Sol, stemning og dvælen

Det sker, man bliver træt, når der pusles i haven. At musklerne bliver ømme, og ryggen gør ondt. Så er det vigtigt at holde pause.
Videnskaben siger, haven er helbredende.
Hvis det skal fungere, må man indse, at haven ikke altid behøver at være perfekt. Det er jeg stadigvæk ved at øve mig i. 
Vi skal huske kunsten at dvæle - som vistnok betyder noget i stil med at opholde eller sinke. Standse op og lade sig sinke af det væsentlige.
Det var netop, hvad jeg havde brug for i dag, da jeg ordnede det lille bed op imod vejen. Der var bare ingen bænk i nærheden til at sætte sig på, og hvad gør man så?
Man kalder såmænd på Manden, som fælder et træ, for at Konen kan få noget at sidde på. En træstub til at sidde på og dvæle ved, det var da lige det, jeg stod og manglede.

Senere kørte vi ind for at handle, og lagde straks mærke til, at bådene endelig begynder at dukke op i havnen. Der var Sol, der var liv, der var mennesker og duften af saltvand. Samt den helt specielle stemning, som man kun finder ved en lystbådehavn.

  
Og i aften skal vi så have varme hveder, som ikke bliver hjemmebagte i år. Til gengæld har vi verdens bedste bager i nærheden.
Sådan skal en god forårsdag være.