søndag den 9. oktober 2011

Stjerner


Det har været koldt i nat, for her var dug på vinduerne i morges. Her var også koldt i går aftes, hvor vi gik ud i mørket omkring kl. 22 for at se efter stjerneskud. Efter sigende skulle danskerne jo netop i aftes have udsigt til at se en udsædvanlig stor sværm af stjerneskud.
  
Vi tog vores tykkeste trøjer på og søgte tilflugt i drivhuset. Og Stjerner var her mange af, de smukkeste klare Stjerner på den kulsorte Himmel. Selvom Månelyset generede lidt, kunne man tydeligt se Stjernerne.
Men ingen stjerneskud til os, selvom vi sad i en halv time, før jeg fik det for koldt. 
Jamen, skidt da med det - man kan jo sagtens sende ønsker ud i rummet alligevel. Og vi kom da ud. Vi fik rejst os fra stolen og kom ud i den skønne nat. Månen var utrolig smuk, og vi oplevede et af de små øjeblikke, hvor alle tanker og følelser kun er koncentreret om een ting. 
    

4 kommentarer:

Hyggetrold sagde ...

Hovda...der er noget der er gået min næse forbi. Gemalen plejer jo ellers at have tjek på sådanne begivenheder, men dette er desværre smuttet. Så kan jeg lære det og selv sørge for at have lidt hånd i hanke med tingene - det er jo ikke forbudt:).Her er vi helt sikkert gået glip af noget stort, hvis ellers vi kunne have øjnet dem herfra hvor vi bor.Hygge til dig :)

Johanne sagde ...

Kære Hyggetrold. Ja da...men man kan jo ikke overkomme det hele :-) Nu var vi bare inde i en "stille" periode, og havde brug for at opdage Stjernerne. Hygge og en dejlig dag til dig. Knus.

Conny sagde ...

Jeg ved godt, at vi kunne se stjerne men jeg glemte det.Johanne jeg sikker på du fik sendt nogle gode ønsker ud i rummet.Godt du kom ind i varmen inden det blev for koldt så du ikke bliver syg.
Knus til dig.

Johanne sagde ...

Kære Conny. Tak for dine søde ord. Du har ret i, at jeg fik sendt gode ønsker ud i rummet..og lige pludselig går de måske i opfyldelse :-) Knus tilbage til dig :-)