fredag den 8. november 2013

Solskin i november


 
Det har været solskin i dag. Solskin i november og stort set vindstille.
Lige fra morgenstunden af har Solen strålet.
I dag var vi nødt til at indse, at græsset var vokset meget, siden det blev slået sidst, og maskinen blev sat væk for vinteren. Men naturens mange solskinsdage skal man bestemt ikke brokke sig over. Tværtimod, så endte vi på terrassen med eftermiddagskaffen i hånden.
   
Imens manden slog græsset, nød jeg i fulde drag at have terrassedøren stående åben. Og det har været rigtig hyggeligt i dag at bage det første hold æbleskiver til julen i smukt solskinsvejr samt til lyden fra en græsslåmaskine.

7 kommentarer:

Anette sagde ...

Ja der har været nogle skønne efterårsdage. I dag har jeg været i Den Gamle By i skønt vejr. God weekend

Anonym sagde ...

Ja det har været en skøn dag med pragtfuldt solskin og smukke smukke farver. Da jeg var ude at handle, var der en mand der skulle have 3 poser grillkul. Da jeg spurgte ham om han virkelig skulle grille, sagde han ja selvfølgelig, det gør man da om sommeren. Og jeg kan da lige sige, at vandet stadig er 10 gr., og det er bestemt ikke normalt den 8.nov.
Klem Marianne
Mums nogle dejlige æbleskiver!

Johanne sagde ...

Anette - En tur til Den Gamle By lyder som en dejlig tur :-) Den kunne jeg også tænke mig at besøge en dag.
Også en dejlig weekend til dig, selvom de vistnok lover regnvejr i morgen :-)
Knus.

Johanne sagde ...

Kære Marianne - Selvfølgelig skulle manden da grille :-) Lyder som en rigtig god idé.
Nu er mine æbleskiver lagt i fryseren - undtagen dem vi lige har spist.
Fortsat god weekend.

Conny sagde ...

Kære Johanne
Det lyder næsten som i har fået forår på Ærø. Men når jeg ser dine dejlige æbleskiver, ved jeg godt det julen stå og banker på. Her i Viborg har vi haft frost i nat.
God aften til og manden.

Pia sagde ...

Naturen har sin helt egen gang. Noget er forudsigeligt og andet slet ikke. For nogle få år siden slog vi græs juleaften. Hvordan det bliver i år ved vi ikke, men her er græsset ikke slået for sidste gang i år.
Jeg bliver helt lækkersulten efter æbleskiver, selv sådan en morgenstund som nu.

Johanne sagde ...

Kære Conny - I hele denne uge har vi næsten haft forår, og vejret er stadigvæk skønt.

Kære Pia - Jeg husker, at vi for år tilbage slog græs for sidste gang den 2.dec., men kan ikke lige huske, hvilket år det var. Og her skinner Solen stadigvæk - så gad vide om der mon ikke bliver én gang til.
Snup du bare en æbleskive til morgenmad :-) Jeg har tænkt at lave et par portioner mere :-)
Kh. til Jer.