GODT NYTÅR - og hvad 2012 bragte

Så er Manden og Konen atter alene i hytten.
Efter 10 dage med mennesker i huset, så føles her pludselig stille. Nisserne er gået i skjul, og børn og svigerbørn er nu rejst hjem. Og selvom juledagene har givet kludder i de daglige kendte rutiner, så har de alligevel været et dejligt glimt af lys og farver. Men nu er her stille ....

Jeg startede i går med haven. Tog kameraet omkring halsen og genoptog min daglige havevandring.
Og imens jeg gik rundt der og ledte efter lydene, der så pludseligt var forsvundet, så tænkte jeg over, hvad jeg skulle skrive på bloggen om det gamle og det nye år.  
Hvordan det kommende år bliver er jo umuligt at spå om.
"Først når vi er ved enden af historien, ved vi mere, end vi ved nu". Således begynder H.C.Andersens eventyr om "Snedronningen", og det kan man vel også sige, når et nyt år starter. 

Derimod ved jeg nu, at 2012 blev det år, hvor vi mistede børnenes farfar. 
Men det blev også året, hvor vores femte barnebarn blev født.
Det har været et år, hvor jeg dagligt som mor har kunnet gå og glæde mig over mine voksne børns egen trygge tilværelse. Deres lykke, sundhed og de valg, som de selv har taget. Og det er der selvfølgelig en hel speciel grund til, idet jeg for snart 20 år siden fik fortalt på sygehuset, at jeg aldrig ville komme til at opleve at se mine børn blive voksne.
Netop derfor må det altid med i mine betragtninger, når jeg ved årsskiftet ser tilbage.

År efter år er der selvfølgelig sket ændringer i Mandens og Konens eget liv, men i 2012 har der ikke været de helt store.
Der har været lidt med helbredet, og det har været medvirkende årsag til, at man har lært at lade tingene tage den tid, som de behøver. Men det er vel ikke så galt.
Der har været tanker oppe om at flytte i senior-boliger, men de tanker satte kommunen brat en stopper for ved at bremse for byggeriet.
Til gengæld blev det så det år, hvor vi faldt til ro med tanken om at blive boende i huset længe endnu, og derfor kunne begynde at se fremad igen imod den tredje alders glæder her. Vi nedlagde den ellers højt elskede køkkenhave, fjernede et par af bedene, lukkede 1.salen af til daglig, og fik bedre varmefordeling i huset.
Alt i alt kan jeg kun sige, at 2012 har været et godt år.

Når jeg så kigger frem imod 2013, så ønsker jeg fred, sundhed, lykke, kreativitet, visdom og samvær.
Men samtidig har jeg en stille bøn om, at vi allesammen vil kunne magte at være os selv. I en verden, hvor pænheden og de små hvide løgne alt for ofte dækker over en følelse af utilstrækkelighed, har jeg et meget stort ønske om, at vi kan stå ved os selv. At nøgleordene må blive ærlighed og medmenneskelighed. 
Det var, hvad jeg gik og tænkte ved min tur rundt i decemberhaven.  

Mine læsere ønskes et rigtigt godt nytår. Både dem jeg kender, og dem jeg ikke kender, ønskes et lykkeligt nyt år.  At få lov til at være en del af denne blog-verden, det giver helt bestemt et ekstra spark. Alle Jeres egne gode indlæg giver inspiration til en tur rundt i haven eller bare det at gå en tur. Til at læse en bog, lære at hækle, strikke en strømpe eller bage en kage. Og tusind tak for det.
GODT NYTÅR.






   
 
   

Se - det hjalp

Dagen i går blev en såkaldt skyggedag. En af de dage, som ingen gider høre om og allermindst mig selv. For jeg vil være rask og frisk og bliver så irriteret hver gang, hjernen slår fra, og kroppen går i baglås. Har lyst til at skrive en hel masse bandeord, men lader  pænt være for ikke at skræmme mine læsere væk. Desuden bliver ingenting jo bedre af det. 

I dag gik jeg til gengæld i gang fra morgenstunden af, for Konen var stadigvæk irriteret, og julen hang langt ud af halsen.
 - Ud med skidtet, tænkte hun. Lukkede munden og pakkede al julepynten væk. Også juletræet er væk nu. Tilbage står kun de juledekorationer, der ikke er brændt ned.
Heldigvis er her også et stk. herlig søn tilbage på matriklen endnu - og ham vil jeg hellere end gerne holde fast på så længe som muligt.
Senere skulle vi til Netto for at købe ind. Der var foråret lige pludselig til at få øje på....
Se - det hjalp så meget, at planer om bøger, der skal læses, projekter der skal skrives, og håndarbejde der skal laves, lige pludselig står i kø.
   

2.juledag

Vi gik en tur. Jeg trak huen ned omkring ørerne og tørklædet helt op til næsen.

Havet er som et åndehul, og lyden fra vandet overdøver næsten alt.
Men ikke mere end at far og søn sagtens kan gå og hygge sig med at få ordnet hele verdenssituationen imens. De var også søde til at vende om, da de mærkede, at Konen var ved at blive træt.
Hvor var det dejligt med lidt kold og frisk luft.
  

Roen har sænket sig

Den 23.dec. kom lige sne nok til en snemand. At han så havde tabt
hovedet dagen efter gjorde ikke spor, når bare man vidste, han havde været der.
Og senere - da det var blevet helt mørkt udenfor - da bankede det på terrassedøren. Det var Julemanden, som havde sat en sæk med gaver udenfor døren. Der var en enkelt gave til os hver i sækken.... jow jow, vi har en meget betænksom julemand her på egnen, og det gjorde ikke spor, at man ikke nåede at se ham. Hovedsagen var, han nåede at komme her forbi. For han har jo travlt sådan en julemand, derfor er ikke altid, man kan nå at få øje ham. Og vi hørte jo allesammen godt, at han bankede på. 

Skønne dage har det været.
Ænderne blev gode, og flæskestegen næsten ikke spist. 
I dag var så julefrokosten med de traditionelle tarteletter fyldt med aspargessovs og kylling, samt den varme leverpostej og frikadellerne.  
Børnene er her endnu. Forspiste, hjælpsomme, glade og smilende.  
Den lille Guldklump er lagt i seng, og de unge mennesker spiller Matador, som var dette års mandelgave.
Imens puster Manden og Konen ud. Hvilket helt nøjagtigt betyder, at Manden er faldet i søvn foran fjernsynet, imens Konen har sat sig ved computeren med den gode kaffekop og en skål juleslik tæt ved siden af. 
Julefreden har sænket sig.  

Glædelig Jul

Verden gik ikke under, så vi kan godt ånde lettet op.
Julen er ikke aflyst.
Derfor vil jeg ønske mine læsere samt deres familie og andet godtfolk en rigtig glædelig Jul.

Her er juletræet lige blevet pyntet, og der er fred og ingen fare. Sønnerne besøger gamle venner, som også er landet på øen i anledning af Julen. De søde unge mennesker benytter altid lejligheden til at mødes på kryds og tværs, og det er bare hyggeligt, at de holder ved. 
Manden og Konen de benytter lejligheden til at slappe af. 
Jeg ønsker Jer en rigtig dejlig Jul.   

Vintersolhverv

Jeg har tandpine...eller rettere sagt, så har jeg det ikke alligevel. Det er min medicin, der generer mit tandkød, lige så snart det bliver koldt udenfor. Men det føles altså som tandpine i hele den ene side af munden, og den eneste kur er at blive inde i varmen.
 
Selvom jeg efterhånden også er ved at være godt gammeldags træt, så lykkedes det mig alligevel at få lavet dekorationer i formiddags. Ikke fordi jeg behøvede - men fordi jeg faktisk godt kan lide at lave dem.
Og så ikke flere julerier nu. For i morgen vil jeg bare slappe af og pleje mig selv, inden de to yngste kommer på fredag.
På fredag er det også Vintersolhverv.
Det er årets korteste dag. Der er noget magisk over datoen, som er den sidste dag i mayaernes kalender. Normalt plejer Manden og Konen at fejre dagen ved at tænde bål i haven, men jeg tror nok, vi springer over i år og bliver inde i varmen med Konens ømme tænder.  
Det vigtigste er jo også bare at være opmærksom på, at det er lysets dag, og at dagene herefter igen bliver længere.
Lyset vender langsomt tilbage, og jeg glæder mig grænseløst til mere lys.
Jeg glæder mig til fuglestemmer og de første grønne spirer.
Jeg glæder mig til at komme mere ud, og jeg glæder mig til alt andet end tandpine og det tunge og kolde vejr, som det har været i dag.



 

Inden midnat

Lige med ét blev det søndag aften igen, og i morgen går vi så ind i den sidste uge før jul.
Nu mangler jeg blot juledekorationerne samt de sidste indkøb. I dag kom et par bekendte forbi for at ønske Manden og Konen en god jul. Jeg fik ros for mine småkager, imens husbond fik ros for de nyvaskede vinduer.  

Ind imellem juleforberedelserne er der blevet læst i "Hypnotisøren", fordi bogen skal læses færdig inden jul. Filmen kommer her i biografen imellem jul og nytår, og man skal jo helst ha´ læst bogen, inden man ser filmen. Ikke omvendt. 
På tirsdag venter der mig også en anden spændende biograftur. Nemlig "Hope Springs" med Maryl Streep og Tommy Lee Jones. Jeg tror, det er en film, som vil bringe store smil frem hos sit publikum og glæder mig.

I går morges talte jeg så på Skype med mit bare 5-måneder gamle barnebarn. Hun sad på skødet af sin far og kiggede på skærmen med sine dejlige mørke babyøjne, imens hendes farmor ivrigt prøvede på at lave teater med et par hånddukker. Gad vide hvad sådan et barn mon tænker eller tror? Og jeg gad også godt vide, hvordan verden ser ud, når hun engang er på min alder? Det får jeg af gode grunde aldrig af vide, og tør næsten heller ikke tænke på det.

Nå - men nu er klokken næsten blevet midnat, men man nåede da lige at skrive et indlæg med de seneste opdateringer, inden denne søndag lukker helt ned. 
  

Besøg





Der er ikke så mange ord i dag, så jeg lader billederne tale for sig selv.

De er taget igennem stuevinduet sidst på eftermiddagen. 

 

Skumringstanker

  

 

Imens lyset forlader dagen, ånder Konen lettet op.
For da herren i huset var blevet sendt ud for at handle i går, gik bilen pludselig i stå. Heldigvis var den så hensynsfuld, at den stoppede tæt ved værkstedet.
I dag har jeg så gået rundt med et skræk-senarie i hovedet, bestående af endeløse timers buskørsel efter de sidste madvarer til jul.
Jeg forestiller mig nemlig altid det værste. Sikkert fordi livet af og til har kørt mig temmelig meget rundt i manegen. Der har været lidt for mange oplevelser - og næsten altid i december måned. Så selvom det "bare" handler om en bil denne gang, var jeg tæt på at tabe pusten.
Det viste sig heldigvis, at det var der slet ingen grund til. For bilen bliver færdig i morgen.
 
Julen lever endnu, og jeg vil så gerne, den bliver god. De sidste mange år har den nemlig været noget skidt med sygdom hos den ene eller den anden. Alt for ofte er december måned blevet skrevet ind i min historiebog med store vrede bogstaver. 
Men sådan skal det ikke være i år, hvor tre af sønnerne samt den enes kone og vores 3-årige guldklump af et barnebarn, har valgt at tage den lange vej til øen. Så jeg arbejder mig stadigvæk stødt og roligt frem imod målet og nyder forventningens glæder.
De gaver, som skal sendes med posten, er blevet pakket ind i dag. Julekortene er skrevet, og jeg streger mere og mere ud på listerne. 

 

Julefred



 

Jeg er her endnu. Har bare ikke haft tid til at skrive på bloggen, fordi julen står lige udenfor og banker på min hoveddør.

I går fik vi sne for første gang i år, men til gengæld er det meste smeltet væk i dag. I morges vågnede jeg ved lyden af Vinden, der susede udenfor. Det udendørs juletræ står i dag med sin tændte lyskæde og rokker fra side til side. Men inde i huset er der varmt og godt at være, og jeg priser mig lykkelig for den nye varmepumpe. Hukommelsen er godt klar over, hvor koldt her ellers ville have været i køkkenet på sådan en dag som i dag. Vinden arriverer direkte ned fra de åbne marker overfor, kun for at ramme ind imod køkkensiden på det lille hus. Den allerførste vinter, hvor vi boede her, måtte vi sætte plastic indvendigt for vinduerne, og alligevel sneg blæsten sig igennem hver eneste sprække på muren og gennem de gamle vinduer, således at ens hår næsten løftede sig fra hovedet. Men nu 18 år efter - er her både andre vinduer, isolering i væggen samt en varmepumpe. Det er ren luksus.

 

Men tilbage til julen.

Den sidste and ligger i fryseren. Jeg har bagt flere æbleskiver, og der er blevet bagt endnu et hold småkager. Julerengøringen stopper først, når jeg selv siger stop, og det er ved at være tæt på. Jeg har kogt kyllinger til julefrokostens tarteletsovs, og kødet ligger parat i den store fryser. Der er ved at være fyldt op i boksen, så i denne tid spiser vi helst noget, som fylder meget. Ville også gerne have plads til brød og boller.

De fleste julegaver blev klaret over nettet - de sidste bliver købt lokalt. I år har julen været sat i system. Og det hjælper mig helt bestemt igennem en tid på året, hvor jeg normalt er meget træt.

Til gengæld levner december måned ikke særdeles meget energi til at fotografere og skrive. Men jeg håber og tror da stadigvæk på, at jeg også snart magter at kommentere lidt hos Jer andre igen. 

 

I skrivende stund sidder jeg altså ved spisebordet i køkkenet. Husbond gik i seng igen med hovedpine, og jeg benytter lejligheden til at skrive. Kaffen og ostemaden står ved siden af mig, og jeg befinder mig selv i en tilstand af glæde og fred.    

1.december

 

 

Så blev det atter den 1.december. Det er koldt udenfor, og mørket har forlængst lagt sig tæt omkring det lille hus. Jeg sidder og ser tilbage på en dejlig dag.

En dag som fint rammer julen ind med sine mange traditionelle julemarkeder og butikker som har haft længe åbent. Lokale produkter og hjemmelavede julelækkerier, bla. chokolade, bolsjer, småkager, urtesalt, the og meget meget mere. 

Manden og Konen har været på opdagelse hele dagen blandt de mange spændende ting. På Havnen besøgtes den smukke skonnert "Fylla" med julebelysning, kaffe og æbleskiver, samt en snak i skibets hyggelige kahyt.

Nogle af stederne var vi gæster, andre var vi direkte involveret i.

 

På sådan en dag kan man jo ikke vandre rundt med et kamera omkring halsen. Derfor ingen billeder, selvom motiverne har været mange.

For alle havde virkeligt forsøgt at gøre meget ud af det, gøre hinanden glade selvom det er mørke og kolde dage.

Her ved dagens slutning er Konen fuldstændig tappet for energi. Der er ikke flere ord i mig. Og i morgen venter der endnu et julemarked.

 

 

 

 





Ugidelig novemberdag

- Man sku´ ha´ været en kat!

Det grå og grumset novembervejr har lagt en tung dyne af ugidelighed hen over matriklen. Eller måske er det bare julen, som fortæller, at den er på vej. Men her fortsætter juleforberedelserne alligevel med løftet pande, selvom Konen er træt.

I går blev der gjort rent på gæsteværelserne, og julepynten blev hentet frem fra loftet. Der er ikke så meget tilbage længere, for jeg smed talrigt væk sidste år. Noget var gået i stykker, og noget var simpelthen blevet for gammelt. Det var godt slidt af årene, ligesom så meget andet! Jeg har heller ikke tænkt mig at købe nyt, for mine egne juleaftener med gæster, må vel være talte på et tidspunkt. I dag er det i hvert fald ikke lysten, som driver værket.  
I forgårs blev de sidste æbleskiver bagt, og der ligger nu 14o stk. i fryseren. I dag tog husbond endnu en af ænderne, og det tog hårdt på kræfterne. Mandens altså...men jeg tror da pokker, han havde svært ved at holde dyret. For i renset stand så vejer den næsten 4 kg. Se, det ligner bestemt noget, som er værd at komme efter.  
I dag holder jeg pause.
Anden skulle godtnok finpilles, men den får lov til at blive liggende i køleskabet indtil i morgen. For jeg trænger til pause. Til at hive stikket ud og opføre mig ligesom katten.

 

Jubilæum

I år har mine småkager så 50-års jubilæum, det kan man læse mere om nederst i indlægget HER.
Men også HER og HER og sikkert også i mange flere af mine gamle indlæg.

Og i dag blev årets første julesmåkager bagt. Lidt i dag, og flere en anden dag - alt er fuldstændig som det plejer, og tænk at det kan gøre en så lykkelig. 
I år ser det oven i købet ud til, at helbredet og humøret er på min side. Derfor har det været en endnu større fornøjelse, end det var i de sidste par år.
Men tænk engang, at det er 50 år siden, jeg bagte samme slags småkager til jul for første gang. Jeg var 16 år og havde forlængst overtaget husføringen hjemme. Hvis der skulle være småkager, så måtte jeg bage småkager.

Man kan måske sige, det er kedeligt at bage det samme år efter år. Det føler jeg ikke. Vil nærmere betegne kagerne som nostalgi, og ikke mindst mit eget bevis på, at have klaret nogle svære udfordringer igennem årene. 
Og der er jo heller ingen som siger, at man ikke må bage andre bagefter. 
Det er sjældent at jeg giver mig selv et skulderklap, for det skal man lade andre om. Men i dag vil jeg gerne have lov til at gøre det.  

Varme tæer

Det har været gråvejr i et par dage, men derfor kan man jo godt nyde udsigten fra sit køkkenvindue.
 
Jeg sidder ved bordet i køkkenet og mine fødder er varme. Noget jeg aldrig har oplevet før på denne tid af året, fordi køkkenet altid har været koldt og fugtigt om vinteren.  
Men forleden fik vi endelig sat den længe ønskede varmepumpe op, og min begejstring kender ingen grænse.
Lykken er at have varme tæer.
Lykken er også at kunne stå ved sit køkkenbord uden at få blærebetændelse, samt at sidde og spise sin mad ved spisebordet uden at drømme om støvler og vanter.
Så i de sidste par dage er der blevet lavet meget mad i køkkenet. Porretærter og frikadeller til julefrokosten samt et hold æbleskiver mere.

Og så har husbond atter været på Sygehuset med sine dårlige øjne. Ny undersøgelse - ny samtale. 
- Man kan jo ikke bare sige, at sådan har du det altså...
- Vi skal jo helst finde årsagen og også helst en behandling der hjælper, siger lægen, imens han atter sidder bøjet over billeder og journaler. Manden lignede virkelig en, som havde et problem.
Heller ikke denne gang lykkedes det at finde frem til årsagen på det svigtende syn. Det bedste forslag blev nu at tage blodprøver for at lede efter eventuelle arvelige sygdomme.
Imens der ventes på svaret, bliver vi helst, hvor vi er. 
En planlagt tur til fastlandet forleden dag efter julegaver, den gik ikke lige efter planen, idet jeg blev dårlig. Så vi tog hjem igen med uforrettet sag. Men måske kan man købe dem på nettet i stedet for. At sidde hjemme ved sit eget bord i varmen, imens man drikker kaffe og spiser æbleskiver, og samtidig få overstået det meste af gaveræset, - det lyder næsten som en drøm. 




    
   

2.hold - samt opskrift

 

 

Der gik lige et par dage igen. 

2 ænder er nu blevet lagt i fryseren, efter at de blev godkendt og finpillet af mig. Resten tog gemalen sig af, og billederne vil jeg skåne Jer for. Men jeg kan i hvert fald sige så meget, at de har haft et godt liv, og at de garanteret ikke har været stresset på noget som helst tidspunkt.

Så var der også lige lidt rengøring, som jeg skulle klare, samt nogle køkkengardiner, der skulle vaskes og stryges.

Bagefter kom der andre reoler op i min afdeling af stalden, som jeg skulle flytte hele mit vinterforråd over på - i form af dåser, grønt, saft, juice o.s.v. 

Så langt, så godt ....   

 

Og i dag blev det næste hold æbleskiver bagt.

Nogen har spurgt efter opskriften - den kommer her. Ved ikke lige hvor den oprindelig stammer fra, men engang har jeg åbenbart skrevet den af et sted fra, og jeg har ikke brugt andre opskrifter siden:  

(der bliver ca. 50 æbleskiver ud af denne portion)

 

10 æggeblommer

2½ dl. fløde 13% (jeg bruger madfløde)

lidt salt og 2 spsk. sukker

reven skal af en øko-citron

1 lille smule kardemomme samt lidt vaniljesukker

250 gr. mel

125 smeltet smør

10 stiftpiskede æggehvider

 

Æggeblommer, mel, fløde, salt, sukker, kardemomme, vanilje og citronskal piskes sammen.

(de tørre ting blandes og piskes i æggeblommerne skiftesvis med fløden)

 

Det smeltede smør tilsættes- og dejen piskes glat

 

Lige inden stegningen vendes de stiftpiskede æggehvider i dejen

 

Bages med lidt smør på en ganske alm. æbleskivepande

Hullerne fyldes ca. 3/4 op med dej og de vendes gerne flere gange under bagningen.

 

 

 

 

Første hold æbleskiver

Så blev sæsonens første æbleskiver bagt. Et par poser til fryseren og resten til i aften. En anden dag bliver der lavet flere, for de bliver som regel spist med stor glæde, når familien kommer i juledagene.
Sidste år havde jeg dog så ondt i benene, at jeg måtte sidde på en stol, imens jeg bagte æbleskiverne. Men vi har gaskomfur - og derfor var der ved at gå ild i Konen, køkkenrullen, Konens hår og meget meget mere. Stolen var for lav, eller komfuret for højt!    
Derfor købte jeg en elektrisk æbleskivepande i Netto i januar måned. Da den dengang var på tilbud, så mente jeg, at den måtte være vejen frem. 
Vidunderet har så stået i skabet lige siden, og jeg har glædet mig til at afprøve den.

Det blev så i dag.
Men ak ak - sikke dog en elendig tingest.
Æbleskiverne blev ikke runde,- hullerne i apparatet er for små til, at resultatet ligner æbleskiver - varmelegemet for lille til at holde apparatet varmt. Kort sagt - æbleskiverne blev elendige ....
Derfor skyndte jeg mig at hente den gode gamle pande frem igen. For sådan en fra de gode gamle dage, det ved man da, hvad er.
Og i år kan jeg jo sagtens stå op. Så hvad var det nu også lige for noget pjat at prøve på at lave om på noget, som altid har fungeret.
Derfor blev de fleste æbleskiver bagt, som de altid er blevet bagt.

   

Det store i det små

Vi spiste and, fyldt med svesker og æbler. Vi fik rødkål, brune-, hvide- og franske kartofler samt en skøn brun sovs. Altsammen på ægte mormor-manér for her skal der ikke rykkes i menuen.
Vi drak rødvin, og vi fik hjemmelavet is bagefter, hvortil vi drak kaffe.
Bagefter skulle vi se Matador i fjernsynet ... men faldt vistnok en lille smule i søvn begge to.
Anden var helt perfekt. Der var masser af kød på, og der er rigeligt tilbage til i dag også.

Dagen i dag er mest gået med indkøb. Købte en lille forårsblomst med hjem samt en slags begyndende julestemning i form af et dådyr. Og så har det jo været skønt vejr i dag, hvad der gør det meget nemmere at se det store i det små.
   

"Vinternoter" af Paul Auster

En af de bøger, som jeg har læst i den sidste tid, det er Poul Austers "Vinternoter"

Poul Auster er nu trådt ind i sit livs vinter.

Den vinter, som alle ved vil komme, men ingen tænker på som en reel mulighed, før man er der. Han er 64 år gammel, da han skriver den bog, hvor han ser tilbage på sit livs op- og nedture. Vender blikket indad og lader den ene tankestrøm overtage den anden.
Den såkaldte Vintertid er en ny livsperiode for Auster. Han kigger tilbage og ser, hvad der har betydet noget for ham...
dine fødder mod det kolde gulv når du står ud af sengen.
Duften af sommerregn.
Sneen på grenene udenfor.
Din mors blomsterbed i haven.
Mødet med den eneste ene, samt 
synet af din sovende hustru ved siden af dig i sengen, når du vågner om morgenen.

Sproget er blødt og melankolsk, men uden at blive rørstrømsk.
Der indledes med så fine og skrøbelige ord omkring et menneskes opdagelse af, at alderdom, sygdom, skavanker og dødelighed ikke kun er noget, som sker for andre mennesker:
Du tror, at det aldrig vil ske for dig, at det ikke kan ske for dig, at du er det eneste menneske i verden for hvem ingen af disse ting nogensinde vil ske, og så, en efter en, begynder de at ske for dig alligevel, på samme måde som de sker for alle andre.

Jeg kan varmt anbefale den.
Ikke kun til ældre - men til alle som vil have skærpet deres iagttagelsesevne. Ligesom i bogen "opfindelsen af ensomhed" er det selvbiografisk materiale, der flyder varmt ud fra siderne i forfatterens sædvanlige veloplagt form. 
Jeg har virkelig nydt at læse den bog. Man kommer til at slappe af og er fuldt til stede i nuet under læsningen.   


  



 



  

 

Der var en, der var to, der var tre....

På lørdag er det Mortensaften.
Og fordi andesteg er så populær en spise på den aften, så er der nu en And mindre i andegården.
I dag tog vi den første, og de andre aner slet ikke, at det snart er deres tur til at gå samme vej.

Renset efter alle kunstens regler - vejer den 3 kg. Men når den er økologisk, så vil kødet til gengæld ikke indholde ret meget fedt, som kan smelte af under stegningen.
Derfor vil der være lige så meget kød tilbage, som hvis det var en almindelig og meget større And, samtidig med at det vil mætte mere.
Nu ligger skroget i køleskabet og venter på at blive fin-pillet i morgen, fordi det er nemmere, når kødet er helt koldt.
Hvem på billedet der hedder Morten - det ved jeg ikke. Billedet blev taget i forgårs.


  

Pludselig er den her

I går blev der lavet leverpostej. Ligesom sidste år - og året før, samt året før ....

Da vi for et par måneder siden købte en hel øko-gris, vejede jeg lever og spæk af og gemte det i portioner i fryseren. I de såkaldte gode gamle dage, lavede jeg helst det hele færdigt med det samme.
Men det her fungerer også. Måske meget bedre, - for der var hverken sved på panden eller brummende ord om, at NU var det altså sidste gang, jeg orkede. - Og jeg mente det!!!  
I går blev der så lavet 5 stk., 4 til fryseren og en til frokosten med det samme.

For julen sniger sig ind på os. Som en tyv om natten kommer den bagfra og lige ud af mørket, og vupti så er den her. Derfor er de indledende manøvre til juledagene startet. 

Novemberdag

Det var en formiddag med blå Himmel, så jeg skyndte mig ud. Fik lagt de sidste tulipanløg i jorden samt i en enkelt stor krukke. Da jeg i sin tid tog dem op, blev de kun sorteret i højde og ikke i farve, så det er spændende at se, hvad der kommer op.

Man kan stadigvæk finde blomster derude, når bare man kigger godt efter. Men færdig med havearbejdet bliver jeg aldrig.

Eftermiddagen har til gengæld været grå og dryppende. Alligevel lykkedes det husbond at få slået det sidste stykke af en græsplæne, som han måtte opgive forleden. Jeg begyndte på at hakke kanterne omkring bedene, men opgav hurtigt det hårde arbejde.

Der er også blevet holdt mange pauser i drivhuset i dag. I solskin og med noget som ligner varmegrader. Med kaffe i koppen samt et tæppe omkring benene. For det er vel også det, man har en have til. 

 

Vintertid igen

Konen væltede - og ramte lige ind i en blogpause.
Men her jeg igen, og imens har man åbnet op for vintertiden. Den startede som bekendt i går med en meget smuk morgenstund. Det var koldt, men morgenlyset lokkede mig ud med kameraet. Græsset knirkede under fødderne, og lyset faldt skråt ned over de efterårsblade, som stadigvæk sad fast på træernes grene.
I dag er bladene næsten væk.
Stormen har raset længe nu, og lyden fra blæsten udenfor har ligget stabilt i underbevidstheden hele natten igennem. Vintertiden kræver altid en smule tilvænning, så i morges vågnede jeg allerede lidt over kl. 5. Stod op og satte mig ind på kontoret for at skrive morgensider og små tekster. Nød en skøn kop kaffe, alt imens der blev gisnet om, hvad den kommende vinter mon har i ærmet til mig. De 2 foregående har nemlig ikke været værd at skrive om.
Men foreløbig bliver vinteren sparket igang med kameraet, bøgerne, strikketøjet og skriverierne.

I dag trommer regnen på de små ruder, og Vinden raser stadigvæk derude. Livet bliver levet inde i den varme stue i små langsomme portioner.

Flydende Kunst

På Havnen blev i dag indviet et helt nyt kunstværk, og vi var med sammen med en masse andre mennesker. De fleste ivrigt optaget af at fotografere eller snakke.    

Efter at have ligget i dok siden den 24.september, så er færgen nu blevet udsmykket til flydende kunst.
Og man kan mene om det, hvad man vil - men det har i hvert fald givet omtale og mediebevågenhed.

Statens Kunstfond og Statens Kunstråd har sammen med DR stået bag kunst- og mediesamarbejdet "Vores Kunst". Et anderledes projekt, hvor det har været borgerne selv, som har definet behovet for kunst i lige præcis deres specielle offentlige rum.
Projekt "Vores Kunst" skal gerne skabe nye tiltag for kunsten i fremtiden.

Morgenstund

Manden og Konen kørte hjemmefra lidt før kl. 7 i morges for at lede efter solopgangen.
Og hvorfor nu det? Bare fordi vi havde lyst.

Havde kaffe og hjemmebagt brød med for at nyde morgenmaden i den smukke natur.

Og hvorfor nu det? Bare fordi vi havde lyst.

Vi fornemmede byen vågne op, og jeg tog en masse billeder. Mødte ikke et øje på vejen, og følte os meget heldige. 
På den måde bliver verden et bedre sted at være.

Mosekonens opdateringer ....

 Jeg kan stadigvæk hente små fine roser ind til vaserne.

 Der er stadig røde tomater i drivhuset, og flere hvor de kommer fra.

Ænderne vokser næsten fra dag til dag og trives i bedste velgående.

Mosekonen arbejder en lille smule i haven hver eneste dag, for at komme bare nogenlunde igennem den inden vinteren.  
Ved ikke, hvad denne her staude hedder, for det går jeg ikke så meget op i. Men jeg ved til gengæld, at den bør klippes ned for at kunne blomstre endnu smukkere til foråret. Efter forårs-blomstringen klippes den så tilbage igen, og sådan får man smukke blomstre hele to gange om året.
Det gælder om at nå så meget som muligt, imens have-vejret er med os, men det føles mere og mere som hårdt arbejde.

Indimellem bliver der bagt franskbrød, for jeg ville så gerne, at vi kunne holde os selv med brød.
Dagene går hurtigt, og jeg er træt og udmattet om aftenen.
Derfor kniber det også med det helt store overskud til at blogge, og jeg falder i søvn foran tv´et om aftenen.
På bog-fronten går det langsomt,- men jeg er da kommet igennem bogen om Det Syvende Barn. Og meget mere er der vist ikke at sige om den, for den har efter min mening, hverken været penge eller tid værd.
Nu prøver jeg på at finde på noget andet at læse, som gerne skulle kunne holde mig vågen.