Inden midnat

Lige med ét blev det søndag aften igen, og i morgen går vi så ind i den sidste uge før jul.
Nu mangler jeg blot juledekorationerne samt de sidste indkøb. I dag kom et par bekendte forbi for at ønske Manden og Konen en god jul. Jeg fik ros for mine småkager, imens husbond fik ros for de nyvaskede vinduer.  

Ind imellem juleforberedelserne er der blevet læst i "Hypnotisøren", fordi bogen skal læses færdig inden jul. Filmen kommer her i biografen imellem jul og nytår, og man skal jo helst ha´ læst bogen, inden man ser filmen. Ikke omvendt. 
På tirsdag venter der mig også en anden spændende biograftur. Nemlig "Hope Springs" med Maryl Streep og Tommy Lee Jones. Jeg tror, det er en film, som vil bringe store smil frem hos sit publikum og glæder mig.

I går morges talte jeg så på Skype med mit bare 5-måneder gamle barnebarn. Hun sad på skødet af sin far og kiggede på skærmen med sine dejlige mørke babyøjne, imens hendes farmor ivrigt prøvede på at lave teater med et par hånddukker. Gad vide hvad sådan et barn mon tænker eller tror? Og jeg gad også godt vide, hvordan verden ser ud, når hun engang er på min alder? Det får jeg af gode grunde aldrig af vide, og tør næsten heller ikke tænke på det.

Nå - men nu er klokken næsten blevet midnat, men man nåede da lige at skrive et indlæg med de seneste opdateringer, inden denne søndag lukker helt ned. 
  

Besøg





Der er ikke så mange ord i dag, så jeg lader billederne tale for sig selv.

De er taget igennem stuevinduet sidst på eftermiddagen. 

 

Skumringstanker

  

 

Imens lyset forlader dagen, ånder Konen lettet op.
For da herren i huset var blevet sendt ud for at handle i går, gik bilen pludselig i stå. Heldigvis var den så hensynsfuld, at den stoppede tæt ved værkstedet.
I dag har jeg så gået rundt med et skræk-senarie i hovedet, bestående af endeløse timers buskørsel efter de sidste madvarer til jul.
Jeg forestiller mig nemlig altid det værste. Sikkert fordi livet af og til har kørt mig temmelig meget rundt i manegen. Der har været lidt for mange oplevelser - og næsten altid i december måned. Så selvom det "bare" handler om en bil denne gang, var jeg tæt på at tabe pusten.
Det viste sig heldigvis, at det var der slet ingen grund til. For bilen bliver færdig i morgen.
 
Julen lever endnu, og jeg vil så gerne, den bliver god. De sidste mange år har den nemlig været noget skidt med sygdom hos den ene eller den anden. Alt for ofte er december måned blevet skrevet ind i min historiebog med store vrede bogstaver. 
Men sådan skal det ikke være i år, hvor tre af sønnerne samt den enes kone og vores 3-årige guldklump af et barnebarn, har valgt at tage den lange vej til øen. Så jeg arbejder mig stadigvæk stødt og roligt frem imod målet og nyder forventningens glæder.
De gaver, som skal sendes med posten, er blevet pakket ind i dag. Julekortene er skrevet, og jeg streger mere og mere ud på listerne. 

 

Julefred



 

Jeg er her endnu. Har bare ikke haft tid til at skrive på bloggen, fordi julen står lige udenfor og banker på min hoveddør.

I går fik vi sne for første gang i år, men til gengæld er det meste smeltet væk i dag. I morges vågnede jeg ved lyden af Vinden, der susede udenfor. Det udendørs juletræ står i dag med sin tændte lyskæde og rokker fra side til side. Men inde i huset er der varmt og godt at være, og jeg priser mig lykkelig for den nye varmepumpe. Hukommelsen er godt klar over, hvor koldt her ellers ville have været i køkkenet på sådan en dag som i dag. Vinden arriverer direkte ned fra de åbne marker overfor, kun for at ramme ind imod køkkensiden på det lille hus. Den allerførste vinter, hvor vi boede her, måtte vi sætte plastic indvendigt for vinduerne, og alligevel sneg blæsten sig igennem hver eneste sprække på muren og gennem de gamle vinduer, således at ens hår næsten løftede sig fra hovedet. Men nu 18 år efter - er her både andre vinduer, isolering i væggen samt en varmepumpe. Det er ren luksus.

 

Men tilbage til julen.

Den sidste and ligger i fryseren. Jeg har bagt flere æbleskiver, og der er blevet bagt endnu et hold småkager. Julerengøringen stopper først, når jeg selv siger stop, og det er ved at være tæt på. Jeg har kogt kyllinger til julefrokostens tarteletsovs, og kødet ligger parat i den store fryser. Der er ved at være fyldt op i boksen, så i denne tid spiser vi helst noget, som fylder meget. Ville også gerne have plads til brød og boller.

De fleste julegaver blev klaret over nettet - de sidste bliver købt lokalt. I år har julen været sat i system. Og det hjælper mig helt bestemt igennem en tid på året, hvor jeg normalt er meget træt.

Til gengæld levner december måned ikke særdeles meget energi til at fotografere og skrive. Men jeg håber og tror da stadigvæk på, at jeg også snart magter at kommentere lidt hos Jer andre igen. 

 

I skrivende stund sidder jeg altså ved spisebordet i køkkenet. Husbond gik i seng igen med hovedpine, og jeg benytter lejligheden til at skrive. Kaffen og ostemaden står ved siden af mig, og jeg befinder mig selv i en tilstand af glæde og fred.    

1.december

 

 

Så blev det atter den 1.december. Det er koldt udenfor, og mørket har forlængst lagt sig tæt omkring det lille hus. Jeg sidder og ser tilbage på en dejlig dag.

En dag som fint rammer julen ind med sine mange traditionelle julemarkeder og butikker som har haft længe åbent. Lokale produkter og hjemmelavede julelækkerier, bla. chokolade, bolsjer, småkager, urtesalt, the og meget meget mere. 

Manden og Konen har været på opdagelse hele dagen blandt de mange spændende ting. På Havnen besøgtes den smukke skonnert "Fylla" med julebelysning, kaffe og æbleskiver, samt en snak i skibets hyggelige kahyt.

Nogle af stederne var vi gæster, andre var vi direkte involveret i.

 

På sådan en dag kan man jo ikke vandre rundt med et kamera omkring halsen. Derfor ingen billeder, selvom motiverne har været mange.

For alle havde virkeligt forsøgt at gøre meget ud af det, gøre hinanden glade selvom det er mørke og kolde dage.

Her ved dagens slutning er Konen fuldstændig tappet for energi. Der er ikke flere ord i mig. Og i morgen venter der endnu et julemarked.