Håkan Nesser

Så er her blevet købt nye træsko og sandaler ind til sommerferien. Selvom der næsten er 14 dage til endnu, så er jeg allerede godt på vej i tankerne. Sommeren har jo været her i dag.  

Senere på dagen lidt obligatoriske havesyslerier....så en pause, hvor jeg læste i Håkan Nessers bog "Ormene på Carmine Street".

Og jeg kan da virkelig spørge mig selv om, hvorfor jeg aldrig har læst Håkan Nesser før?

Han skriver, så man lever sig ind i fortællingen og kommer tæt på personerne. Skrivestilen er langsomt flydende og fyldt med en masse dejlige små bemærkninger. Den slags, som jeg synes gør hele forskellen imellem en god og mindre god forfatter. F.eks.:
"Dagens indtryk ligger og skraber i hovedet på mig. Som uudviklede frø under en hård jordskorpe. Jeg har ingen anelse om, hvordan de ser ud i dagslys."
eller
".men bare det at kaffen trods en solid portion mælk og sukker ikke når i nærheden af, hvad der i den civiliserede del af verden er meningen med denne drik, gør at livsmodet falder i mig som en sten i en brønd. Jeg tænker, at jeg lige så godt kan gå ud og skyde mig en kugle for panden, før mit liv fortsætter længere ned i denne roterende, baglæns malmstrøm."

Jeg havde svært ved at lægge bogen fra mig, og har straks bestilt flere fra biblioteket.
Normalt er jeg ikke så vild med kriminalromaner, men denne her er ikke en kriminalroman, som man normalt kender dem. Det er en kærligheds- og spændingsroman, spændende er det i hvert fald. Man er fantastisk godt underholdt, og skrivestilen holdt mig fast.
Så det blev altså ikke til mere havearbejde i dag - eftermiddagen blev tilkendt Håkan Nesser.

  

Problemer med Blogger

Det er ikke fordi, jeg ikke har lyst til at skrive...
Men jeg har simpelthen så mange problemer med blogger, at jeg er ved at få PIP.
Så kan jeg ikke læse i kladder, der dukker kun en tom side op - så forsvinder mine faste læsere helt - så kan jeg ikke sætte et link ind i teksten (eller kan ikke finde ud af det!) - så kan jeg ikke gemme - o.s.v.....
Der er simpelthen så meget i vejen, at jeg til sidst opgiver at skrive, hvad jeg ellers ville.

Men jeg kan da finde ud af at ønske en god søndag. Min tålmodighed rækker ikke til mere lige nu.

Roser

Roserne er fra haven. Da jeg gik min aftenrunde i går aftes, var Solen allerede ved at gå ned, men jeg fik da taget et par billeder. Dagen havde været lang og god. Jeg var træt og varm, og satte mig på trappen. Det faldt mig ind, at efterhånden som man bliver ældre, går tiden hurtigere og hurtigere, og månederne skubber hensynsløst hinanden til side. Men lige nu vil jeg bare tillade mig at bruge en del tid på at se på det hele derude.

Så kom vi så langt

Der ligger en doven stemning over søndagen. Manden og Konen er nu alene i hytten, og når jeg tænker tilbage på sidste uge, har den været fuld af minderige oplevelser af alle mulige slags.
Jeg havde en rigtig dejlig fødselsdag med en del af familien samt et par venner og en nabo, som kiggede forbi. At fylde 65 år er måske i tanken en smule anderledes end de foregående fødselsdage. Og dog....for både Pippi og Mummitroldene er jo også efterhånden fyldt 65 år. Og de ligner da sig selv endnu.

Vi har også været til Middelalderdage, som blev holdt her i nærheden. Med kampshow, bueskydning og falkonershow. Specielt det sidste var en oplevelse.
En falkoner er en mand, som har trænet sine Falke, Ugler eller Ørne. Op til Chr.d.5`s tid betød navnet, at man gik på jagt for at skaffe sig vildtføde. Men i dag er falkoneri en fritidsbeskæftigelse. Udover selve min betagelse af fuglene, er jeg ikke i tvivl om, at manden var scenevant. Han var i hvert fald underholdende at høre på, og tilskuerne var tryllebundet.

Så kom vi så langt, som man siger. I morgen er der atter en hel ny og ubrugt uge at tage fat på.

 

Taknemlighed

Et par af sønnerne er på besøg, og Manden og Konen nyder dem og livet. At de samtidig savner Samson, behøver vi ikke at tale så meget om.

Vi er taknemlig for, at drengene netop valgte disse dage til at besøge os i, for det giver andre lykkestunder, og savnet efter hunden bliver skubbet lidt til side.  Under alle omstændigheder bliver Verden lysere, når nogle af børnene er her.

Derfor har jeg ikke haft tid til at fortælle om Samson før nu. Men kan kort berette, at tirsdagen var fuldstændig overvældende. Skal da lige love for, at Samson er en heldig kartoffel, som nu har fået det som blommen i et æg. Nærvær dagen lang, masser af plads med marker og højt til Himlen. Frihed, tryghed, regelmæssighed og trivsel ud over alle grænser. Han har nu fået alt det, som en hund kan ønske sig - meget mere end vi selv havde kunnet give ham, selv med et godt helbred.

Meget mere er der vist ikke at sige om den sag....andet end en hvisken om, at vi selvfølgelig stadigvæk savner ham. Ser konstant hans mørke dejlige hoved, som kigger bedene op, eller hører hans skridt gå bagved os.

Til gengæld er der også rigeligt at glæde sig over, hvad angår de mennesker, som har overtaget Samson. Vi kalder dem for vores nye venner, for det er bestemt ikke sidste gang, vi har været på de kanter. 

Vi har altså fået nye venner, og hvor er det fantastisk. Følelsen af dejligt selskab og nærvær imellem mennesker, sidder stadigvæk i kroppen. Ingen af os var i tvivl, da vi mødte dem. Jeg ville ønske, at der havde været meget mere tid til nærvær, inden vi måtte vende næsen hjemad imod øen igen. 

Da færgen lagde fra i Svendborg Havn, var vi trætte langt ind i sjælen, men på en gennemtrængende god måde. 

I dag står næstyngste for aftensmaden, og jeg sidder her og kan dufte alle herlighederne. I morgen bliver jeg folkepensionist, og så er der jo også det at glæde sig over.