torsdag den 6. oktober 2011

En dejlig weekend



Nu er der snart gået en hel uge, og lige pludselig bliver det jo weekend igen. Men jeg har lige skullet bruge et par dage på at få udbrændthedens symptomer ud af kroppen efter nogle skønne dage. Så det har slet ikke gjort mig det mindste, tværtimod. 
Sidste weekend havde vi besøg af det yngste barnebarn sammen med hans far. Vi har nydt hvert eneste øjeblik og glæden ved hinanden med masser af grin, snak, leg, mad, dyr og ture ned til Havet. 

Vi har smidt sten i vandet, og vi har spillet bold. Vi har gået små gå-ture for at lytte efter dyr og traktorer. Vi har samlet æg hos hønsene, og vi har undret os over formerne på skyerne. Vi har læst en masse bøger. Vi har spist lagkage på forskud, fordi Guldklumpen fyldte 2 år i går. Og når vi nu ikke kan komme til ham, så var det jo herligt, at han kom til os.
En skøn og dejlig weekend, hvor vejret viste sig fra sin bedste side. 

Nu er farmoderen tilbage til sin hverdag igen.
Regnen styrter ned, og dråberne på de små ruder spærrer næsten for udsynet til haven.  I dag har vi måttet bide i det sure æble og tænde for oliefyret. Imens jeg sidder stille og nyder, at varmen breder sig langsomt i hele huset, kan jeg så undre mig over, hvad der skete med mellemste-sønnen? For han har da selv lige været en pludrende og glad 2-årig lille knægt. Nu er han lige pludselig blevet en skøn og varm far til sin lille søn. Hvad i alverden skete der lige?             

10 kommentarer:

Helle K. sagde ...

Sikke nogle gode oplevelser med din søn og dit barnebarn :) så betaler man jo gerne prisen.
Ja som tiden løber...
God weekend lige om et øjeblik.

Johanne sagde ...

Helle - Ja, det gør man så gerne :-), og så varmer man sig ved minderne imens. Tiden??? den aner man ikke, hvor den er blevet af. Knus til dig.

kokken sagde ...

Åh som I har nydt det - og du har helt ret, det kniber at forstå hvor tiden er blevet af! Pludselig sidder vi her med vores børn der selv er blevet forældre og fatter ingenting, men glæden i maven den er der og alt er jo godt!! Og vi siger så tit her i huset at det må være trist ikke at have børn. Der er bestemt noget over at vide at man har gjort en forskel og at slægten fortsætter - og ekstra flot når ens børnebørn er så smukke som dit;o) Knus til jer begge her fra vest !!

Johanne sagde ...

Kære fru KOK - Tak...men dine børnebørn er bestemt lige så smukke :-) Og som altid har du helt ret. Det føles godt at vide, at slægten går videre, og at de allesammen klarer sig mere end godt. Vores ældste barnebarn er lige begyndt i gymnasiet, og jeg selv fatter bare stadigvæk ikke, hvor tiden den blev af :-))
Knus til jer begge her fra sydhavsøen.

kisser sagde ...

Hej I to sikke en skøn lille dreng og han ligner jo også sin far. Knus herfra ringer en af dagene har noget jeg skal fortælle jer.

Johanne sagde ...

Hej kisser - og velkommen her på bloggen :-)
Jo da..den lille ligner sin far fra engang-for-længe-siden :-)
Ring endelig..det lyder spændende. Knus herfra.

Anette sagde ...

Ja tiden går så stærkt! Det lyder som et rigtig skønt besøg af søn og barnebarn! God søndag .)

Johanne sagde ...

Anette - Det var også skønt :-) Fortsat dejlig søndag.

Hyggetrold sagde ...

Åh... hvor er han dog dejlig, jeg glæder mig på jeres vegne. Herligt billede. Hvor er det godt at høre at sønnen er så betænksom at komme til jer med guldklumpen...sikke i har nydt det allesammen :)Knus og tanker herfra

Johanne sagde ...

Kære Hyggetrold. Ja, det var dejligt :-) Og tak for dine billeder af Samson. Jeg skriver, når jeg har fundet mine kræfter igen. Knus herfra.