende i Solen, være i nuet, være til stede. Der hvor Havet, Himlen og Jorden smelter sammen.

På stranden mødte vi ingen. Men på vandrestierne mødte vi til gengæld flere, alene eller i grupper og med små rygsække og vanddunke. Det var så hyggeligt, og der er masser af natur til os allesammen.
Når helbredet arter sig, og Solen skinner, så er det ikke svært at finde hverdagslykken igen.

Lav profil, kringle og kortfilm...

Billedet er taget i morges gennem køkkenvinduet.

Manden har det skidt i dag, han har igen været ret svimmel og er stadigvæk utidig. Næste undersøgelse af ryg og nakke er først den 11.november. Hmm....der skal ikke herske tvivl om, at man skal være i besiddelse af en stor tålmodighed, hvis man er syg. Men det kender de fleste af os jo til.
Nå men... der bliver sikkert heller ikke forandret noget efter den undersøgelse, så vi holder bare lav profil i dag, og venter på i morgen. Jeg bagte kringle i går - og måske kan vi nyde eftermiddagskaffen i haven, det håber jeg.

Og imens vi venter, får vi tiden til at gå med at nyde næstyngstes nyeste kortfilm, som iøvrigt kan ses H E R -  Husk....at man skal ca. 8 minutter ind i udsendelsen, før sønnike og hans rørende film kan ses.
Måske ville jeg kunne sætte et direkte klip ind her, men jeg ved altså ikke hvordan man gør. Jeg er nået til den alder, hvor jeg ikke gør noget, uden at jeg er helt sikker på konsekvenserne!
Men jeg fik da vistnok sat linket ind på Facebook, ved hjælp af yngstes udførlige vejledning.

I som læser med her ønskes en dejlig weekend.

Spændende grønlandsk kunstner

Naja Abelsen er en spændende grønlandsk kunstner, som i denne uge udstiller nogle af sine malerier i Havehuset inde i øens købstad. Derfor trodsede vi regn og storm i går for at gå på udstilling, og det var bestemt ikke kedeligt.
Motiverne fra den grønlandske kultur og natur er fantastiske, og specielt de mytologiske tanker, som ligger bagved mange af dem, er det som interesserer mig. Men jeg faldt også for de smukke og knivskarpe dyremotiver fra polarkulden.
- Tænk at kunne male sådan....det må da være skønt, tænker jeg. Men Naja har altså også tegnet lige fra hun var en ganske lille pige og fik stukket sin første blyant i hånden. Altid og hele tiden, fortæller hun.

Kunstneren er en spændende person, både som maler og som menneske. Derfor glemte jeg helt at tage billeder fra udstillingen af, og I må nøjes med et fra hjemmesiden. Vi endte nemlig i en dyb snak om det psykologiske aspekt ved at være maler eller forfatter. 
Iøvrigt kan man se flere af Najas malerier i Knud Rasmussens Hus i Hundested, hvor hun også udstiller i øjeblikket og lige indtil efterårsferien. 
Vil du vide mere, så er Naja Abelsens hjemmeside H E R. Den er i hvert fald et besøg værd, uanset hvor i landet, man bor.

Efterårsmelankoli

September måned har taget rigtig godt imod os, selvom der hviler en underlig tungsindighed over denne første søndag i måneden.   

Hestene er blevet hentet hjem fra marken bagved, og kun vadestedet står tilbage for at minde os om en regnfuld sommer.  Vejens mest beboede sommerhus blev forladt i dag. Det eneste af sommerhusene, som er befolket hele sommeren igennem, er nu lukket og slukket for denne sæson. Ejerne er på hjem til Californien, hvor de lever resten af året.  Lyden fra høstmaskinerne er pludselig standset, og det virker som om, de nåede hvad de skulle, inden regnen vender tilbage hen under aften. Landmændene har virkelig kæmpet en brav kamp imod tiden. Husbond har kæmpet med græsset, og jeg har taget sidste livtag med et par af blomsterbedene. Drivhuset er blevet ryddet for gamle blomster, som alligevel ikke blev vandet. Det blev heller ikke til så mange tomater og agurker i år, som jeg kunne have ønsket mig – men måske til næste år. Og heldigvis kan man jo stadigvæk have glæde af stedet til en kaffepause. 

Det er efterår, det bliver tidligt mørkt, og jeg går rundt i mit lille hus og tænder mine lamper tidligere og tidligere. Jeg kan høre, at det tordner langt væk fra, og det må siges at passe til stemningen lige nu. Sådan er det hvert eneste år en dag i september måned. - Selvom jeg hverken har snakket meget med heste eller sommerhusejere i løbet af sommeren..... så føles det alligevel som om, vi er blevet forladt. Underlig stemning.

Stemningsbilleder fra haven

Her er helt stille. Forude venter en aften med kaffe, is og resten af Hakån Nessers bog "De ensomme". Hvis altså ikke husbond overtaler mig til en film i fjernsynet lige om lidt. Det bestemmer jeg mig for om et øjeblik.
Det har været en smuk sensommerdag. Haven har nydt godt af mine små besøg dagen igennem, og det har jeg også. På listen over dagens gøremål stod der egentlig noget husligt, men jeg tillod mig at tage god tid i haven i stedet for. I morgen er der jo atter en dag - og september måned bliver garanteret helt fin.