Den firlængede gård ligger med en forrygende udsigt over Lammefjorden, og med en gammel tilgroet have. Men haven er alligevel smuk, og man kan sagens forestille sig, hvordan den har været engang. Her har køkkenhaven f.eks. ligget.
Stuerne inde har et fantastisk lysindfald fra bygningens store vinduer, og man forstår godt, at Sigurd Swane har været så produktiv.
Her har han f.eks. malet et portræt af sønnen Henrik som lille.
Og Gerda Swane har malet bror Henrik som voksen.
Iøvrigt er stuerne fyldt med nostalgiske ting. Jeg elsker at opleve de tidslommer, hvor tiden nærmest står stille.
Desuden blev jeg smask forelsket i det gamle brændekomfur. Lugtede pandekager og hjemmebagt brød og havde svært ved at løsrive mig. Hvis det havde været muligt, så havde Manden og Konen taget det med hjem lige på stedet, for det ville have været perfekt til vores gamle køkken.
Og så var der bogreoler overalt i stuerne, så der hersker ingen tvivl om, at familien har hygget sig med at læse ved petroleumslampen om aftenen .
Ved bøgerne var det også svært at løsrive sig.
Mine fingre kløede virkelig efter at trække et par af bøgerne frem for at begynde at læse i dem. Særligt da jeg opdagede hele samlingen af Martin A. Hansens dagbogsnotater.
Men man måtte jo styre sine lyster ....
Og således slutter vi det, som har været rammen om kunstnerfamilien Swanes liv. Hvis jeg skulle komme på de kanter igen en dag, genser jeg gerne det hele igen. Stedet er bestemt et besøg værd, også selvom man ikke interesserer sig for malerkunst. For det er tillige en skøn oplevelse af en svunden tid.
13 kommentarer:
Det ser ud til at være et spændende sted. Ønsker dig et rigtig god weekend :)
Kære Anette - Det er det bestemt også :-) Også en god weekend til dig. Det er fredag nu... og om lidt skal vi se Vild med Dans.
I har vist haft en rigtig god tur til Swane-huset. Dejligt at du fortalte om det.
Håber at det får lov til at blive bevaret, kan være vi skal tage en mc-køretur derop til næste år. ;-D
Det lyder som et spændende sted at gæste, tak fordi du fortæller og beriger os andre :-)
Det sted skal jeg se!
Komfuret ligner et vaskeægte AGA-komfur, men jeg kan ikke læse fabriksmærket - AGA er det skønneste komfur, man kan få, og det kan jo købes den dag i dag - C har det i England, hvor de er forholdsvis almindelige ude på landet. Men de er DYRE!
Dejlige billeder fra det skønne sted - jeg er lige så betaget af Malergården, som du er, og kommer gerne igen og igen.
Klem og tak for dine søde ord hos mig!
Conny - Det havde vi :-) og det er længe siden, vi har nydt en dag så meget som den :-)
Rejen - Det lyder som en god idé. Og så vil jeg glæde mig til at læse om det til næste år.
Klem :-)
Lene - Det er så lidt - fornøjelsen er helt på min side.
Ellen - Det skal du nemlig.
Har lige set på mine egne billeder.... komfuret er ganske rigtigt et AGA komfur. Det står AGA Patent.
Ih, hvor ville jeg gerne eje sådan et :-)
Madame - Jeg forstår så godt din betagelse af Malergården. Jeg vil også tilbage :-)
Klem og varme tanker til dig.
Tak for Malergården 2, skønne billeder. Jeg gad nok vide, hvordan sådan en kop kaffe med Richs ville smage idag. Det vækker minder fra min barndom.
Jeg forstår din betagelse af Aga komfuret. Jeg havde en overgang meget stor fornøjelse af at læse skønlitteratur af kvindelige engelske forfattere, og i disse bøger optrådte altid et stort engelsk landkøkken med et Agakomfur. Vi havde i 1963 en engelsk Au pair pige, og i hendes hjem havde de også et Aga . Ak ja morsomme minder.
Kærligst Marianne
Kære Marianne - Selvom jeg jo er født lige efter krigen, så synes jeg på en eller anden måde, at jeg kan erindre Rich i mit barndomshjem? Jeg voksede op i et fattigt hjem - så måske husker jeg rigtigt.
Ved ikke hvornår man helt holdt op med at blande det i kaffebønderne.
Det var en af de sjove ting ved Malergården... at man pludselig fik så mange minder frem. Telefonen kan jeg f.eks. også huske.
Men et brændekomfur har jeg aldrig været i nærheden af (vi boede i lejlighed) Måske skulle jeg til at læse nogle bøger af kvindelige engelske forfattere.
Tak for din kommentar, sjovt at høre om dine minder :-)
Knus.
Jeg tillader mig lige at blande mig: Jeg er fra 1953, og jeg kan huske at mine forældre brugte Richs. Jeg har også stadig alle Richsalbummene. Kafferationeringen stoppede først i 1952, og der gik mange år, før folk stoppede med at supplere med Richs, fordi kaffen var meget dyr for de fleste at købe.
Man kalder simpelthen den slags litteratur, som Marianne omtaler, for "AGA-sagas" - Rosamunde Pilcher er nok den kendteste, og jeg kan meget varmt anbefale alle hendes bøger.
Ih, hvor dejligt, Ellen - Skønt med ny viden.
Så er det jo rigtigt, at jeg selv kan huske Rich, behøver ikke at frygte for mine erindringer :-)
Dine oplysninger om litteraturen er helt ny for mig. Også selvom jeg har læst Rosamunde Pilcher for mange år siden, og jeg har nydt hendes bøger. Får da helt lyst til at genlæse dem nu :-) Ordet "AGA-sagas" har jeg aldrig hørt før. Spændende.
Men - kan godt tænke mig til nu, at du har ret m.h.t. Rich. For jeg husker da også, da jeg f.eks. spiste min første banan. Selvfølgelig gik der år før tingene blev til at købe efter krigens afslutning.
Tak for din kommentar.
Knus :-)
Tak Ellen for "Aga-Sagas" det vidste jeg ikke, men jeg indrømmer, at jeg har haft megen glæde af at læse alle
Rosamunde Pilchers bøger, og engang imellem når livet er lidt for broget, tager jeg en af hendes bøger frem og slapper heeeelt af.
Kh Marianne
Send en kommentar