Save save brænde ....

 

 

Solen skinner stadig, og det er jo dejligt.
I søndags spiste vi andesteg, selvom jeg måtte købe mig til anden i år. At have ænder gående selv, hører til en af de ting, som er bortfaldet her på matriklen. Men andestegen smagte godt alligevel, og jeg nød i fulde drag ikke skulle finpille den selv.

Efter et par stille dage på langs med henholdsvis en dårlig ryg samt et rundtosset hoved, så er Manden og Konen klar igen.
Husbond knokler på med sit brænde og siger, at han nyder det.
For selvom det som regel ender med smerter og et større pilleforbrug end normalt, så minder det ham om hans yngre dage. Dengang hvor han gik i skoven hele vinteren for at hente brænde hjem til vores daværende gamle koks-kedel, som holdt os med varme i et meget stort hus.
Nu har vi et mindre hyggeligt hus, og en god lille brændeovn. Og han saver målrettet og flittigt omkring 2 timer hver dag. Flere har allerede været forbi og tilbudt at fjerne hele molevitten for os uden beregning - ingen har tilbudt at betale for det.
Men der er altså virkelig for rigtig mange penge i det kæmpe træ, så derfor har vi valgt at beholde det selv. Det løber jo ingen steder. Alle grenene bliver savet op, og stammen får lov til at ligge et år, hvorefter den kan blive savet ud til bordplader, som der også er rift om.
Hvis det skulle tage gemalen mange år at komme igennem det hele, så gør det jo heller ikke noget. Vi har tid nok - og nu er her seriøst styr på brændeforsyningen et par år frem i tiden.

 

I dag besluttede jeg mig ellers for at lave porretærte til julefrokosten. Imens den bagte, sad jeg på min bænk i haven og nød udsigten til den blinkende lille sø, som villigt samler sig nede i mosen. Det er flot og smukt.