I dag står der endelig Kyndelmisse i kalenderen, og så er vi halvvejs fremme ved forårsjævndøgn.
Det er lang tid siden, jeg har skrevet sidst.
For at gøre en lang historie kort, så har det været nødvendigt at slette mit nytårsindlæg, hvori der var lagt en henvisning til min gamle blog. Efterfølgende kom der ubehagelige kommentarer, og man røber vel ikke for meget ved at sige, at der stod en stiv kuling lige ind i mit i forvejen rynkede ansigt.
Det var i hvert fald ikke varme kommentarer, som jeg fik - derfor blev jeg tavs og mistede lysten til at blogge.
Selvfølgelig koster det at skrive blog. En åben blog er som at stå og råbe ud over byens torv, men det glemmer man (heldigvis) af og til. Jeg vil hellere end gerne stå ved, hvem jeg er, og hvad jeg kan og står for. Og skriver altid fra hjertet. Men jeg vil ikke nedgøres.
I går fik jeg så en mail fra en af mine læsere om, at jeg er savnet her på bloggen. Og sådan noget varmer jo altid. Jeg fik i hvert fald lidt af modet tilbage, og foreløbig har der jo ikke været problemer her på "Mosekonen". Tværtimod, så har jeg altid sat stor pris på hver eneste kommentar, som jeg har fået her.
Den gamle blog har jeg derimod set mig nødsaget til at lukke af for igen.
Alt i alt så må januar måned siges at have været en rigtig møg-måned.
Mørke, træthed, mathed, irritationer samt sygdom i omgivelserne. En sølle måned der har lignet den snemand, som jeg mødte i dag på vores køretur rundt omkring.
For i dag har Solen endelig skinnet, og mine panderynker glattes langsomt ud. Manden og Konen har nydt det flotte vejr og den blå Himmel med vintersol. Vi har været en tur rundt med kameraet, og for første gang siden Jul har jeg været glad i kroppen.
Vi fejrede Kyndelmisse i går ved at spise æbleskiver (stadigvæk fra fryseren), selvom traditionen siger pandekager!
Naboen har været så sød at lade ham låne sin traktor til at køre grene og brændestykker væk med efterhånden. Ellers skulle han have kørt det hele væk med trillebøren.
14 kommentarer:
Du har været savnet, men har da set en kommentar fra dig i ny og næ rundt omkring.
Trist at man skal nedgøres, bare fordi man løfter en lille flig af sit liv på en blog. Det er jeg ked af at høre. Godt humøret er på vej tilbage.
Vi fik også æbleskiver i går. De sidste fra fryseren.
Vejret har vist sig fra sin pænere side i dag, så vi har også været ude og blive luftet lidt. Knus til jer fra os :-)
Øv hvor træls, Johanne, men jeg er glad for at du stadig skriver, jeg nyder at følge dig :-)
Jeg er så glad for at se dit indlæg på bloggen idag - jeg har savnet dem!Og tak for de dejlige billeder, er det kodrivere der titter frem fra sneen?
Jeg begriber ikke, at nogen kan have brug for at være ubehagelige på bloggen.
Jeg er glad for at din mand slipper for at køre brændet væk med trillebør.
I det dejlige vejr fik jeg William ud at gå en lille tur - det var skønt. Når isen er helt væk fra badebroen, starter jeg mit morgenbad, for jeg savner det virkelig meget.
Klem Marianne
Også et stort ØV herfra. Jeg var en af dem, der var glad for at se linket til den gamle blog, da jeg er 'hoppet lidt sent på toget' og manglede lidt sammenhæng. Og jeg har også savnet dig her på denne blog, så jeg er oprigtig glad for, at du er tilbage :)
Mette
Kære Pia - Jeg har læst med lidt her og der, og har heller ikke kunnet lade være med at kommentere :-) Tænkte, at det skete der vel ikke noget ved, og at nogen så kunne se, at der stadigvæk var en slags liv i mig :-)
Dejligt at blive luftet - jeg har vistnok en enkelt pose æbleskiver liggende endnu:-)
Og knus til Jer to - fra os. Skulle hilse.
Lene - Tak. - oplevelsen bekræfter vel bare, at blogverdenen måske alligevel ikke er helt så forskellig fra den almindelige verden. Desværre. Knus til dig - og tak.
Kære Marianne - Tak! - Vi mennesker har jo altid brug for opmuntring, det kan ingen vist sige sig fri for :-)
Det glæder mig at høre, William kom ud i det gode vejr, det har han sikkert haft godt af.
Dit morgenbad derimod - brrr.. Men jeg beundrer dig for, at du kan, og det siges at være sundt:-)
Det er ganske rigtigt kodriverne, som titter frem. De var så smukke der lige midt i sneen.
Skriver snart igen. Knus.
Mette - Det var også sådan lidt jeg tænkte, da jeg satte linket ind. At nogen af de nyere læsere måske manglede lidt baggrundsviden omkring mine udgydelser :-)Der kommer jo heldigvis altid nye læsere til, men så må jeg finde på noget andet på et senere tidspunkt. Har i hvert fald stadigvæk lyst til at skrive.
Også tak til dig :-)
Dejligt at høre fra dig igen, hvor er det trist at læse at folk også i blogverdenen nedgør andre mennesker. Og ja januar har også været en møgmåned her, både humør og vejrmæssigt, men forhåbentlig vender det snart. ;-D
øv med kedelige kommentarer. Jeg har savnet dine små historier fra jeres hverdag føler I ikke er så langt væk. Dejligt at se du er tilbage. Forstår ikke de mennesker som er så negative det får man ikke noget ud af man skal tænke poositivt det har jeg i hvert fald lært. Hils gemalen
Jeg er målløs. En ting er, at man kan være uenig og argumentere eller diskutere, men at være grov mod hinanden, det synes jeg, man skulle holde sig for god til. Ihvertfald er det godt at høre nyt fra dig og se dine fine billeder fra den dejlige soldag i går.
Dejligt at du er tilbage igen. Du ha været savnet.
Kære Reje - Og jeg kan sandelig godt forstå, at du mener det samme om januar måned.
Men i dag, den 3.februar, skinner Solen stadigvæk her. Lydene og duften udenfor er forandret - så det varer ikke så længe :-) Og så håber jeg, at du får det bedre.
Knus.
Kære Anonym - Du har glemt at skrive dit navn nedenunder din kommentar. Men jeg gætter på noget med en kusine?
Nu har jeg i hvert fald hilst :-) Lige nu er gemalen ved at pudse vinduerne - for pøj, hvor var de dog blevet beskidte, og så kommer Solen pludselig :-)
Conny - Det er muligt, at jeg er ekstra nærtagende og sårbar - men jeg ved i hvert fald selv, hvordan jeg har det, og hvad jeg magter. Samt hvad lægerne fortæller mig.
Takker for din kommentar.
Kisser - Tak til dig :-) Jeg har fulgt med på din blog fra sidelinjen.
Øv, det er jo ikke til at fatte, at nogle mennesker synes, de skal nedgøre andre via de sociale medier. En fin diskussion er herligt, men nedgørelse - NEJ!
Dejligt, du er tilbage, og nu er det februar, og den bliver bare meget bedre. Er jeg sikker på :-)
Kære Frue - Jeg fatter heller ikke en hulens f..! I det hele taget er der efterhånden så meget, jeg ikke forstår om mennesker.
Men jeg er altid glad for Jeres kommentar her - og mit eget humør plejer at blive bedre efter Kyndelmisse. Så jeg tror på det.
Tak til dig.
Jeg tror, der er nogle, der sidder og bruger hele deres liv på at rende rundt på internettet og genere andre - har set de mest underlige og syge kommentarer på fx avisblogs, inden avisen når at få slettet dem.
Jeg forstår godt, at sådanne kommentarer gør ondt i øjeblikket, men prøv at tænke på, hvor mange andre du glæder ved at have den gamle blog, som også gjorde mig klogere.
Jeg synes bare, at du skal slette de syge menneskers kommentarer og så i øvrigt stå ved det du har skrevet. Som er så supergodt!
Det var i hvert fald rart at se dig på banen igen.
Kære Ellen - Jeg må indrømme - at dine ord gør mig tænksom. Vil lige gå i tænkeboks lidt, og måske tage dem til efterretning. Evt. lægge et link ude i siden af denne blog. Jeg bliver bare så forfærdelig ked af det, når sådan noget sker. Er utrolig følsom overfor, hvad andre siger og mener, selvom det er noget pjat. Hvilket min husbond iøvrigt også siger :-)
Tak, og en god dag til dig.
Send en kommentar