Selvom øen ofte modtager meget store sejlskibe, er det intet mod det fartøj, der i morges ankrede op i byen.
Et krydstogtskib ankom kl. 07 med omkring 600 passagerer om bord.
Da skibet ikke kunne gå til kaj, blev passagererne bragt i land i mindre både, og herefter ventede bus- og cykelture til lokale seværdigheder. Præcis kl. 12 lettede det så igen anker og satte derefter kursen mod Hamborg.
Husbond skulle først til syn med bilen i dag, men bagefter skyndte vi os, således at vi kunne nå at få et glimt af skibet.
Imponerende! Men personligt er jeg glad for ikke at være med, for jeg ville garanteret fare vild ombord.
11 kommentarer:
Nogle af disse krydstogtsskibe er helt uhyggelig store. Jeg så et par stykker lægge til kaj i Barcelona sidste år, og de havde kun få cm at vende på. Det lykkedes, et flot syn.
Kisser - Ja, man fatter næppe, at sådan et skib kan flyde på vandet. De er en hel lille verden for sig.
Det må have været flot i Barcelona - måske har det endda været endnu større.
De er imponerende store nogle af de krydstogtskibe, forhåbentlig har de skilte så gæsterne ikke farer for meget vild på skibet. ;-D
Rejen - Ja :-) Det var lige det, jeg så for mig. Eller måske er der farvede striber på gulvene, som man kan følge.
Jeg er også lykkelig over, at jeg ikke er ombord på sådan et kæmpeskib, men at jeg sidder her i mit lille hyggelige sommerhus i fred og ro, jeg har prøvet et krydstogt, men det det er slet ikke mig.
Nåede alle de turister at få lagt nogle gode turistkroner på Jeres dejlige ø.
Kh Marianne
Nøøj...det er garanteret dette som jeg så sejle over mod Samsø a´. Jeg sprang op på loftsetagen og hen i det store tagvindue, for at komme højst muligt op og fotografere med den store telelinse. Men billederne blev alt for dårlige, så jeg slettede dem. Ærgerligt - for nu kan jeg jo ikke SE om det var dette. Men jeg har jo lov at glæde mig over dine billeder, som er fantastiske :). Forresten Mosekone :) - så håber jeg da, at i nåede at få jer en is, nu i var kommet afsted :). Mange gode tanker fra mig, der lige har siddet og hygget mig, med at læse i en dejlig mail :)
Marianne - Og jeg kan sagtens forstå dig, når du hellere vil være i dit sommerhus :-)
Men, JA - turisterne nåede at få brugt en sjat penge :-)
Hyggetrold - Måske har det været det... ved det ikke. Håber du har prøvet at klikke på mine billeder, for at se dem store.
Vi købte ingen is - for vi havde frokost-madpakke og kaffe med :-) Så isen har vi til gode endnu :-)
ja det er godt nok stort sådan et krydstogtskib. Rigtig god weekend til dig.
Anette - Ja, fantastisk. Og tak - i hjertelig lige måde.
Knus.
Neej, gemalen har også lige fortalt mig, at det kunne ikke være det skib, som jeg i min ivrighed mente, var dette. Jeg trykker på billederne...og wow...det er dog utroligt så store og flotte billederne bliver. Hvad gør du, for at det kan lade sig gøre? Er spændt på at vide :). Jamen, det er jo godt at have noget til gode..især når det er is :)
Hej Hyggetrold - Jeg synes også selv, at jeg har været heldig med billederne denne gang. For de er taget på ganske stor afstand inde fra stranden af. Når man kender afstanden, så er de blevet fantastisk skarpe.
Hvad jeg ellers gør aner jeg ikke. Sætter bare billederne ind på bloggen.
Og isen fik vi i forgårs aftes nede ved grillen ved nærmeste havn :-)
Send en kommentar