Jeg er stadigvæk glad for mine vandrestave, men synes det er svært at gå med fotoapparatet om halsen samtidig, uden at det vil svinge alt for meget frem og tilbage. Tænker det ikke er særlig sundt for apparatet.
Her i skoven møder man sjældent mennesker, og taknemmelig bliver man, når man har så smukke steder at kunne færdes i. Det er vigtigt, at vi kan sætte pris på ting og forhold, der ikke er en selvfølge for alle. At kunne gå en tur, at få mad hver dag samt alle de små hverdagsting.
Og i aften skal jeg i biografen. Til premieren på Kvinden i Buret, som vi har været så heldige at få her til øen.
11 kommentarer:
Hvor ser der dejligt ud :-) Skovområder er ellers ikke det, jeg forbinder med din ø, men det skyldes nok bare, at jeg har været der alt for lidt.
Fruen - Nej, du har ganske ret. Vi har ikke ret mange skovområder.
Der ser smukt ud :) jeg glæder mig også til at se kvinden i buret :)
Det er et smukt område, jeg glæder mig også til at se Kvinden i buret, måske i weekenden. ;-D
Det er rigtigt, at man skal huske at skønne på alle de gode ting der er i ens hverdag. Og hvor imponerende, at I allerede skal se "Kvinden i buret" vi må høre, hvad du synes.
Jeg vil lige fortælle dig, at jeg lige er blevet færdig med "Mig før dig" af Jojo Moyes - Du anbefalede den for et halvt år siden. Og den er skøn og rørende.
Kærligst Marianne
Må man komme med et forslag? Jeg har mit kamera i en skrårem, så dingler det ikke, men sidder egentlig ret stabilt, hvor man nu end vælger, det skal sidde; om det er lige på siden eller lidt mere omme på maven eller på ryggen.
Anenette og Rejen -
Jeg kan lige så godt sige det med det samme: Filmen var en skuffelse. Der kommer et indlæg.
Marianne - Dejligt du har læst "Mig før dig" :-) Det er en bog efter min smag.
Der kommer et indlæg om filmen.
Ellen -Det er svært, når man går med vandrestave. Så skal man holde albuerne tæt ind til siden af kroppen, og derfor synes jeg ikke, det kan lade sig gøre uden af have kameraet dinglende foran eller bagved. Men ...tak. Jeg vil prøve mig frem ved foreløbig at lave min rem længere. Forstår hvad du siger, skal blot vænne mig til at det er lidt mere besværligt at få fat i kameraet så.
I fotoforretninger kan man købe en skrårem specielt til kameraer (surprise!) Den er helt genial, og det er hurtigere at hive det frem til brug, end når det hænger på maven. Remmen er dog halvdyr, men du behøver i det mindste ikke at købe den tyverisikrede udgave med stålwiren i ...
Jeg kan godt se din pointe, når du skal have armene tæt på kroppen, men du kunne da prøve sådan en skrårem i en fotoforretning, inden du eventuelt køber den.
Ellen - Ok, tak. Den kendte jeg ikke til. Men så er det jo bare lige, at jeg bliver besværlig igen :-) For det må vente til vi kommer til fastlandet - der er ingen fotoforretning her.
Vil dog lige kigge lidt på nettet.
Tak for din vejledning.
Det er en dejlig plet, du viser frem. Og i dette dejlige efterår er det jo helt skønt at være ude i skoven.
Held og lykke med at få løst kameraproblemet. Det er vigtigt, at det er lige til at komme til, ellers får man aldrig taget et billede.
Conny - Efteråret kan ikke være meget smukkere end lige nu :-)
Det er rigtigt, at kameraet skal være nemt .... for ellers er fuglen jo fløjet, inden man finder det. :-)
Send en kommentar