Jeg passer haven, så godt jeg kan. I pauserne drikker vi kaffe på terrassen, som selvfølgelig ikke bliver helt færdig lige nu. Men da sagtens kan bruges, som den er - vi har faktisk haft meget glæde af den.
Manden og Konen trives i deres egen lille fredfyldte verden, selvom savnet efter at se den lille ny umiddelbart virkede stort. Det er der stadigvæk - men jeg har accepteret at forholde mig til det.
Husbond har slået græs i dag - eller rettere sagt noget af det.
Han satte to høje pinde over for hinanden, og i hver ende af haven - og så gik han efter den modsatte pind. Ellers kan han ikke se, hvor han har slået, og rækkerne ville blive skæve med høje græstotter her og der. Den kniber gevaldigt med at se tæt på og nedad. Så hellere langt.
På den her måde fungerede det næsten. Når han så var nået ned til den anden ende af haven - hvor den anden pind stod - så rykkede han pindene, således at de passede til græsslå-maskinens bredde.
Tidligt i morges vågnede jeg og blev med eet opmærksom på stilheden. En kendt og fredfyldt fornemmelse af, at øen står stille igen.
Pludselig er her næsten mennesketomt, og de fastboende skifter automatisk gear. Ferietiden er ved at være slut, og de fleste turister er rejst hjem nu.
Os, der bliver tilbage, vi ser på hinanden og siger, som vi plejer at gøre. At det er dejligt, når de kommer - men sandelig også godt, når de er taget hjem, og vi bliver os selv igen. Så vil der atter være varer nok på hylderne i forretningerne, plads på færgerne og på de små gader i byen.
Og så glæder vi os jo alligevel til næste år, når de vender tilbage med nyt liv.
Tja .... livet går sandelig sin stille gang, uanset hvad jeg ellers slår mig selv oven i hovedet med af bebrejdelser og bekymringer. Derfor kan jeg jo lige så godt vende mig imod det, der er lige her og nu.
5 kommentarer:
Dejlige billeder fra jeres have. Den ser stor ud, haven, så det må være et stort arbejde at holde den. Godt, at din mand ikke er sat mere ud af spillet, end at han kan slå græsset, hvis han stiller det hele rigtigt an.
Tænker, at alle I øboere har det med os turister som med gæster; at det er hyggeligt at få besøg, men altså også meget rart, når gæsterne rejser hjem igen :-)
Kære Frue :-) Haven ER stor - alt for stor til os to halvgamle tudser, det var jo noget andet, da vi var yngre. Der er mindst lige så meget jord til venstre for huset, det blev engang brugt som køkkenhave.
Men vi elsker haven alligevel.
Jo - det er da bestemt med turister, som med gæster :-) Fornemmer du kender det.
Smukt ser det ud, men jeg kan sandelig også godt få øje på alt arbejdet der er med sådan en enorm grund :-)
Jeg har ledt efter din email, men kan ikke finde den. Kan du ikke sende mig den på:
pc55(det-sjove-a)smilemail.dk
Hej Pia - Det kan vi også :-)
Jeg har skrevet til dig.
Dit skriv er ikke dukket op :-(
Måske er det min finurlige måde at skrive et snabel-a på, der er gået galt. Mon ikke du har fået mailen retur? Jeg vil bare ikke kunne læses af de der søgemaskiner der sender spam.
Alt mellem parenteserne og dem inklusive, skal bare erstattes af @
Måske det så lykkedes!
Send en kommentar