Hvis jeg nu ser i bakspejlet - så har begyndervanskelighederne haft noget at gøre med, at jeg normalt ikke bryder mig om at læse en historie, som bliver fortalt igennem et barns øjne.
Slet ikke set igennem en lille drengs øjne, som jeg ikke umiddelbart kan identificere mig med.
Men et barn, der bliver født ind i en verden, som det har svært ved at finde ud af at agere i - det kan jeg til gengæld genkende. Derfor tager jeg alle mine tidligere ord omkring bogen i mig igen og siger bare, at det ikke er en roman, der bliver læst over en enkelt aften.
En råkold aprildag i 1936 fødes en dreng i Vendsyssel. Det er Knud, og han får store drømme.
Men børn bliver jo også voksne, og så bliver jeg efterhånden draget mere og mere ind i bogens univers.
Jeg opdager, at bogen har noget på hjertet. For Hanne-Vibeke Holst fortæller ikke blot om sin far, men siger også noget til alle os andre.
Samtidig med at den er et portræt af Danmark fra en nær fortid. En tid, som jeg selv har oplevet, og som derfor kommer til at stå lyslevende foran mig under læsningen.
Pludselig får jeg svært ved at ryste bogen af mig. Den kom til at følge med i tankerne, imens det også har været nødvendigt at lave andre ting.
Jeg indser nu, at en murstensroman af denne kaliber, giver man sig ikke bare til at læse.
Den er et projekt,- ligesom et patchworktæppe, der skal laves lidt af gangen, før alt bliver sat sammen til én stor enhed, og forståelsen således langsomt kommer til syne.
Da jeg nåede så langt i fortællingen som dertil, hvor Knud er blevet en voksne mand, der ustandselig prøver at få sin tilværelse til at hænge sammen, så skal jeg da lige love for, at læsningen har været en dejlig øjenåbner.
Ikke mindst fordi jeg kan genkende så meget af Knud fra min egen far. Fra tiden dengang, da man kun var en mand, hvis man fik den succes, som man drømte om, og man kunne forsørge sin familie.
Så efter at have læst bogen færdig, må jeg indrømme, at den endte med at blive en stor læseoplevelse. Derfor er det med stort vemod, at jeg nu lægger bogen væk.
9 kommentarer:
Okay, det var da en standpunktsændring, men det har man heldigvis lov til :-)
Jeg er stadig ikke helt sikker på, at jeg har lyst til at læse bogen, men det er bestemt ikke din skyld!
Det var en flot anmeldelse af den.
Ja oprindelig da du startede med bogen, tænkte jeg, ok så tager vi ikke den, men nu er jeg da blevet nysgerrig - især efter din flotte anmeldelse. Så jeg bestiller den på biblioteket, men så vidt jeg kan se, kommer det til at vare længe. Det gør nu heller ikke noget, jeg har lidt andre bøger liggende, som skal læses.
Idag i det umanerlige regnvejr har jeg været flittig i køkkenet, min ene svigersøn bliver 60 i denne måned, og jeg har lovet at lave fragilite til 50 mennesker! Plus karrysild, så mon ikke, at man er en god svigermor? (kagen kan med fordel fryses, så jeg tager 9 æggehvider ad gangen, og det passer mig godt at fordele det over nogle gange. Det kan jeg dog ikke gøre med karrysilden, den skal laves aftenen før.
Knus Marianne
Ellen - Man har jo et standpunkt, indtil man LÆSER et nyt. Jeg var for hurtig og utålmodig til at dømme. Bogen vandt.
Marianne - Jeg tror nok, du vil synes om bogen - når bare du har den tålmodighed, som jeg ikke havde :-)
Jo da - du er bestemt en god svigermor. Jeg vil gerne adoptere dig :-) Mon man kan få opskriften på kagen et sted? Og dine karrysild lader til at være populære. God fornøjelse.
Knus
Jeg tror, det må være en god bog, når den kan få en skeptiker som dig til at skrive sådan en anmeldelse. Det lyder til, at bogen har gjort det, som nogle bøger kan, nemlig at give læseren en stor oplevelse og en bedre forståelse af verden, vi lever i.
Conny - Det kunne ikke være bedre sagt :-)
Ønsker dig en god søndag :-)
Den bog har tænkt på jeg skulle have fadt i, når jeg var færdig med ,at læse den bog af Hanne-Vibeka Holst som jeg er igang med der heder" Undskyldningen "det lyder interessant det du fortæller om bogen
Kære Johanne.
Jeg er jo ikke meget for at indrømme det, men der er en del af teknikken her på computeren jeg ikke heeeeeeeelt forstår, men hvis du kan se min emailadresse på mine kommentarer, så send mig din mailaddresse, så sender jeg dig fluks opskriften på fragiliteen.
"svigermor"
Kære "svigermor" :-)
Det kan du godt være bekendt at indrømme - for jeg forstår heller ikke alting. Der sker så meget, at man slet ikke kan følge med og derfor blot holder sig til det, man kender. F.eks. blog, billeder og mail.
Jeg kan ikke se din adresse. Men hvis du vil sende opskriften til:
johanne.olsen@gmail.com
Tak :-)
Kære Conny - Og så vil jeg se frem til at høre, hvad du synes om bogen. Men husk - tålmodighed :-)
"Undskyldningen" har jeg ikke læst endnu.
Send en kommentar