Der gik lige et par dage igen.
2 ænder er nu blevet lagt i fryseren, efter at de blev godkendt og finpillet af mig. Resten tog gemalen sig af, og billederne vil jeg skåne Jer for. Men jeg kan i hvert fald sige så meget, at de har haft et godt liv, og at de garanteret ikke har været stresset på noget som helst tidspunkt.
Så var der også lige lidt rengøring, som jeg skulle klare, samt nogle køkkengardiner, der skulle vaskes og stryges.
Bagefter kom der andre reoler op i min afdeling af stalden, som jeg skulle flytte hele mit vinterforråd over på - i form af dåser, grønt, saft, juice o.s.v.
Så langt, så godt ....
Og i dag blev det næste hold æbleskiver bagt.
Nogen har spurgt efter opskriften - den kommer her. Ved ikke lige hvor den oprindelig stammer fra, men engang har jeg åbenbart skrevet den af et sted fra, og jeg har ikke brugt andre opskrifter siden:
(der bliver ca. 50 æbleskiver ud af denne portion)
10 æggeblommer
2½ dl. fløde 13% (jeg bruger madfløde)
lidt salt og 2 spsk. sukker
reven skal af en øko-citron
1 lille smule kardemomme samt lidt vaniljesukker
250 gr. mel
125 smeltet smør
10 stiftpiskede æggehvider
Æggeblommer, mel, fløde, salt, sukker, kardemomme, vanilje og citronskal piskes sammen.
(de tørre ting blandes og piskes i æggeblommerne skiftesvis med fløden)
Det smeltede smør tilsættes- og dejen piskes glat
Lige inden stegningen vendes de stiftpiskede æggehvider i dejen
Bages med lidt smør på en ganske alm. æbleskivepande
Hullerne fyldes ca. 3/4 op med dej og de vendes gerne flere gange under bagningen.
9 kommentarer:
I har da haft en travl weekend..;-D
Rejen - Rolig nu :-) Vi er pensionister, så torsdag og fredag er også med. Og pauser måtte der også til.
Kære Johanne, jeg kan næsten mærke duften af de der æbleskiver snige sig ind i mine næsebor :o) Og hvor har tiden dog løbet stærkt for tide. Jeg håber - og læser mig til - at I har de fint på øen. Jeg håber også, at jeg kan finde lidt mere overskud til at genoptage kontakten med jer i den nærmeste fremtid :o) Knus til jer begge herfra Himmerland.
Dejligt med ænder i fryseren og godt med almindeligt forråd på hylderne. Har I dyr i stalden, eller er der en form for varme, så dine ting kan stå frostfrit? Godt, du aldrig smed den gamle æbleskivepande ud :-)
Hej med jer. puh ha det lyder til at I har nok at se til, men julemaden er vist sikret. Dejligt med opskriften nu må jeg lige se om æbleskivepanden er røget ud det er jeg bange for. Ellers ser det ud til at helbredet er nogenlunde hos jer i øjeblikket. Vi har lige bestilt en lille miniferie til Ribe i 3 dage i december med 2 julefrokoster i det bliver dejligt og så stikker vi nok lige næsen ind i Tyskland når vi nu er afsted. Håber snart vi ses. Knus Kisser
Kære Nina - Først og fremmest dejligt at høre fra dig. Men også her går tiden...og vi går/kravler forpustet med.
Jeg har hele tiden holdt mig opdateret på din blog :-) - får bare sjældent kommenteret det, jeg gerne vil. Har endda (igen) haft overvejelser om at lukke min egen blog, fordi kræfterne kan svigte.
Forstår godt at din tid løber, for det er jo det, den gør, når man har børn i den alder.
Her har vi det nogenlunde ....går bare lidt stille med tingene :-)
Og vi to skal nok få genoptaget kontakten lidt mere igen ...for vi ved jo begge to, at vi er der. Jeg ved, at du altid vil tage godt imod mig. Knus og hils alle - og jeg skulle hilse fra manden.
Kære Frue - Desværre har vi ikke dyr i stalden længere...men har da haft et par kalve engang. Mit forråd står i den del af stalden, hvor oliefyret også står. Så det går fint om vinteren - men ikke om sommeren.
Hej Kisser - Helbredet? Vi går bare lidt stille med tingene. Og når jeg holder flere dages blogpause, så er det ikke alt, jeg fortæller bagefter.
Ønsker Jer en god tur til Ribe.
Mange hilsener herfra.
Tak for opskriften - jeg var en af dem der gerne ville have den. Jeg tror vi skal prøve den opskrift - når vi lige får skaffet en pande til det.
Knus og god aften.
Hej Anette - Og så har jeg bare tilbage at ønske dig god fornøjelse med æbleskiverne :-)
Knus.
Tusind tak Johanne. Vi skal lige have skaffet en pande til det ;) Knus
Send en kommentar