torsdag den 22. august 2013

Ramt lidt på mit blog-overskud.


 
 
 
 


 



 
Udenfor vinduerne ligger nu de afhøstede kornmarker. Her er stille, og turisterne er på vej væk. Hjem til deres hverdag og alt, hvad de holder af lige præcis der. Jeg har åbnet alle vinduer og døre og kan mærke naturen komme indenfor, netop som jeg elsker den her på en smuk sensommerdag.  Sætter pris på stilheden, den fuldstændige stilhed både ude og inde.
 
Som dagene dog er gået - nu er det langt over en uge siden, at jeg har skrevet på bloggen. Gæster til middag, manglende overskud samt en lokal veninde, der blev syg. Først efter flere undersøgelser blev diagnosen stillet. Heldigvis viste det sig at være falsk alarm, men man kan sørme godt nå at blive bange. Og selvfølgelig har jeg, som jo kender til angsten, været der. Lavet mad, lyttet og været til stede.
Bagefter blev det så mig selv, som fik brug for pause-dage. Stille dage, hvor man lader tingene tage god og langsom tid, og hvor man lader kroppen hvile. Fordi man også selv er et sårbart menneske, der ikke tager noget som helst for givet.
 
I nat har Fuldmånen lyst Himlen op, og som altid forstyrrer den min ellers gode nattesøvn. Ikke fordi det generer mig at ligge vågen lidt, men på den anden side, så kan man jo lige så godt stå op og nyde morgenlyset samt den magiske morgenstund. Derfor - lavede Manden og Konen kaffe og kørte det lille stykke vej ned til den lokale perle, som ligger godt puttet af vejen ved Havet. Der hvor lyset spiller den smukkeste melodi, imens den klare morgenluft strømmer igennem én med samme kraft som Havet lige foran.
Jeg tænker også på, at jeg nok foretrækker at blive i blog-stilheden lidt endnu.
  



14 kommentarer:

Lene sagde ...

Smukke billeder, tak fordi du deler dem. Og stilhed må der til ind imellem så der kan lades op. God weekend til dig :-)

Ellen sagde ...

Det er da en meget god måde at vise sit blogoverskud/underskud på :-)
Flotte billeder!

Hyggetrold sagde ...

Hej Mosekone. Jeg mangler ord i denne tid, for jeg har været så trist ...men jeg er her og kigger med og finder ro og glæde ved dine flotte billeder og dine ord :). Det at vide, at du er her, varmer og gør så godt :). Herefter ser jeg at "brygge" lidt til dig...for du undrer dig helt sikkert over, hvor jeg bliver af. Det var heller ikke planen, at mine ord skulle forsvinde, men det gjorde de altså. Inden jeg smutter vil jeg lige sige, at Hans og Samson har det godt, så du ikke kommer til at bekymre dig . Knus og tanker fra Hyggetrold :)

Rejen sagde ...

Smukke pausebilleder, og ind imellem skal der bare stilhed til. ;-D

Lavendel sagde ...

Har også været ramt af den...stilheden...sådan går det nogen gange, men dejligt at finde dig igen. Her. knus

Pia sagde ...

Sikke da nogle fantastiske billeder. Ikke så dårligt at vise os dit overskud på :-)

Johanne sagde ...

Lene - Tak, og i hjertelig lige måde :-)

Ellen - Tak - ja, billeder kan jeg ikke lade være med at tage :-)

Kære Hyggetrold - Tag det roligt .... jeg ved det :-)og jeg kender det jo fra mig selv også.
Jeg er ked at af høre, du er trist og sender dig varme tanker og knus herfra.

Rejen - Tak til dig også :-)

Kære Lavendel - Ja, nogen gange rammer man bare uventet ind i stilheden... eller noget. Tak for din søde kommentar. Knus

Pia - Billederne, og især naturen, er jo det der nogen gange skal til for at få ro på tankerne.
....

I ønskes alle sammen en dejlig weekend.

Anonym sagde ...

Jeg forstår tilfulde, at man som blogskriver, engang imellem, må holde en pause, men du skal vide, at jeg på min "runde" lige må kigge, om der er nogle smukke billeder fra Ærø og nogle gode hverdagsbetragtninger fra Mosekonen.
Kh Marianne

Johanne sagde ...

Kære Marianne - Tusind tak, det glæder mig :-)

conny sagde ...

Blogoverskud eller ej. Dine fotos er så smukke. De sætter mig i feriestemning, fordi de er så forskellige fra min hverdag.
Skønt at komme forbi din blog og nyde stilheden.

Hyggetrold sagde ...

Hej Mosekone :). Jeg laver lige en lille prøve på, om du også har det sådan som jeg kan se, at jeg har det på min Blog mht. til kommentarer. Min er nemlig sat til, at man skal skrive bogstaver, som bevis på, at man ikke er en Spamrobot. Det vil jeg lige tjekke om du også har...for har du ikke - ja, så behøver jeg det jo heller ikke.Tror Bloggen som standard er sat op til det...men det er jo nemt at lave om. Hygge til dig :)

Johanne sagde ...

Kære Conny - Og du er så hjertelig velkommen :-)

Hyggetrold - Lige nu kan jeg faktisk slet ikke huske, hvad jeg har stillet min blog op til. Jeg håber, du blev klogere :-)

Nina sagde ...

Hej Johanne. Hvor er det længe siden! Selv har jeg lidt af blog-underskud i 10 måneder. Men har just skrevet lidt igen. Det er bare som om tiden ikke rigtig er til det. Jeg har til gengæld nydt dine smukke billeder og håber, jeg finder overskuddet til at skrive lidt igen, når vinteren melder sig. Mange hilsner til jer ø-boere fra Himmerland

Johanne sagde ...

Hej Nina. Hyggeligt at høre fra dig :-) Jeg har skam fuldt med hist og pist for at følge dig og din familie. Det med at skrive kniber det bare lidt med. Men måske til vinter, som du siger. Vi krydser fingre :-)
Hils omkring dig...og jeg skulle hilse herfra. Knus.