søndag den 5. februar 2012

Ud og se








Det har ikke været helt så koldt i dag, men iskoldt nok til mig. Jeg stod og så længselsfuldt ud af vinduet i formiddags, da husbond foreslog at køre en tur. Så imens han varmede bilen op, pakkede jeg mig ind, som om jeg skulle til Sibirien for at se på isbjørne.
Vi mødte ingen isbjørne, men vi mødte meget andet. En smuk natur, som jeg sugede lige ind i hjertekulen, og som gav fornyet energi og glæde i kroppen.
Det blev til en tur til Havnen og en lille tur til stranden...(nå ja, og så lige ind i Netto efter garn på udsalg). -  Jeg kunne slet ikke få nok af det smukke vintervejr, og fik da også taget alt for mange billeder. 
Hjemme i varmen igen, gjorde det godt med en god søndagsfrokost. Bagefter var det så bare lige, at vi faldt lidt i søvn...og derfor kommer billederne først nu.   

8 kommentarer:

mormor sagde ...

Vidunderlige billeder, som giver et rigtig godt billede af hvor smukt det er når vinteren rigtig slår til.
Godt med en god frokost hjemme i varmen med en god middagslur, det samme skete her i Skodsborg.
Kh Marianne

Johanne sagde ...

Kære Marianne. Ja, sådan en søndag er slet ikke så ringe :-) Jeg ønsker dig nu en god mandag...her sydpå er der ingen sol i dag.

Hyggetrold sagde ...

Ih...hvor fantastiske og flotte billeder du har fanget - og også af dig, som manden jo nok har snuppet :). Sikken dejlig tur du fik ud af det, med oplevelser og garnkøb. Kan godt forstå i faldt i søvn ovenpå den udflugt :). Og med hensyn til det sene tidspunkt du måtte sætte billederne ind, så kommer jeg lige i tanke om et godt lille ordsprog med " bedre sent end aldrig".Denne lille hilsen var også tiltænkt skulle skrives sent i aftes, nærmere hen ad midnat, men der magtede jeg det ikke. Derfor kommer den nylig nu :). Knus Hyggetrold

Johanne sagde ...

Kære Hyggetrold - Tak for din kommentar. Jo, det var en rigtig skøn tur, men i går måtte jeg så også betale prisen med ondt i hals og kæber. Heldigvis ser det ud til at gå væk igen, og nu holder jeg mig så bare indenfor.
Tusind tak for din dejlige mail, den vil jeg hygge mig med i dag. Knus til dig.

Conny sagde ...

Der er rigtig koldt,men smuk der udei naturen med sne og blå himmel,flotte billeder du har fanget Johanne

Johanne sagde ...

Kære Conny - Tak til dig, som selv tager så smukke billeder :-)

kokken sagde ...

Fantastiske, smukke billeder! Men som jeg har sagt det før så er Ærø altså bare så smuk og nu kan jeg se at det passer selvom det er vinter. Har aldrig været der om vinteren men der er nok rigtig dejligt på alle årstider. Fryder mig over dit indlæg der oser af nydelse.... knus til jer her fra vest

Johanne sagde ...

Kære søde :-) - Her ER dejligt, ikke ti vilde heste kan få os herfra. Selvom man sagtens kan finde ulemper ved at bo på en ø, så er naturen, roen, menneskerne, og tiden til fordybelsen helt klart at foretrække.
Knus til Jer.