Det er en stille dag i dag - for i aftes var vi inviteret til middag hos en af naboerne. Det blev en dejlig aften, en af dem hvor man får rørt latter- og snakke-musklerne så det til sidst næsten gør ondt i ansigtet. Jeg var glad og let om hjertet, da vi gik hjem.
Derfor er her dømt stille søndag i dag. Til gengæld har jeg læst en bog færdig, som er værd at nævne.
Det er den
islandske forfatter til Karitas-bøgerne, Kristin Marja Baldursdöttir, der har skrevet en underholdende roman om en moderne kvinde og den evindelige søgen
efter kærlighed og lykke.
Hvem
tillader man at færdes i sit hus, uanset om man selv er der eller ej? Rengøringskonen.
Netop hun får et unikt indblik i, hvordan livet udspiller sig i hjemmet, og
sammenligner måske med sit eget liv.
Det er det
udgangspunkt, Kristín Marja Baldursdóttir tager i sin lille og meget morsomme
roman, hvor den knap 30-årige Kolfinna går "fra hus til hus"
og gør rent.
Efter et
forlist parforhold er Kolfinna flyttet ind hos sin nedslidte mor. Der er
arbejdsløshed, så det eneste arbejde hun kan få, det er sort rengøring i fire
meget forskellige hjem. Derfor begiver hun sig altså af sted med sin kost og
spand - og det bliver starten på hendes møde med meget forskellige mennesker. Ved at færdes frit i de forskellige hjem får hun et godt indblik i, hvordan andre mennesker lever. Samtidig med at hun involverer sig mere og mere sine kunders liv, og på den måde bliver præsenteret for fire forskellige synspunkter på, hvad der er et godt liv.
Historien om Kolfinna er medrivende fortalt. Bogens slutning er god, selvom det ikke er nogen fantastisk psykologisk afslutning, hvis man spørger mig.
Måske er historien også af og til en lille smule ensformig, men jeg har alligevel nydt hver eneste sætning, fordi Kristin Marja Baldursdöttir som altid er en glimrende fortæller.
Hun skal have stor ros for sine fantastiske miljø- og personskildringer. Det er en god historie om, hvor menneskeligt og naturligt det er at søge efter en mening med livet, og historien sætter ligeledes spørgsmål ved, hvad et godt liv er.
8 kommentarer:
Det lyder til at have været en god aften, og bogen lyder interresant. ;-D
At bruge lattermusklen er en dejlig ting...dernæst må jeg vist se at låne den bog med hjem , tak for tippet :-)
Rejen - Det var en af de sjældne aftener, som man husker tilbage på.
Anne - Selv tak - og god læselyst. Du vil blive godt underholdt.
Den bog lyder også som en, jeg vil læse, tak for tippet :-)
Lene - Den tror jeg også, du kan hygge dig med. God læselyst.
Jeg har læst Karitas-bøgerne, men ikke den du nævner. Jeg vil bestille den på biblioteket.
Jeg har lige læst en dejlig bog "Drømmehjerte" af Cecilie Samartin, og den kan jeg virkelig anbefale dig.
Jeg synes at det virker somom dyrene ikke er så sky som de plejer at være, i alle tilfælde her i Rågeleje. Når jeg går ned til vandet om morgenen, møder jeg tit 2 dyr, der krydser stien jeg går på, og de flytter sig meget meget langsomt, selvom jeg går imod dem - de skulle bare vide, hvor bange jeg er for dem.
Kh Marianne
Det lyder til at være en læseværdig bog - håber den er hjemme på biblioteket. Tak for tip og omtale af bogen
Knus
Marianne - Bogen "drømmehjerte" er straks bestilt. Tak.
Mon ikke dyrene i virkeligheden er mere bange for dig, end du er for dem? Garanteret. Det må i hvert fald være et smukt syn.
May Anna- Det var så lidt. God læselyst til dig, jeg tror du vil kunne lide bogen.
Send en kommentar