Det er med vemod, jeg skriver dette indlæg:
Min første blog begyndte jeg at skrive i maj måned 2007.
Der er nu gået 7 år, og det er blevet til utallige indlæg fra min hånd samt endnu flere hjertevarme kommentarer.
Men nu bliver jeg desværre nødt til at indse, at overskuddet til at blogge ikke længere er der. Energien og helbredet har svært ved at følge med.
Og når en blog begynder at føles mere som en byrde end en fornøjelse, så er det tid til at lukke og slukke. Desuden er der stadigvæk rigtig mange ting i mit virkelige liv, som jeg gerne vil have tid og energi til, og det kniber det somme tider gevaldigt med.
Derfor må MOSEKONEN lukke og slukke og sige tusind tak for denne gang.
Tak for alle Jeres dejlige kommentarer, som jeg altid har glædet mig over at modtage. Det har virkelig været 7 fantastiske og meget givende år, som jeg altid vil se tilbage på med stor glæde.
Om jeg vil begynde at blogge igen, når jeg har fået gravet dybere ned i den virkelige verden, det ved jeg ikke endnu. Det må fremtiden vise. Foreløbig tak for denne gang.
Det var en smuk og tåget morgenstund. Somme tider kan naturen være fuldstændig magisk, og det føles som om, man er trådt direkte ind i et vidunderligt eventyr.
Et eventyr befolket af Alfer, Elver, Hekse og Trolde. Jeg så dem desværre ikke - men jeg er helt og aldeles overbevist om, at de er der et eller andet sted. For hvis man giver sig rigtig god tid, kan man høre dem hviske.
I september 2007 gav Lis Sørensen to forrygende koncerter i den smukke Dansesal på Kronborg.
Her sang hun nogle af de allermest populære sange fra hendes lange karriere, og i den forbindelse blev der skabt et forrygende opsamlingsalbum.
Jeg har en veninde, som jeg snakker (læs skriver) musik med.
Men også bøgerne, kagerne, brødet, haven, naturen og livets op- og nedture i alle sine mangfoldigheder.
For snart mange år siden lærte vi hinanden at kende igennem min første blog, og siden da har vores mange breve til hinanden været en kilde en evig glæde.
I dag kom pakkeposten med en uventet gave.
Det var ovenstående CD, som nævnte veninde har sendt til mig.
Det skylder jeg hende en meget stor tak for. Det var lige, hvad jeg havde brug for på en dag, hvor helbredet netop havde skrantet, og humøret derfor var helt nede.
Lykken er en helt uventet gave.
Og lykken er en god veninde, som man har lært at turde stole på og som altid er et sted i nærheden, selvom vi bor langt fra hinanden.
I dag har jeg siddet det meste af eftermiddagen og lyttet til Lis Sørensens "Verden er i Farver", og således kunne en ellers grå dag gå hen og forvandle sig til en dag fuld af farver.
Der var i øvrigt ikke mange blomster at købe i Netto i går, som jeg havde regnet med.
Til gengæld havde de netop lagt et par eksemplarer af Jo Nesø´s nyeste bog på hylderne, og den måtte jeg selvfølgelig have med hjem, før andre fik øje på den.
Den mand skriver da hurtigere, end man kan nå at læse. Men nu har jeg den heldigvis, og jeg glæder mig til at læse bogen. Der er bare lige lidt andet, som skal læses færdigt først. Og det gør bestemt ikke noget - for lykken er også at vide, at der er en god bog, som ligger og venter på at blive læst.
Så kan havefolket godt finde skovl og rive frem igen.
Jeg er godt tilfreds med det halve bed, som jeg nåede i formiddags, for bagefter lavede jeg også varm mad til et par dage. Så nu behøver jeg ikke at spekulere på det i morgen.
I morgen vil jeg nemlig ud og købe blomster. Masser af blomster i alle mulige farver og former. Bare for at fejre den lyse tids tilbagekomst.
For i dag er det jævndøgn.
Fra nu af er dagene længere end natten. Den nordlige halvkugle, hvor vi befinder os, hilser sommerhalvåret velkomment. Og i løbet af de kommende 3 måneder, vil dagslængden øges med yderligere 5 timer. Hele 5 timer mere har vi nu at glæde os til.
God mandag morgen til alle.
Rundt omkring på øen er får og lam kommet på græs. En lys stemning af forår ligger tæt hen over landskabet. Flere har allerede slået græsplæne for første gang i år - men det synes jeg er lige optimistisk nok. Det kan tids nok komme.
Der er ikke så mange ord i mig, for tiden rækker slet ikke til alt det, som jeg gerne vil, så jeg springer hurtigt videre til noget andet.
