lørdag den 22. september 2012

Pindsvin



Vi har ofte haft pindsvin i haven, men aldrig før i stalden.

Da jeg skulle ud i stalden i går aftes, var jeg nær faldet over et pindsvin. Der skulle hældes tørfolder op i skålen til staldkattene og lige med ét forstod jeg, hvorfra alle de mystiske klatter var kommet fra, som i de sidste par dage har ligget omkring kattenes madskål. Vi havde fået en ny beboer!
I morges sad den der igen og guffede lige så fornøjet løs af kattenes mad, alt imens missekattene stod pænt og ventede på, at det blev deres tur.

Men nu har vi altså båret den ubudne gæst udenfor, således at den kan nå at finde sig et andet sted for vinteren. Hullet i stalddøren er blevet lukket, og kattene må komme ind igennem gangen.
Det kan godt være, nogen vil synes, at scenariet er sødt, men jeg ved altså godt, at jeg i løbet af vinteren vil blive temmelig irriteret over at skulle gå og feje klatter op fra en beboer, som intet har at gøre i vores staldgemakker. Der vil den hverken være til gavn eller glæde, og den kan sagtens finde sig et andet sted, hvor den kan gå i hi, som et fornuftigt pindsvin skal.  

10 kommentarer:

Fruen i Midten sagde ...

At du ku' nænne det! Nej, i virkeligheden er det da det eneste rigtige at bære den lille luskebuks udenfor. Hvis sådan et pindsvin ikke går i hi af ren og skær glæde over din daglige servering af (katte)mad, så går der vel et eller andet i kuk for den?

Men nuttet er den jo :-)

Rejen sagde ...

De er da søde de små pindsvin og den har sikkert været glad for serveringen, men jo den hører til udenfor så forståeligt nok at du har båret den ud igen og lukket adgangen. Mon ikke den finder et vinterhi nu har den jo fået fyldt lidt på depotet..;-D

Johanne sagde ...

Kære Frue - Jeg havde sådan set ventet lige præcis sådan en kommentar :-) Men jo ...jeg kunne godt nænne det, og finder den heller ikke spor nuttet :-)
God søndag til dig.

Kære Reje - Jeg tror også, den har været glad for serveringen :-) Og måske har du fat i noget rigtigt, når du siger, at den fik depotet fyldt godt op. Så - god vinter til den!
Og god flytte-søndag til dig.

anette sagde ...

Ja god vinter til pindsvinet - jeg kan nu godt følge dig. God søndag aften. knus

Pia sagde ...

Hvor er det kært, men selvfølgelig hører det ikke til inde.
Hvor var det godt I endelig fik set den kønne lille prinsesse, og ikke mindst holde hende i armene :-)

Hyggetrold sagde ...

Hej Mosekone :). Godt billede du der har fået taget. Jov..jeg vil sige som dig, for de små pindgrise er nogle værre grisebasser og hører til ude i naturen. Vi har en mor med tre unger ovre i halmhuset, aller bagest, under pallerne, hvor halmen er stavlet op på - og der er det okay, at de bor. Et år havde vi en han inde i hestestalden - den røg også ud, da vi opdagede den i maj måned :). Hyggelig mandag til jer :):)

Fruen i Midten sagde ...

Oij, er det rigtigt, synes du slet ikke pindsvin er nuttede?? Det gør jeg. Men jeg kan sagtens se, at de ikke hører til indenfor, så fandt jeg et i et skur eller lignende, ville det også få marchordre. Men faktisk har jeg ikke set et eneste her på matriklen den forgangne sommer, og det er nu lidt trist.

Johanne sagde ...

Kære Anette - Rart at høre :-) Og en god mandag til dig. Her stormer og regner det.

Kære Pia - Kært - er måske lige i overkanten at sige!
Og ja ... det var godt endelig at holde prinsessen :-)

Kære Hyggetrold - Ja, det er nemlig nogle grissebasser, og det gider jeg simpelthen ikke.
Men en mor og 3 unger som ligger et sted, hvor de ikke gør skade, og ikke skal have serveret kattemad, det er vel ok!

Kære Frue - NEJ , det synes jeg ikke :-) så næste gang sender jeg dem afsted til dig.

Karla sagde ...

Hvor hyggeligt at du har pindsvin, og selvfølgelig finder den ind til den nemme mad (lidt doven er man vel altid) - der er jo masser af mad udenfor, så det skal den sagtens overleve på ;)

Johanne sagde ...

Hej Karla - og velkommen til :-)
Det kan den nemlig - men den er jo nok bare lige så klog som alle andre, når det gælder nem mad :-)