lørdag den 31. august 2013

Efterårslys og Regatte-dag



Ikke ret meget kan måle sig med sådan en sensommermorgen, hvor jeg sidder ved spisebordet i køkkenet og skriver lidt. Alt imens morgenlyset langsomt forandres udenfor, og september måned gør opmærksom på sig selv med efterårets gyldne og støvfyldte stråler.

Jeg håber, det gode vejr holder. For i dag er det REGATTA-DAG , og vi skal som sædvanlig på denne tid af året ind til Havnen for nyde stemningen samt synet af de mange millioner kroners både, der vil ankomme i løbet af eftermiddagen. Denne weekend vil den gamle Havn atter blive fyldt op i den største privat arrangerede sejlerregatta, som jeg har fortalt om i flere tidligere indlæg. Og denne dag er altid en af dem, som vi specielt nyder.

Så imens kornet stadigvæk ligger i stakke, jeg drager til Regatta-dag, og tiden ellers bare går så forfærdelig hurtigt, vender mit overskud og min lyst til at blogge garanteret langsomt tilbage.  
  


  

8 kommentarer:

Ellen sagde ...

Alt kommer til den, der venter :-)
Det er så fascinerende at se på alle de både, man aldrig nogensinde selv ville få råd til at købe bare en lille en af - men man har lov at drømme :-)

Anonym sagde ...

skønne billeder som altid, man bliver helt stille glad og lidt vemodig over at det nu allerede er september.
Jeg ville gerne kunne sende billeder, for så havde du fået et af 2 flotte hjemmelavede kringler, som jeg for første gang i mit (81 årige) liv har bagt efter inspiration fra dig (Søren Ryge). Mine gæster var vilde med kringlen og resten kommer i fryseren til en anden god dag. kh Marianne

Johanne sagde ...

Ellen - Ja, ja da. Det er rigtigt :-) Og bådene var fantastisk smukke, men jeg foretrækker nu alligevel stadigvæk at blive på land og nyde stemningen med fast grund under fødderne.
God søndag til dig.

Marianne - Åh, de kringler ville jeg ellers gerne have set :-)
Kan godt forstå dine gæster var vilde med kringlen, og du må da give mig helt ret i, at den smager godt.
Det glæder mig også at høre, at du er blevet inspireret her, for sådan noget gør en blogger glad :-) Et knus til dig :-) med ønsket om en god søndag.

Hyggetrold sagde ...

Åh...ja, som vanlig er jeg for sent ude, så jeg kan ikke ønske jer en god Regattadag, men jeg vil lige pippe lidt med - nu da jeg er gået ind ad døren hertil. Sensommer er skøn - gid den ville vare. Og jeg håber at dagen i går, var oplevelsesrig :). Gode Tanker og Godnat her fra mig a :)

Rejen sagde ...

Skønne sensommerbilleder, håber I har haft en dejlig dag på Havnen. ;-D

Johanne sagde ...

Kære Hyggetrold - Du er altid velkommen til at pippe med :-) Vi krydser fingre for en skøn sensommer. Og her havde vi en dejlig dag ved Havnen, der kommer billeder senere.
Ønsker Jer en dejlig søndag :-) Knus herfra.

Kære Reje - Det har vi :-), selvom Solen ikke var helt med.
Og en god søndag til dig.

Anonym sagde ...

Hej nu kommer der også en lille hilsen fra djævleøen. Det lyder fint men arrangementet på havnen men alligevel har jeg det ligesom dig det er flot men bare jeg må blive på landjorden. Dejligt hvis du er ved at vende tilbage til bloggen jeg går ind hver dag og bliver lidt skuffet når der ikke er noget nyt. Knus fra Kr. Hyllinge

Johanne sagde ...

Hej Kisser - Synd du bliver skuffet :-)) men tiden går så hurtigt her, at jeg nogen gange bliver helt forpustet. Alligevel vil jeg meget gerne prøve at holde min blog vedlige, og når det bliver mørkere i vejret, så bliver der garanteret tid og inspiration til den igen. I hele næste uge er vi iøvrigt helt uden internetadgang. Herom senere.
Knus.