Husbonds ryglidelse er blevet markant dårligere, han er nu i gang med nogle undersøgelser, som kan klarlægge, hvor slemt det står til. Men ingen tvivl om, at smerter og bevægelighed med tiden kun vil blive værre og værre. For snart 15 år siden - dengang han fik sin diagnose - fik han at vide, at lidelsen en dag ville lamme ham totalt, men man tror jo bare aldrig, at den dag kommer. Hvorom alting er, så fortæller ryglægerne nu bl.a., at han helt og aldeles bør undlade at gå tur med hunden. Hvilket vi måske nok havde på fornemmelsen. For efter Samsons ankomst her til matriklen, er det bare blevet værre og værre.
Derfor går det en smule tungt med at blogge for tiden, humøret er ikke lige, hvad det burde være.
Husbond har altid elsket sine gåture med hunden. Han gik om morgenen, før andre var stået op, og på de gåture fik han sine allerbedste tanker og visioner. Det er på gåturene, han har fundet styrken til at komme videre, når alting har set allermest sort ud med mig og min sygdom.
Det er hunden, som har fået ham ud og gå, og den der har lyttet til, hvad han har haft brug for at fortælle. Han var virkelig så glad for at have fået hund igen, og glæden var gensidig. Ingen tvivl om, at den var fars hund.
Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget andet. Samson får en ny og god familie, som lige står og mangler en ny hund. Deres egen elskede hund er blevet gammel og har gigt. Så Samson skal nu bo på landet, hvor der er masser af plads til at røre sig på. Vi ånder lettet op på hans vegne og siger tak til dem, der snart skal overtage ham.
Manden og Konen, de holder snuden oven vande og svømmer videre.
Set i bakspejlet var vi lige sent nok ude, da vi bestemte os til at nedlægge køkkenhaven og de største blomsterbede.
"Hvis vi ikke ændrer retning, ender vi der, hvor vi er på vej hen."
(kinesisk ordsprog)
Ingen ved helt endnu, hvor vi er på vej hen.
11 kommentarer:
Jeg er ked af at høre om din mands dårlige ryg og at i skal af med Samson men det lyder som den rigtige beslutning for jer og Samson. Det lyder som et godt hjem med god plads han får. Der er ikke noget at sige til at humøret er knap så godt - sender dig masser af knus og tanker!
Der knyttes tætte bånd på sådanne gåture, ærgeligt at de ikke kan fortsætte, men godt at I har fundet et godt sted til Samson. God weekend til jer :-)
Jeg er så rørt over dit indlæg og mangler ord, thi så mange følelser flettes ind i hinanden lige nu. At nogen skal blive lykkelig og glad og andre det modsatte, tager tid, at få sat på en plads. Jeg husker tilbage i 1985, hvor vi var i lignede situation og Farbror og Tante åbnede armene for vores spaniel. Hen ad vejen blev det befriende at følge med og vide at hun havde det godt. Og vi er glade for at vi ikke fik hende sendt på Internatet, hvad vi først havde tænkt på...Nu må jeg hellere se at komme til køjs, for dagen var lang. Mor og Far var og spise middag, sammen med os og den kommende Student. Studentertoget er stille og roligt i adstadigt tempo, begyndt at trille sin vej mod målet. Knusere og tanker fra Hyggetrold :)
Anette - Ja, det er lidt trist, vi kommer til at savne Samson. Tak og knus tilbage til dig.
Lene - Helt sikkert at hund og mand havde knyttet bånd. Knus og god weekend.
Hyggetrold - Jamen, sidst du kommenterede kunne du da? Du skal logge ind på din egen konto, før du skriver her.
Du skal ikke tænke på mine følelser omkring hunden, du skal bare være glad for, at du kan hjælpe os. Ellers var den jo havnet på et Internat. Knus.
Det er trist, at din mand har så store problemer med din ryg, Johanne! Samson skal nok få et dejligt hjem, men I kommer helt sikkert til at savne ham. Har I andre dyr, kat eller fugl for eksempel?
Madame - Ingen tvivl om, at vi kommer til at savne ham :-) Åh..engang havde vi så mange dyr..men nu er her kun hønsene og et par udekatte tilbage. Det føles så trist, men vi må jo til at lære det, for på sigt kan vi ikke blive boende i huset. :-) Tak til dig og en god weekend.
Åh hvor er det ærgerligt, for en hund er altså rigtig god at snakke med. Men jeg har oplevet efter vi måtte af med vores den sidste hund at jeg altså også er rigtig god at snakke med ;o) Jeg mener det faktisk helt alvorligt - jeg kan da godt gå stille og roligt og snakke med mig selv. Men omstændighederne hos jer er jo ikke kun for sjov, men bestemt for alvor. Håber I finder en måde som kan gøre jeres hverdag lidt mere overkommelig, både ´hvad angår fysik og humør. Tænker på jer og sender gode vesterhavsknus til jer begge to:)
Det går mig frygtelig ondt at læse både om rygproblemer og hundeaflevering. Jeg håber, som Søs, at I kan indrette jer, så tilværelsen bliver tålelig. Har du brug for eller lyst til en lille udveksling, er du velkommen til at skrive til mig under mere private former.
Kære fru KOK. Jeg kan skam også godt snakke med mig selv :-) Jeg er skam et ganske fornuftigt menneske at snakke med :-)
Helt alvorligt...så slås vi lidt med at finde en varig løsning på fremtiden. Men foreløbig kan vi ikke gøre så meget andet, end at tage meget lettere på tingenes vedligeholdelse i hus og have.
Tak for din kommentar og knus.
Kære Nina. Vi prøver :-) Foreløbig skal vi lige have afleveret hunden og afklaret en MR-scanning samt en "bevægelses-røntgen", og så tager vi den derfra.
Jeg vil meget gerne skrive til dig, men jeg har bare ikke så mange ord i mig lige nu. Men efter hundeafleveringen den 28.6., så vil jeg gerne skrive. Ellers er vi (forhåbentlig) på camping der-du-ved-nok i uge 30,31 og 32. Det satser vi stadigvæk på.
Vi skrives lige ved. Knus.
Åhhh, Johanne, hvor er jeg glad for at høre, at I holder liv i camping-planerne - jeg turde næsten ikke spørge :o) Vi har skrevet ugerne bag øret.
Mht vores korrespondance bestemmer du helt farten :o)
Send en kommentar