Nu er det blevet sen aften, og Himlen er oplyst af en klar Måne samt blinkende Stjerner.
Men dagen har været strålende med Sol i øjnene og plads til magien.
Vi har været på tur - taget billeder og drukket kaffe uden at møde et eneste menneske.
Lukket resten af verden ude og mærket, at november måned også kan være et ret betagende syn.
Sommerturisterne har forladt øen i løbet af efteråret, så nu er her stille.
Man kan næsten høre, naturen ånde lettet op.
Ingen rift om bænkene og ingen trafik på trappen ned til vandet.
Vi får det hele, fuldstændig som vi vil have det.
Stilhed og duften af saltvand.
Ellers ikke noget særligt i dag - bare en usandsynlig smuk novemberdag.
Julen kan alt for hurtig blive en travl tid.
Selvom jeg ikke regner med, at vi skal være så mange til jul i år, så kan jeg alligevel bedst lide, at tingene er nogenlunde, som de plejer. Det modsatte kan tids nok komme.
Og så kan det da godt være, at alting alligevel ikke er helt som førhen, for år efter år er forskellige ting blevet opgivet.
Men i dag fik jeg i hvert fald bagt julens første småkager, og de ligner heldigvis SIG SELV.
Det ville være synd at sige, at bagningen gik fuldstændig som smurt. Men næsten.
Så jeg er glad - og træt - og ligner ikke mig selv. Derfor har husbond lovet at hente grillmad til i aften, for så bliver man frisk igen bagefter.
Solen skinner stadig, og det er jo dejligt.
I søndags spiste vi andesteg, selvom jeg måtte købe mig til anden i år. At have ænder gående selv, hører til en af de ting, som er bortfaldet her på matriklen. Men andestegen smagte godt alligevel, og jeg nød i fulde drag ikke skulle finpille den selv.
Efter et par stille dage på langs med henholdsvis en dårlig ryg samt et rundtosset hoved, så er Manden og Konen klar igen.
Husbond knokler på med sit brænde og siger, at han nyder det.
For selvom det som regel ender med smerter og et større pilleforbrug end normalt, så minder det ham om hans yngre dage. Dengang hvor han gik i skoven hele vinteren for at hente brænde hjem til vores daværende gamle koks-kedel, som holdt os med varme i et meget stort hus.
Nu har vi et mindre hyggeligt hus, og en god lille brændeovn. Og han saver målrettet og flittigt omkring 2 timer hver dag. Flere har allerede været forbi og tilbudt at fjerne hele molevitten for os uden beregning - ingen har tilbudt at betale for det.
Men der er altså virkelig for rigtig mange penge i det kæmpe træ, så derfor har vi valgt at beholde det selv. Det løber jo ingen steder. Alle grenene bliver savet op, og stammen får lov til at ligge et år, hvorefter den kan blive savet ud til bordplader, som der også er rift om.
Hvis det skulle tage gemalen mange år at komme igennem det hele, så gør det jo heller ikke noget. Vi har tid nok - og nu er her seriøst styr på brændeforsyningen et par år frem i tiden.
I dag besluttede jeg mig ellers for at lave porretærte til julefrokosten. Imens den bagte, sad jeg på min bænk i haven og nød udsigten til den blinkende lille sø, som villigt samler sig nede i mosen. Det er flot og smukt.
Det har været solskin i dag. Solskin i november og stort set vindstille.
Lige fra morgenstunden af har Solen strålet.
I dag var vi nødt til at indse, at græsset var vokset meget, siden det blev slået sidst, og maskinen blev sat væk for vinteren. Men naturens mange solskinsdage skal man bestemt ikke brokke sig over. Tværtimod, så endte vi på terrassen med eftermiddagskaffen i hånden.
Imens manden slog græsset, nød jeg i fulde drag at have terrassedøren stående åben. Og det har været rigtig hyggeligt i dag at bage det første hold æbleskiver til julen i smukt solskinsvejr samt til lyden fra en græsslåmaskine.
November måned hører bestemt ikke til min ynglingsmåned. Denne mørke, regnfulde, og lange måned, hvor melankolien er min faste følgesvend.
I dag vælter regnen ned udenfor, og mørket hænger tungt ned over landskabet, hvor stormen har sat sine tydelige spor.
I går købte jeg de første hyacinter. Jeg købte mig til den allerførste duft af jul samt en lille smule af et kommende forår. For selvom vi blev kastet ind i november måned med hvirvelstorm, og min planlagte blogpause på den måde blev forstyrret, så kan man jo lige så godt prøve at få glæden trukket indendørs. Og når man ser på hyacinterne samt tænder stearinlysene, kan man da ikke lade være med at blive en lille smule glad indeni. Man bliver også tilfreds af at foretage sig noget meningsfuldt.
Så i dag har jeg bagt boller til at lægge i fryseren.
Der ligger en del i forvejen, men for mig er det vigtigt at få fyldt op til julen over. Så ved jeg, det er i orden, inden jeg begynder på æbleskiverne, alle julesmåkagerne, samt det lune til de mange juledage. For planlægning er en meget vigtig ting, når alderen trykker, og de fysiske skavanker blander sig i ens eget verdensbillede.
