Det var ellers meningen, at vi skulle have været i biografen i går aftes for at se filmen om Simon Spies og Glistrup. Men da vi havde spist, var vi alt for trætte. Vi følte os som to 90-årige, der havde vandret i bjergene hele dagen.
Så i stedet for gav vi os til at jagte den friske luft og solnedgangen, fordi der stod en smuk september-aften lige udenfor det åbne vindue.
Og vi nåede lige præcis at se Solen forsvinde.
Havet lå som et spejl under Himlen, og Solen gik ned i sine orange farver. Ikke en vind rørte sig, træerne på det sidste billede er blot skæve, fordi det normalt stormer meget i den ende af øen.
Der var en stilhed i luften fuld af nærvær, således at man kunne trække vejret dybt og kører hjem til sit tv og sin kaffekop.
10 kommentarer:
Smukke stemnings billeder af solnedgangen.
Godt valg, med den smukke aftenhimmel :-) Hvad er det, man kan se på den anden side af vandet?
Sikke nogle smukke billeder du har taget - jeg bliver aldrig træt af at se solen gå ned.
Klem
May Anna - Tak :-)
Fruen - Det er kysten på Als ved Mommark.
Madame - Det kan jeg godt forstå. Der er noget særligt ved solopgange og solnedgange.
Det er ualmindeligt smukke billeder - vi er da også ualmindeligt heldige med det skønne eftersommervejr i øjeblikket, og du er god til at indfange det på dine billeder.
Klem Marianne
Marianne - Ja, det gælder om at nyde de gyldne øjeblikke i sensommeren. Mørke kan vi tids nok få nok af :-)
Knus.
Waoo.. sikke nogle billeder :-)
Pia :-) Tak.
Jeg tilslutter mig koret af taknemmelige med-kikkere.
Særligt nederste billede, hvor den blå times komme fornemmes fuldt ud.
Farmer - Tak også til dig. Din kommentar glæder mig meget.
Send en kommentar