Så fik jeg endelig ser det mindste barnebarn, og her er hun. Den skønneste lille prinsesse, som man ikke kan ønske sig bedre. Hun og jeg fik os en fortrolig lille snak om livets tilskikkelser, og hun smilede sødt og sagde, at hun tilgav mig for, at jeg først kunne komme nu.
Den første dag på fastlandet var husbond til "gammel" klassefest – selvom han siger, at jeg ikke må kalde det for en fest. For de er jo trods alt ældre mennesker, som han siger. Men jeg mener altså, at når noget er festligt, så er det da en fest. Imens var jeg hos datteren, hvor jeg nød at være sammen med hende og hendes 2 børn. Vi så ”Husk lige Tandbørsten” i fjernsynet, spiste det obligatoriske fredagsslik og talte om dengang programmet blev vist første gang i tv.
Dagen efter kørte vi så endelig af sted for at se til det lille vidunder, og dejlig var hun. Den unge familie forkælede os på alle leder og kanter med lækker mad og hyggelig snak. Alligevel holdt vi fast på at tage tilbage til øen samme aften, for da var vi alle sammen trætte.
....
På hjemturen var en del mennesker med den sidste færge. Som altid på den tid af aftenen, falder der først ro i salonen efter at alle har fundet kørelejlighed fra færgelejet og hjem til egen bopæl. Der kører ingen busser så sent på natten, og derfor må de bil-løse bare håbe på at møde nogen om bord på færgen, som er kørende og gider tage én med hjemad. Men heller ikke i lørdags gik der længe, før aftenens kørsels-puslespil var blevet lagt.
Først derefter falder roen over den lille flok rejsende, og strikketøjet, krydsordene, bøgerne og termokanderne bliver trukket op af taskerne. Selvom de fleste er trætte efter en lang dag, så småsnakker man også hellere end gerne, uanset om man kender hinanden eller ej. Vi har jo trods alt alle sammen noget til fælles.
Det er altid ekstra hyggeligt at sejle med den sidste færgeafgang hjem. Der hviler en stille og hyggelig aftenstemning overalt, når folk falder hen med hver sit. Velvidende at vi alle sammen er på vej hjem, og nok skal komme hele hjem igen. På sædet ved siden af mig sad en dame, som trak et stort stikketøj op af tasken. Hun nåede lige at strikke 4 pinde, før hun faldt i søvn med strikketøjet i skødet. Jeg læste i min bog, blundende lidt, og læste lidt igen. Husbond – han mødte som altid en person, han kender, og absolut måtte tale med.
Siden hjemkomsten har jeg ligget i dvale - men nu er hverdagen blevet pakket ud igen. Formiddagens solrige vejr lokkede med en tur til vandet. Der sad vi så på et af ynglingsstederne med kaffen og ostemaden, og vi blev enige om, at vi er taknemmelige for at bo, hvor vi bor – men sandelig også over, at vi kan prise os lykkelige over at vide, at alle børnene er glade og trives i allerbedste velgående.
10 kommentarer:
Nååårh, hvor er hun altså sød :-) Dejligt, at I kom afsted og havde sådan en dejlig tur.
Er det ikke lidt paradoksalt, at der er færge til øen så sent, men ingen busser? Men det lærer selvfølgelig folk at komme hinanden ved, og det er jo altid hyggeligt. Havde I også ekstra passagerer med?
Åh hvor er hun sød, godt at hun tilgav dig..Sikke et smukt kaffested og det lyder som en hyggelig aftenhjemtur hvor alle hjælper hinanden..;-D
Kære Mosekone :) Hvor er det er dejligt at se, at i har været ovre og besøge Prinsessen og hendes forældre...Jamen..hvor ER hun dog dejlig...Godt billede hvor hun ligger der, så trygt i favnen med omsorgsfulde beskyttende arme omkring sig...det er vist dine arme...ikk`. Knus Hyggetrold...
Så vakker den lille prinsesse er :-) og jeres færgetur lyder som en rigtig hyggelig begivenhed.
Stort tillykke med den lille prinsesse hun er bare skøn og jeg tror hun ligner sin far men uanset hvad er hun en meget køn lille pige. Det er dejligt at høre at det går lidt bedre med husbonds øjne så han kan køre bil igen. Vi håber stadig at se jer her på djævleøen snart men vi ved jo også godt at det er børnene der skal besøges i første omgang og så er kræfterne hos jer jo nok brugt op men vi har da lov at håbe. Knus fra Kisser og Bjarne
Kære Frue - Jo, det er meget paradoksalt, men også nok lidt specielt på den hyggelige måde.
Vi havde min sovende "nabo" med i bilen, og hvis vi en dag møder hende i Netto, så kommer vi jo i snak. :-)
Kære Reje - Det var da en lettelse, at hun tilgav mig :-)Og den aftentur - den er altså meget hyggelig :-)
Kære Hyggetrold - Jo, det er mine arme :-) Og jeg gav ikke frivilligt slip på hende igen. Knus.
Kære Lene - Det er hun :-)
Og færgeturen taler vist for sig selv.
Kære Kisser - Tak - tror også nok, at hun ligner sin far lidt.
Tja...når vi er på den der Djævleø - så er der jo altid mange, vi gerne vil besøge. Men vi bliver nødt til at begrænse os.
Denne gang måtte vi desværre også skuffe et par af de andre børn. Som jeg har skrevet tidligere - så magter man ikke at skulle skifte base fra dag til dag.
Men hvem ved - måske rammer vi også Jer en dag :-) Knus til Jer begge to.
Hun er da bare en lille skøn pige, og hvor godt hun dog befandt sig i farmors trygge favn.
Dejligt at I er godt hjemme igen i freden og roen og de daglige rutiner.
Kærlige tanker
Marianne
Kære Marianne - Ja :-) Ude er dejligt, men hjemme er bedst, som man siger :-)
Tak for din søde kommentar.
Hun er vel nok yndig - dit nye lille barnebarn.
Kære Irene - Tusind tak :-) Du kender jo selv en yndig lille prinsesse, så du må vide, hvad du taler om :-) Knus til dig.
Send en kommentar