Jeg kan mærke mit hjerte slå, og jeg smager på foråret. Vi ordner blomsterbede, river indkørslen og fejer foran huset. Men jeg er rastløs. Helt præcis sagt, så er både Manden og Konen rastløse. Det er virkelig underligt ikke at være i gang med at ordne køkkenhaven længere. I hele vores liv sammen, har vi altid omkring denne her tid måttet slide med at få anlagt alt det, som skulle holde os selvkørende med grønt indtil næste år.
Nu må køkkenhaven være et overstået kapitel - men det føles meget meget mærkeligt ikke længere at gøre det, man altid har gjort.
Vi er også nået til det kapitel i livet, hvor jeg skræller kartoflerne først på eftermiddagen for at spare på kræfterne om aftenen. Hvor jeg spiser langsommere end tidligere, og ikke altid når at tage fastnet-telefonen, hvis den ringer, samt hvor vi husker hinanden på at tage vores piller!
Men Kejserkronerne er smukke, og selvom bedene bliver indskrænket, er her stadigvæk masser af blomster. Kattene spinder, som de altid har gjort, og hønsene lægger æg. Vi drømmer om 3 ugers samlet ferie i campingvognen, og det har vi aldrig prøvet før. Solen skinner på mine vinduer, lige om lidt er det påske.
Her kommer ingen besøgende, for 1 læser til eksamen, og 2 står overfor en flytning. Begge to til noget meget større og bedre. Så alting er godt, der skal bare findes nye veje til de rastløse. Noget med camping og ikke længere behøve at have dårlig samvittighed over at sidde i en stol i Solen, lytte til ingenting og nyde livet. Jeg tror nu nok, vi skal lære det.- men det ER altså underligt at måtte nedlægge køkkenhaven.
Når jeg bliver gammel
Så vil jeg sidde på en bænk
Der hvor havet slår ind over molen
Og ta imod duglette perlestænk
Af hav, når det glitrer i solen
Så vil jeg sidde på en bænk
Der hvor havet slår ind over molen
Og ta imod duglette perlestænk
Af hav, når det glitrer i solen
Når jeg bliver gammel
Skal bugten være så fuld af liv, der hvor havet slår ind
At du kan fange det lis´så let
Som en dreng med et net på en bambuspind
Skal bugten være så fuld af liv, der hvor havet slår ind
At du kan fange det lis´så let
Som en dreng med et net på en bambuspind
Når jeg bliver gammel
Så vil jeg sidde på en bænk
Der hvor havet slår ind over molen
Og spise mandler med mynthe-stænk
Og æbler med lommekniv i solen
Så vil jeg sidde på en bænk
Der hvor havet slår ind over molen
Og spise mandler med mynthe-stænk
Og æbler med lommekniv i solen
Når jeg bliver gammel
Skal bugten være så fuld af liv, der hvor solen går ned
For intet liv gemmes væk
For at forsvinde helt alene med sin ensomhed
Skal bugten være så fuld af liv, der hvor solen går ned
For intet liv gemmes væk
For at forsvinde helt alene med sin ensomhed
Uddrag af "Peter A.G.Nielsen
GNAGS"
6 kommentarer:
Det tager tid at indstille sig på nye tider...
Men jeg tror også på at det nok skal blive godt for jer....
Bliver rastløsheden for stor, så kommer I bare et smut forbi ;)
Kære Arduinna. Jeg ved godt, det tager sin tid...men denne gang holder vi fast :-)Og på sin vis, så glæder vi os også.
Jeg vil ikke afvise, at vi kommer forbi Jer i løbet af påsken, men vi ringer lige først.
Tak for din kommentar. Knus.
At ændre vaner og tænke anderledes er så utrolig svært. Jeg håber i kan affinde jer med det og samtidig nyde det for det fortjener i bestemt! Rigtig god påske til jer. Knus
Det er det helt bestemt, og så efter så mange år.
Tusind tak. Jeg tror på, at vi vil finde ud af at nyde det, man skal bare lige finde ud af at tænke anderledes.
Også en god påske til dig. Knus.
Tillykke med din nye blog. Jeg følger med over, og glæder mig til at læse med hos Mosekonen.
En køkkenhave tager megen tid og tærer på kræfterne - man kører jo hurtigere træt jo ældre man bliver.
Det er nu 2. år, at jeg ikke har køkkenhave, savner det ikke, men kolonihaven savner jeg.
Tre ugers ferie i campingvogn lyder rigtig lækkert.
En god påske til dig
Kære Manna. Hvor er jeg glad for, du fandt mig :-) Tak fordi, du stadigvæk gider læse med hos mig.
En køkkenhave tager ganske rigtigt kræfterne...det er slet ikke, som man ser på TV i alle udsendelserne om selvforsyning m.m. Det ved vi.
Jeg kan virkelig godt forstå, du savner din kolonihave, særligt når vejret er som i disse dage. Jeg håber, du har en bænk et sted, hvor du kan sidde i stedet for og nyde Solen og de gode minder.
Og så ønsker jeg også dig en rigtig dejlig påske. Knus.
Send en kommentar