"Solisten"

Ovenpå søndagens smukke køretur har jeg måttet holde mig indendørs siden, fordi kæber og tandkød er blevet generet af kulden. Til gengæld har jeg fået set en film, som er optaget fra fjernsynet for lang tid siden. Filmen hedder: "Solisten" og er et engelsk drama fra 2009.

Den viste sig at være en positiv overraskelse. Handlingen er baseret på en sand historie, og er på alle måder sympatisk. Den ønsker at understrege det vigtige i, at vi engagerer os i hinanden, og samtidig virker den meget troværdig.

En dag sidder journalisten Steve udendørs og arbejder på en artikel, da han pludselig hører lyden af violinmusik. Hans nysgerrighed får ham til at undersøge, hvem det er, som spiller. Til sin forbavselse finder han en sort excentrisk hjemløs mand, der sidder og spiller på en violin, som blot har to strenge tilbage.
Steve begynder at snakke med manden, og finder ud af, at hans navn er Nathaniel. Han er tidligere elev på det prestigefyldte Julliard kunstakademi, og straks øjner Steve en god historie! For hvordan er sådan en talentfuld musiker endt med at bo på gaden? Da Steve dykker dybere ned i Nathaniels fortid, opdager han mørke sider af Nathaniels personlighed. Nathaniel lider nemlig af skizofreni.
Steves artikler får stor succes, og samtidig knytter han fortsat et tættere venskab med Nathaniel, som han på samme tid prøver at hjælpe.

Han skaffer ham en cello og en lejlighed, men Nathaniel er slet ikke interesseret i at bo i lejligheden. Han vil gøre alt for at beholde celloen, men han vil blive boende på gaden - blandt narkomaner og alkoholikere. Steve kan derfor kun se fortvivlet til, og føler at hans forsøg på at hjælpe er mislykket.

Mødet mellem Steve og Nathaniel beskriver ganske fint de besværligheder og ikke mindst gevinster, der ligger i at turde knytte venskaber med meget anderledes mennesker.
Man ved jo, at de er der. De hjemløse, de såkaldte "anderledes" eksistenser. Ofte omgivet af alle deres ejendele pakket ned i plastikposer. Men man lader som om, de ikke er der. Måske tænker man, at man burde hjælpe dem - så de kan blive ligesom os andre.

Men egentligt burde man blot begynde med at tilbyde dem venskab - måske kunne man endda lære noget af dem. Jeg føler mig i hvert fald overbevist og er glad for, at jeg fik set filmen.