onsdag den 7. september 2011
Spændende grønlandsk kunstner
Naja Abelsen er en spændende grønlandsk kunstner, som i denne uge udstiller nogle af sine malerier i Havehuset inde i øens købstad. Derfor trodsede vi regn og storm i går for at gå på udstilling, og det var bestemt ikke kedeligt.
Motiverne fra den grønlandske kultur og natur er fantastiske, og specielt de mytologiske tanker, som ligger bagved mange af dem, er det som interesserer mig. Men jeg faldt også for de smukke og knivskarpe dyremotiver fra polarkulden.
- Tænk at kunne male sådan....det må da være skønt, tænker jeg. Men Naja har altså også tegnet lige fra hun var en ganske lille pige og fik stukket sin første blyant i hånden. Altid og hele tiden, fortæller hun.
Kunstneren er en spændende person, både som maler og som menneske. Derfor glemte jeg helt at tage billeder fra udstillingen af, og I må nøjes med et fra hjemmesiden. Vi endte nemlig i en dyb snak om det psykologiske aspekt ved at være maler eller forfatter.
Iøvrigt kan man se flere af Najas malerier i Knud Rasmussens Hus i Hundested, hvor hun også udstiller i øjeblikket og lige indtil efterårsferien.
Vil du vide mere, så er Naja Abelsens hjemmeside H E R. Den er i hvert fald et besøg værd, uanset hvor i landet, man bor.
Etiketter:
Dagens oplevelse,
Magi,
Stjernedrys
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Det lyder spændende Johanne - og tak fordi du fortæller, at Naja Abelsen udstiller i Knud Rasmussens hus. Det er jo tæt ved, hvor jeg bor.
Klem!
Kære Madame. Jeg er glad for, at du læser mit indlæg :-) Ellers ville jeg have skrevet direkte til dig. For jeg huskede jo, at du fortalte om Knud Rasmussens Hus, og tænkte derfor på dig :-)
Igen...hvor er det skønt, som bloggere kan inspirere hinanden. Klem tilbage til dig :-)
Send en kommentar