mandag den 28. oktober 2013

En mørk og stormfuld aften



Det blev en mørk og stormfuld aften. Som i en rigtig gyser.

Det her er nok lige præcis det, vi ikke havde forestillet os ville ske.
Huset rystede, da det store træ nede i grundens bagerste hjørne væltede. Den første tanke var, at en del af taget var blæst af. Men nej. Det var heller ikke bilen eller nogle af de andre træer, men simpelthen det allerstørste. Og billedet her viser overhovedet ikke størrelsen på det gamle træ.
Vi har ofte sagt i sjov, at hvis vi kom i stor økonomisk krise - så kunne vi jo altid fælde træet, og på den måde få varme i mange år!!! Men kun i sjov, for jeg ville da aldrig drømme om at fælde det smukke gamle træ. Nu blev det så bare Moder natur som afgjorde den sag!
Og hvordan man overhovedet kan save igennem den tykke stamme er da en gåde. 
Ellers har vi kun mistet et par tagsten samt 7 ruder i drivhuset. Tv-antennen på taget er knækket og skraldebøtten udenfor er væltet omkuld. Heldigvis nåede husbond at tøjre den fast til huset, inden alt indholdet var fløjet langt ned ad vejen.
Men det kunne da have været meget værre, for dyr og mennesker har det godt. Og jeg havde tappet flere liter vand af på flasker og sat stearinlys i stagerne, hvis strømmen skulle svigte i længere tid end de 20 minutter, hvor den forsvandt.
  
Det var mit håb, at stormen ville lægge sig lidt, inden det blev mørkt, således at jeg kunne tage flere billeder. For de her er taget inde fra vognporten af og igennem et vindue.
Det gjorde den ikke, og derfor kan skaderne først tages nærmere i øjesyn i morgen tidlig. Imens hygger vi os inde med de hjemmebagte boller, som jeg nåede at bage, inden naturen gik amok.      
 



9 kommentarer:

Lene sagde ...

Godt at træet faldt så ingen mennesker og dyr kom til skade. heroppe i Nordjylland har det kun blæst meget, men vi må også vente til i morgen for at se, om der er flyttet rundt på tingene udenfor. God aften til jer :-)

Karen-Vibeke sagde ...

Dejligt at få et livstegnets fra dig, Johanne Mosekone!!
Synd for det gamle træ, men en storslået måde at ende på!!
Min mand og jeg var ude at køre fra Køge til Holbæk i det barske vejr. Det brød jeg mig bestemt ikke om og var glad, da vi nåede hjem.
Nu er vinden stilnet noget af, og nu hygges med strikketøj og et krus te.

Karen-Vibeke sagde ...

Ih altså... Ikke livstegnets, men livstegn.

Johanne sagde ...

Lene - Så sandelig - puha, tør slet ikke tænke på, hvis træet var faldet ned over nogen eller noget.
Nu har stormen her heldigvis forandret sig til blæsevejr.
Held og lykke med synet i morgen, håber alting ser fornuftigt ud.

Karen-Vibeke - Ja, meget meget synd for det gamle træ, som var fyldt med gode historier om tidligere ejere.
Jeg kan sandelig godt forstå din glæde ved at være hjemme i god behold.
Fortsat god aften :-)

Fruen i Midten sagde ...

Det var da trist, at det gamle, flotte træ måtte lade livet. I har vist været noget hårdere ramt end os. Her er der ikke sket noget som helst - tror jeg. Nu har stormen lagt sig, og så må vi ud at kigge i morgen :-)

Rejen sagde ...

hvor synd for det gamle træ, mon ikke I kan finde nogen der kan save det igennem for jer ? Knus

Kisser sagde ...

Ja, moder natur bestemmer helt sikkert selv. Der er vist arbejde til et par dage med det store gamle træ.

Pia sagde ...

Naturen har enorme kræfter, og man må glæde sig over det kun er materiel skade. Her tror jeg ikke der er sket andet end vi var uden mailforbindelse og tv- signal, men det knagede og larmede og blade fløj rundt om huset. Vi blev i sikkerhed inde vi havde jo ikke noget vigtigt ude.

Johanne sagde ...

Fruen - Man siger, at det har været værre her end i stormen i 1999. Jeg synes også selv, at det var lige ved at være LIDT for meget :-)

Rejen - Vi skal nok finde nogen, hvis bare vi giver dem brændet :-)

Kisser - Der er arbejde til mange år. Og manden siger, at der kan være brænde til 2-3 år frem i tiden.

Pia - Nemlig. Det glæder vi os også over. Og før første gang er jeg glad for, at vi ikke har køkkenhave længere. For det er det stykke jord, hvor den gamle køkkenhave ligger.
Hils og en god dag til Jer.