For mig personligt har det været en hård bog at læse.
Den er blevet læst i små bitte bidder, for selvom jeg langtfra kan sammenligne hovedpersonens hjerneskade med min egen, så er det alligevel umuligt at læse "Du forsvinder" uden at have sine egne hjerneskade-briller på.
Men det har sådan set ikke gjort noget, tværtimod. Det får mig netop til at sige, at handlingen er betydningsfuld og meget menneskeligt fortalt. Det er en bog, der burde komme på skoleskemaet i de ældste klasser.
På trods af egne perioder med læse-træthed, så følte jeg hele vejen igennem, at bogen var interessant og fantastisk godt skrevet og fanget i stemningen. - Personligt blev jeg bare ufattelig udmattet af at skulle forholde mig til de steder i bogen, hvor jeg kunne genkende mig selv eller mine pårørende.
Christian Jungersen giver os muligheden for at kigge med ind ad vinduet til en familie, der kæmper de kampe, en hvilken som helst hjerneskade giver. Og måske forstår man så, hvorfor så mange ramte familier fortæller igen og igen om de kampe, der må kæmpes med familie og venner. Mennesker, der ellers burde have været en støtte, de er som oftest et stort spørgsmålstegn og forstår ikke, hvad der er sket. Fordi de ikke kan se det.
Det er også en roman, der fortæller lidt om, hvordan hjernen virker, og hvad der sker, hvis en del af den går i stykker. Nogen vil måske sige, der er for meget fagbog over den, men jeg tror bare, at det giver de fleste lyst til at læse mere om emnet.
Under alle omstændigheder, så kan den bare læses som en rigtig god roman.
Uanset om man interesserer sig for problemstillingen eller ej, tror jeg, at de fleste vil blive fanget af de små bevægelser imellem mennesker. Det er en god historie, der får mine varmeste anbefalinger.
8 kommentarer:
Det lyder som barsk læsning, selv for os, som ikke er så direkte berørt, som du er - men nok værd at læse for forståelsens skyld.
Det var spændende at læse om din opfattelse af bogen - med din særlige baggrund også.
Det er vist et årstid siden, jeg læste den, og jeg kan ikke huske alt om den. Men jeg blev lidt irriteret over alle de fotos mv., han har sat ind, kan jeg huske.
Selve historien er gribende og viser tydeligt, at med hjerneskade påvirkes ikke kun patienten, men pårørende og venner og bekendte.
Ellen - Jeg synes sådan set ikke, den er barsk - det er bare mig, som føler mig berørt :-) Havde jeg ikke haft den erfaring, som jeg har, så ville jeg have sagt, at det er en rigtig god roman.
Conny - Billederne, ja.... dem sprang jeg bare let og elegant over, for jeg forstår ikke, hvorfor de skulle med.
Det er rigtigt, at også de pårørende bliver påvirket - hvilket så igen går tilbage til patienten - og så fremdeles. Det kan være en skrue uden ende.
Vi havde den bog i læsekredsen sidste vinter, og der var delt begejstring, men sådan vil det jo altid være.
Jeg synes, at han har lavet en flot research, siden han kan beskrive så detaljeret.
Som sædvanlig er din anmeldelse af bogen rigtig god - jeg skal snart anmelde "kvinde på flugt fra meddelelse" af David Grosmann, jeg håber, at jeg kan gøre det ligeså godt. KNus Marianne
Kære Mosekone :). Det er en fantastisk flot anmeldelse, du her forærer os. Den bog skal jeg helt sikkert læse og jeg glæder mig meget til at få fat i den. Jeg elsker at læse bøger, der giver mig "viden og indsigt", thi herefter mener jeg selv, at jeg bliver et klogere og også et bedre menneske, til at omgås/drage omsorg for andre og vel også mig selv. At bogen indeholder billeder med mere, ser jeg som et stort plus, da mit gamle sygeplejeinstinkt, altid er på evig jagt efter tingene bag beretningen/fortællingen. Og her lader det jo til, at her til fulde er, hvad der skal være, for forståelsens skyld...hvis ellers man er i stand til at forstå - men det er jo en ganske anden sag. Jeg forstår :).
Idag var vi på Biblioteket, for vi havde uopsætteligt ærinde nede i byen og så var det, at jeg ville en tur på biblioteket. Jeg var gået tom for bogideer og bad en bibliotekar hjælpe mig og hun fandt 18 bøger i løbet af kort tid. Nøøøj..sikke en stak. Nu skal den gåes igennem og dem jeg synes om, skal jeg nok sende dig titlerne på...:). Hav en dejlig fredag :)
Kære Marianne - Han har helt sikkert lavet en flot research, og jeg kan nemt forestille mig, hvor lang tid, det har taget ham.
"Kvinde på Flugt fra meddelelse" har jeg ikke læst. God fornøjelse med din anmeldelse, som helt sikkert bliver god.
Kære Hyggetrold - Jeg tænkte også, at du skulle læse "Du forsvinder" :-)
Men man/vi skal give sig god tid - og derfor har jeg købt bogen selv igennem Gyldendals Bogklub.
God læselyst med stakken fra Biblioteket - glæder mig til at høre, hvad du vælger. Også en dejlig fredag til Jer to :-)
Fin anmeldelse. Jeg læste bogen for cirka et års tid siden, mens min bror stadig var meget påvirket af hjernebetændelse. Jeg kunne nikke genkendende til uhyggeligt mange ting. Og jeg syntes de første 2/3 af bogen var virkelig gode, men til sidst blev jeg dog lidt træt af, at alting hele tiden blev vendt på hovedet, så det var svært at finde ud af, om der overhovedet var nogen, der ikke kunne undskylde deres opførsel med en eller anden form for hjerneskade. Jeg synes, det må have været skrækkelig barsk læsning for dig. Jeg syntes, det var slemt nok og var helt sikker på, at min mor i hvert fald ikke skulle læse den, hvis jeg kunne forhindre det. (Hun blev iøvrigt glad for Stadig Alice :-) )
Kære Frue:-) - Du har helt ret - til sidst sidder man og tænker på, om nogen overhovedet kan "gøre for" noget som helst.
Det var barsk læsning, ja.
Men heldigvis påstår min kære mand, at jeg stadigvæk "er mig selv" oppe i knolden. Jeg bliver blot hurtig træt og udmattet og har problemer med koncentrationen samt socialt samvær, hvor der er mange mennesker. (det er også koncentrationen)
Interessant at høre at du kunne nikke genkendende til ting fra din brors sygdomsperiode, som jeg tydeligt husker, du fortalte om.
Og skønt at mor blev glad for "Stadig Alice" :-) Den bog er stadigvæk meget bedre end den, som jeg har skrevet om her.
Tak for din kommentar :-)
Send en kommentar