mandag den 30. juli 2012

Når kursen pludselig ændres






Intet kom til at gå som planlagt. Hvis det var, så havde jeg opdateret bloggen for længe siden. 
Men husbond fik problemer med sine øjne, og derfor har jeg måttet tage lidt mere fat her hjemme, end jeg ellers normalt gør - og magter. 
En morgen, da gemalen vågnede, kunne han pludselig ikke se med sit ene øje. For at det ikke skal være lyv - var det endda det, som altid har været det bedste.
Efter et besøg hos lægen gik alting stærkt, og andre ting blev ligegyldige. En overgang havde lægerne ligefrem mistanke om en tumor i hjernen, hvilket heldigvis viste sig ikke at være tilfældet. Men i løbet af en uges tid, valfartede vi imellem sydhavsøen og Odense Sygehus 6 gange, og følte os som et par gamle vagabonder på evig rejse.


De mest nærliggende ting er blevet undersøgt, og lidt mere. Alligevel er det ikke lykkedes at finde frem til årsagen endnu, så i løbet af august måned skal han til flere undersøgelser. 
Derfor har Manden og Konen været fyldt godt op med bekymringer og træthed, og bloggen har ikke haft førsteprioritet. 
Jeg har også selv haft problemer med min epilepsi, for selvfølgelig kommer der en reaktion på et tidspunkt. Vi var jo pludselig der, hvor jeg selv i sin tid er blevet truet på livet. På samme afdeling og i samme mr-scanner. 
Heldigvis er vi faldet lidt til ro igen nu, for det er i det mindste ikke blevet værre, tværtimod har han fået en slags kikkertsyn. Derfor har jeg fået lyst og overskud til atter at skrible lidt på bloggen. Det skrevne ord er stadigvæk en dejlig lystbetonet hjælp, når man skal sætte små kasser på nye mentale hylder. Og samtidig tvinges man til at lægge mærke til alle de skønne ting, som sker hver eneste dag. Ord og billeder har magi. 
I den sidste uges tid har vi haft besøg af de 2 yngste sønner, som har hjulpet med græsslåning og småreparationer. De er lige rejst hjem, og Manden og Konen er atter alene. Det har været smadder hyggeligt at have sønnerne her i en hel uge. 
Turen til Sjælland har vi desværre været nødt til at aflyse. Mere om det en anden dag ....
Lige her og nu kan vi ikke gøre så meget andet end at vente og se, hvor denne her nye udfordring vil hen med os, men forhåbentlig viser det sig at være en storm i et glas vand. Ellers må man jo korrigere kursen lidt. 

7 kommentarer:

Fruen i Midten sagde ...

Åh ja, pludselig - som lyn ftra en klar himmel - sker der helt uforudsete ting, som vender op og ned på alting. I hvert fald for en tid - måske for altid. Lige nu er I så der, hvor I ikke rigtigt ved, hvor det bærer hen, men bare må vente. Det er SÅ belastende. Dejligt, at jeres sønner kunne flytte ind en uges tid og hjælpe lidt med dit og dat. Alt det bedste herfra :-)

Anonym sagde ...

kære Johanne...sikke noget..vores øjne er så vigtige. Jeg håber "de kloge hoveder" finder ud af noget.
God sommer til jer på Ærø :)
kh Anne

anette sagde ...

Godt med lidt nyt fra dig men ikke så godt at høre om din mands øje. Jeg håber lægerne snart finder ud af hvad der er galt. Trods den megen regn håber jeg i alligevel kan nyde sommeren lidt. Mange varme tanker - knus

Johanne sagde ...

Kære frue - Ja, sådan er livet også :-), og vi har efterhånden prøvet det alt for ofte. Men som regel er det heldigvis endt godt, så det gør det forhåbentlig også denne gang. Tak for din kommentar, og knus til dig.

Kære Anne - Ja, sikke noget. Vi satser på de såkaldte kloge hoveder :-) Tak for din kommentar, dejligt at høre fra dig og godt at vide, du læser med. Knus.

Kære Anette - Det håber vi :-) Og vi prøver alligevel at nyde sommeren lidt. Går ud på terrassen imellem bygerne :-) Tak for dine søde ord og knus til dig.
Jeg er desværre håbløs bagud med at læse blogs :-)

Anonym sagde ...

sommetider er der næsten ingen ende på de problemer vi løber ind i, men jeg ønsker Jer al mulig held og lykke, som sædvanlig tager du livets tilskikkelser utrolig flot.
Dejligt at høre, at sønnerne kom hjem og hjalp til.
Kærlige knus Marianne

kokkenpaablokken.blogspot.com sagde ...

Og jeg troede bare at du nød sommeren! Gode tanker til jer to. Håber det ender med gode nyheder. Dejligt med voksne børn der kan tage affære,når vi har brug for det. Kærlige knus til jer her fra vest:-)

Johanne sagde ...

Kære Marianne - Nææææ, det har du ret i.
Tusind tak :-) Men jeg kan godt betro dig, at jeg ikke altid tager det lige flot :-)
Knus til dig.

Kære fru KOK - :-) ... Tja, så let skulle det altså ikke gå.
Og ja - det er godt at vide, at børnene altid står klar i kulissen, hvis "lokummet brænder". Også selvom de bor langt væk.
Kærlige knus tilbage til Jer herfra.