De sidste julesmåkager er bagt, og jeg har vinket farvel til kageformen for denne gang og sat den allerbagerst i skabet. Det var en god fornemmelse.
Mangler stadigvæk at købe lidt julegaver, men dem som skal sendes, de er i hus.
Sukker dybt og inderligt og siger: - Så langt, så godt.
Det er stadigvæk ikke julestemningen, som står forrest i køen.
Nu sidder jeg så her i kontoret og venter på stormen. Har allerede tappet vand af i en stor mængde flasker samt sat stearinlys parat, hvis strømmen skulle forsvinde.
Udenfor hyler blæsten allerede, og regnen slår imod de små ruder. Det lyder voldsomt, og jeg kan tydeligt mærke, at her er mere fodkoldt end normalt. Gamle huse og stormvejr er ikke nogen god kombination.
Det indkøbte juletræ er blevet tøjret godt fast til rækværket, og alle løse genstande er båret ind. Campingvognen er blevet flyttet, således at den ikke vælter ned i terrassen - hvis den altså vælter.
Her er båret brænde ind til resten af dagen, og køleskabet er fyldt op til de næste par dage. Hønsenes æg er allerede samlet, selvom det er noget, som normalt bliver gjort sidst på dagen.
Alle øens færger er indstillet og forskellige arrangementer er aflyst. Man beder folk blive hjemme.
Det gør vi også hellere end gerne. I går hentede jeg bøger på biblioteket, og på mit bord venter flere sokker på at blive strikket færdig.
Vi har lige tilmeldt os den viasat-pakke, som indeholder alle filmkanalerne, så måske vil der også være noget, som lokker der.
Så længe hustaget bare bliver liggende over vores hoveder, så skal det nok gå. Det store træ i haven kan i hvert fald ikke vælte mere end én gang.
I år har det været en god november. Ja, det har det faktisk - selvom det er mange år siden, at jeg er kommet med den udtalelse.
Den ene dag har bare taget den anden - og hovsa, så er man pludselig igennem den måned, som normalt volder mig så store kvaler.
Måneden, hvor tiden nemt kan stå stille, og man svæver i et ingenmandsland, der hverken er vinter eller forår.
Mange dage har været brugt inden døre. Jeg har bagt franskbrød, og det er også blevet spist igen.
Da Brugsen havde tilbud på Amo mel til 10,- kr., gik jeg lidt amok og købte 15 poser. Så i fremtiden skal her bages - mere! Overvejer at anskaffe mig en fryser til.
Her er blevet strikket sokker til en svigerdatter samt næstyngste barnebarn, og her er planer om mange flere. For det gik jo også meget godt, når bare man fik taget sig sammen til at begynde.
Vintertid er ikke havetid.
Hvem har lyst til at bruge kræfter i haven, når det er koldt og blæser og regner. Det er i hvert fald ikke sundt for en gammel Mosekone.
Så er det langt bedre at hente brænde ind til brændeovnen eller stå i køkkenet og lave mad. Så det har jeg også gjort, og der ligger nu mange færdigretter i fryseren lige til at tage op på dage, hvor det kniber med kræfterne eller lysten.
I dag er julepynten så kommet på plads i stuerne. Sammen med nisserne sniger fornemmelsen af december måned sig langsomt på. Min egen julestemning har jeg ikke fundet endnu - men den ligger nok gemt et sted nederst i julekasserne.
Mange kender Lisa Genova fra bogen "Stadig Alice".
En barsk roman om en kvinde, der får Alzheimer.
Men i august udkom hun også med bogen "Livet efter dig", og jeg var heldig at få den hurtigt på biblioteket.
Det er en fortælling om to kvinders liv, der flettes ind i hinanden sammen med drengen Anthonys korte liv. Anthony er autist, og netop derfor får historien et helt særligt lag over sig.
Det er en god historie.
Om Beth, som smider sin utro mand ud for derefter at genoptage sin gamle drøm om at skrive. Og som skriver historien om en ukendt autistisk dreng.
Samt om Olivia, der er blevet separeret, efter at hendes autistiske søn er død, og som hver eneste dag lige siden har ledt efter svaret på, hvorfor sønnen i det hele taget har haft sin gang her på jorden. Blot for at blive taget fra hende igen.
De to kvinders historie fortælles hver for dig.
Men sløjfen på det hele kommer til syne fra den autistiske Antonys tankeverden, som beskrives meget rørende.
Bogen er virkelighedsnær og brugbar. Det er en bog, som både kan bruges til dem, der gerne vil vide mere om autisme - eller dem, som ikke ved noget som helst i forvejen.
Men den kan helt bestemt også bare læses som en rigtig god historie.
Selvom den aldrig vil komme op på højde med "Stadig Alice", er det alligevel en rigtig god fortælling. Den rokker nemlig ikke ved, at Lisa Genova skriver godt, og man bliver grebet af de to kvinders skæbner samtidig med, at man får en troværdig indføring i et autistisk barns verden.
Jeg blev i hvert fald grebet af historien og kan helt klart anbefale bogen.
Efter vi malede køkkenet, har gemalen været halvskidt.
Nu er det ellers gået rimeligt længe - men når tingene går godt, så tror man jo straks, at man kan det hele. Og malerarbejde er altså noget af det, som giver ham de største problemer, så egentlig burde han holde sig helt væk fra den slags beskæftigelse. Ting bliver bare ikke gjort af sig selv. Det eneste, som kommer af sig selv, det er lommeuld.
Derfor har han nu ligget med smerter i nakke og ryg, samt en rigtig dum følelse af svimmelhed lige siden. Dagene har været stille, og vi har holdt os hjemme.
Men i dag sidder han op igen.
Og når Manden sidder op, så vender Konens energi også tilbage.
Så 2.hold æbleskiver er bagt, og nu bliver der altså ikke lavet flere æbleskiver i år. Hønsene har lige fået resterne fra sidste år!
Så hønsene er glade, og katten fandt sig en plads i Solen, som har skinnet ind ad terrassedøren.
Og imens dagen lige er gået ned i orange farver, har jeg hentet hjemmelavet lasagne op af fryseren.
Fangede lige dette smukke øjeblik fra min stue af og måtte fotografere det. For selvom man har set det så mange gange før, så kan jeg aldrig få nok.
Tænk bare, at sådan et syn, det kommer rent faktisk helt af sig selv. Her behøver vi slet ikke at gøre noget som helst andet end at nyde det.
Efter en hyggelig valgaften hjemme, hvor vi sad alt for længe oppe for at følge slagets gang, så kom jeg lidt sent op denne morgen.
Alligevel knasede græsset under fødderne, da jeg gik udenfor - så det må have været en kold nat.
Skyndte mig at redde den sidste lille morgenfrue ind fra kulden. Den har det bedst i mit køkkenvindue.
Det har hele tiden været min mening at lave æggepaté i dag.
Ikke til jul - men bare til os to gamle, fordi hønsene har lagt alt for mange æg.
Bagefter havde jeg store planer for strygetøjet.
Strygetøjet blev bare ikke til noget.
For imens var gemalen blevet færdig med at male et par af væggene i køkkenet, og jeg havde lovet at stille på plads på de åbne hylder bagefter.
Den ene hylde tager så den anden, ligesom kluden på den ene nips-ting tager kluden videre til den anden. For derefter at vandre videre til køkkenskabene ud- og indvendigt, og til sidst ligger man også og rydder op under køkkenvasken.
Pludselig ser man så sig selv i gang med den helt store køkken-rengøring, hvilket absolut ikke var meningen. Men skønt at få gjort.
Og nu er jeg absolut for træt til at stryge i dag.
